243 KHz Traditional Cache

»De to tårne i Kalundborg er nationalt klenodie. Kalundborg langbølgesender er det vigtigste stykke radiohistorie vi har – her begynder nationens radiokultur og dermed skabelsen af informationssamfundet.«

Ordene kommer fra formanden for Radio Historisk Forening, Bjarne D. Nielsen. 15. februar i år kl. 00.30 standser DR sine udsendelser på langbølge fra de to antennemaster på Kalundborg Radiofonstation. For første gang i mere end 80 år bliver der ikke længere sendt langbølgeradio fra dansk territorium. Det sker på et tidspunkt, hvor langbølgen har mistet næsten – men ikke alle – sine lyttere. Søens folk er fortsat trofaste mod langbølgen, ligesom et stort antal ældre borgere tuner ind på langbølgen for at høre gymnastikprogrammet "Krop og Bevægelse", der for adskillige år siden blev degraderet fra FM-båndet til langbølgen.

Turbulent opstart

Det var enten Kalundborg eller Aarhus! I 1926 udspandt der sig en drabelig kamp mellem de to købstæder om at blive hjemsted for tidens mest hypede teknologiske nyskabelser: Langbølgesenderen. Forud var gået det ene mislykkede forsøg efter det andet på at placere senderen i nærheden af rigets centrum, København.

I 1925 var Statsradiofonien begyndt at sende radioprogrammer ved hjælp af interimistisk sendeteknologi. Allerførst med buesenderen i Lyngby, senere med den militære sender i Ryvangen og fra januar 1926 fra en midlertidig radiostation i Sorø.

Men det var først da opgaven kom i hænderne på en af de største helte i dansk teknologihistorie, Danmarks første radioprofessor P.O. Pedersen, at der kom bevægelse i tingene. Professor Pedersen lavede hidtil usete beregninger over radiobølgers udstråling og rækkevidde, og nåede frem til, at radiosenderen måtte placeres langt væk fra hovedstaden. Professor Pedersen diskvalificerede i øvrigt straks Aarhus, da telefonkablerne til den jyske hovedstad ikke havde tilstrækkelig kvalitet til overføring af radiosignaler. Den flade landtange Gisseløre ved Kalundborg var derimod et perfekt sted til en landsdækkende sender. Viste du iøvrigt at Professor Pedersen har en efterkommer der er temmelig kendt i dansk geocaching?

I løbet af foråret 1927 blev Kalundborg Radiofonstations to 105 meter høje, trebenede stålgittertårne leveret fra Nakskov Skibsværft – Kalundborg havde nu fået status som Danmarks højteknologiske midtpunkt. Det skabte derfor raseri i Kalundborg, at Radiorådet ønskede alle udsendelser indledt med "Danmarks Radio". Kalundborgs borgmester rejste til København for at protestere over for trafikministeren, og resultatet blev de kendte indledningsord: "Danmarks Radio – København-Kalundborg".

Lang rækkevidde

Langbølgen dækker i dag Danmark (dog ikke Grønland) og omliggende farvande. Den rækker mod nordvest til Færøerne, mod syd til Alperne. Den kan høres i Moskva og langt ned i det sydøstlige Europa. Bedst går det, når Solen er under horisonten. Den første sender havde en effekt på 7,5 KW på frekvensen 260 KHz. Siden den seneste tekniske opdatering i pe­rioden 1981-1983 har langbølgen sendt med en effekt på 300 KW, nu på 243 KHz.

Mellembølgen overlever

Langbølgen havde sin storhedstid i 30’erne, 40’erne og 50’erne, hvor den var befolkningens eneste kilde til DR’s radioprogrammer og gjorde det muligt for selv de mest afsides hjørner af kongeriget at modtage direkte radio fra København. Men ved indførelsen af ra-diofoni på FM i 1955 begyndte nedturen. Mens befolkningen gradvist fravalgte langbølge til fordel for FM-båndet, var den politiske opbakning til langbølgesenderen usvækket i lang tid fremover. Det skyldtes hensynet til danskere i udlandet og til søfolk, der fortsat var afhængige af langbølgesenderen, hvilket også afspejler sig i, at Danmarks Radio investerede millionbeløb i nyt sendeudstyr helt op i 1980’erne. Mellembølgesenderen i Kalundborg vil være i funktion frem til 2010, hvor der skal indgås en ny public service aftale mellem regeringen og DR.