Rubjerg Knude området

Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie

Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m inde i land. Som årene gik blæste store mængder af smeltevandssand fra istiden, som er aflejret i skrænten, op på området mellem fyret og havet. Det lagde sig omkring bygningerne, fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne.

For at dæmpe sandet beplantedes klitten med marehalm, med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. Til sidst lå sandet så højt, at det til tider var umuligt at se fyrlyset fra havet.
Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge gennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km. I 1906 blev gassen afløst af petroleum og i 1934 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet. Fyret var fra starten bemandet med en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. I storm skulle der holdes øje med skibe i nød. De fugle, som var fløjet mod linsehuset skulle indsamles til Zoologisk Museum. Maskiner skulle holdes funktionsdygtige, bygningerne skulle kalkes og males ude og inde og sandet holdes fra døren.
Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at "æde" fyrbygningerne. Fyrkomplekset sorterer under Miljøministeriet og dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om "Sand og sandflugt" og om fyrets historie.

Rubjerg Knude
Rubjerg Knude er den højeste og mest markante del af den 13 km lange kystskrænt, som kaldes Lønstrup Klint, mellem Lønstrup og Løkken.
I lagene i Lønstrup Klint kan man aflæse hovedtrækkene af landskabets historie i Vendsyssel.
Ældst er Rubjerg Knude, der består af talrige stejltstående flager af smeltevandsaflejringer (skiftevis sand og ler), som er presset op af istryk fra nord under den sidste istid for omkring 20.000 år siden.
Nord og syd for Rubjerg Knude findes sand- og leraflejringer, som er hævet havbund fra slutningen af istiden. Endelig er der nær Løkken 8000 år gammel hævet havbund fra stenalderen.
Klinten er under stadig nedbrydning med op til flere meter pr. år i gennemsnit. Meget dramatisk ses dette ved Mårup kirke og Nørre Lyngby.
Kystnedbrydningen giver til stadighed nye tværsnit af jordlagene, og dermed blottes også med jævne mellemrum spor efter tidligere tiders beboere i området: fra de ældste stenalderjægeres omkring 12.000 år gamle flintredskaber til tilsandede gårde fra 1500-årene.

Rubjerg Knude Klitplantage
I 1927 købte Hjørring Kommune et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd for Rubjerg Knude. Formålet var at påbegynde plantningen af en klitplantage som et led i bekæmpelsen af den store arbejdsløshed, der herskede i tiden. Området var øde, forblæst og helt uden læ af nogen art.

Arbejderne blev efter en overenskomst med den daværende Hjørring-Aabybro Bane transporteret fra Hjørring til et, til formålet oprettet, trinbræt ved gårdejer Niels Nielsens ejendom i Nr. Alstrup. Herfra var der ca. 15 minutters gang til klitten. I vinteren 1927 og foråret 1928 plantedes der omkring en halv million træer - hvidgran og bjergfyr. Omkring 1930 hærgede en brand plantagen, og femten år senere blev mange træer angrebet af rodsvamp. Der blev plantet nyt og nu kom andre træsorter som østrigsk fyr, contortafyr og eg til. Plantagen fremstår derfor i dag i den østlige del hvor der er forholdsvis læ for den skarpe vestenvind som en meget varieret skov med høje graner og fyrretræer . Nærmere kysten bliver træerne lavere og forblæste. I lysningerne findes gyvel, havtorn, klitrose og enebær. Plantagen rummer foruden et mylder af blomster og svampe også et rigt dyre- og fugleliv. Man kan være heldig at møde rådyr, ræve, harer, fasaner og på visse tider af året store flokke af trækfugle.
Ud for plantagen findes et af de mest markante steder på Lønstrup Klint. Ved klitskræntens fod udmunder flere underjordiske vandløb. Det har bevirket, at der i årenes løb er dannet et kæmpestort hul med stejle sider, hvor man kan betragte aflejringer fra forskellige tidsaldre, ler, sand og muldlag som århundreders sandflugt har tildækket.
Miljøministeriet købte i 2002 plantagen for at sikre den som et vigtigt rekreativt område for fremtiden.