Skip to content

Søminen Traditional Geocache

This cache has been archived.

lonehenrik: Så er det tid til at arkivere denne cache.
Min første og en jeg altid har været meget glad for, men alting har en tid.
Tak for besøgene.

More
Hidden : 2/16/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


SØMINESTATIONEN


På vej mod cachen

Vær opmærksom på, at du må parkere nogle hundrede meter før du når skoven. Det er kun tilladt at køre i skoven med køretilladelser. Der er 1,5 km gang gennem skoven til du når cachen.

Parkering: N 55° 42.513 E 11° 46.348


Søminestationen

Søminestationen har historie tilbage fra ca. 1875. Der er, som jeg kan forstå, ikke meget nedfældet på papir, men jeg har talt med en af vores bys meget vidende personer ud i lokalhistorien, Flemming Sylvest. Jeg skal efter bedste evne gengive stedet historie, som han fortalte den.

Hvis du klikker på "Related Web Page" øverst i cachebeskrivelsen, kan ses et gammelt klip fra militærlivet på Søminestationen tilbage i 1950'erne. Det ses bedst med Internet Explorer browseren.

Tilbage i 1875 fik Danmark licensen til at afprøve og indskyde torpedoer for Danmark, Norge og Sverige. Man skulle finde et egnet sted til disse afprøvninger. En placering ved Præstø blev undersøgt, men man endte med, at finde placeringen ved Dragerup velegnet. Der er en vanddybde på 6-7 meter og det er muligt, at torpedoerne kunne skydes af 5 -7 km op mod Orø!

At stedet nu kaldes Søminestationen, er lidt af en tilsnigelse. Den blev oprindelig kaldt Torpedostationen ved Bramsnæsvig. Funktionen har været, at indskyde, dels såkaldte aktive miner (”cigarerne” hvoraf der nu, som det kan ses på billedet, ligger en foran bygning C) og dels passive miner (dem med ”horn”). Det var kun i sommermånederne, at der blev afprøvet torpedoer og stedet var bemandet. Udover de 2 ovennævnte typer har man også i 30’erne haft afprøvet torpedokast fra fly. I alt er afprøvet 70.000 miner fra stedet… Kun en enkelt af disse er forsvundet og kunne måske derfor indgå i en helt anden udfordring, nemlig en dykkerskattejagt.

Bygning C (den der ligger parallelt med kystlinien) blev opført 1883 og fungerede som værkstedsbygning. Hele underetagen var dengang et stort rum beregnet til at håndtere torpedoerne. På første sal kan man stadig i dag stadig bemærke, at der er parketgulv i det ene rum. Baggrunden er, at her holdt kommandanten oprindeligt til.

Nogle år efter i 1887 kommer bygning A til (den der ligger med gavlen mod vandet).

Ser man stedet i dag, kan man stadig se resterne af brohovedet hvor torpedoerne blev ført frem med trykluft. Ude i vandet ses rester fra en ydereliggende bro, ligesom der blev opført 5 ”isbryder øer” ude i fjorden der skulle beskytte selve broen mod isens hærgen...

1. september 1943 indtog tyskerne stedet. I perioden 43-45 holdt Hitler Jugend til på stedet. Der findes næsten ingen spor fra denne tid. Kun en enkelt "Nihalet kat", der kan iagttages på Holbæk Museum.

Efter krigen erkendte man, at torpedoerne nu havde fået en størrelse der nødvendiggjorde, at man måtte undersøge andre placeringer til afprøvning. Det blev Kongsøre, som jo ikke ligger langt herfra. Herfra uddannes stadig i dag jægersoldater, så som vores kronprins Frederik.

Hvis man et kort øjeblik bliver ved de kongelige, haar jeg konstateret, at i hverfald en kongelig har gjort tjeneste på søminestationen, nemlig hele Europas svigerfar, Christian IX's yngste søn prins Valdemar.

Da den oprindelige funktion for torpedstationen forsvandt, overgik Søminestationen til at fungere som nødkaserne for Holbæk Kaserne. På det tidspunkt var der store årgange værnepligtige, som krævede deres plads. Det er nok ikke forkert at sige, at mange værnepligtige tog turen fra torpedostationen til Holbæk for en fornøjelig tur i byen. Nogen kom aldrig herfra...

Fra slutningen af 50’erne stod bygningerne tomme og uopvarmede, dog stadig overvåget af kasernens folk.

Der findes dog rigtig mange lokale folk der kan berette om, hvordan de i deres barndom, har cyklet ud til "badebroen" ved "Søminen" for at bade.

Herefter begynder der en ny æra i stedets historie. I 80’erne var der en aktiv biolog fra Københavnsuniversitet Erik Rasmussen. der fostrede tanken om, at bruge stedet som et feltlaboratorium. Han har, vel sammen med andre, lavet meget forskning her i området, hvorfor det nu fremstår som et af de bedst udforskede fjordområder .

I perioden 1995 til indvielsen i maj 1997 arbejdes der på en restaurering og ombygning af stedet. Dette blev gjort bl.a. i samarbejde med et, på daværende tidspunkt eksisterende beskæftigelsesprojekt ”Sidesporet”. En af de opgaver de havde, var at nedtage alle vinduer og afrense dem. Det betyder, at de vinduer der i dag er i bygningerne, er de oprindelige fra 1880’erne.

Nu fungerer stedet dels som forskningscenter for Roskilde universitets center og dels som kursussted. Mange kursister har derfor kunnet nyde dette fine sted. Jeg har selv deltaget i en lang række kurser på stedet og hele stedet med dets historie og omgivelser giver rigtig god grobund for nye erkendelser og oplevelser.


Eng:

You have to park the car a few hundred meters before entering the forest. One can only drive in the forest if given a special driving permission. From the parking place you will have to walk about 1,5 km to the cache

"Søminestationen" is a field-station and conference center belonging to Roskilde University Center. It is situated at the coast, surrounded at the three other sides by forest.

"Søminestationen" consists of two newly renovated buildings originating from 1883. Until 1940, the place functioned as a naval base used for testing torpedoes.


Startindhold i cachen:

Da dette er den første cache jeg laver indeholder den en dåse kippers. Har læst, at det er en dansk tradition…

1 dåse kippers, FFC First dogfinder hundeben, TB Historic Danny Bytteting


Additional Hints (Decrypt)

Geærg re uhyg irq ohaqra/gurer ner na bcra fcnpr ng gur obggbz bs gur gerr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)