Skip to content

TFH - Silkeborg-egnens største fodvorte Traditional Cache

This cache has been archived.

MygRa: The box has been taken home and the cache is now archived

More
Hidden : 3/22/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Træer Fortæller Historier - en cacheserie om specielle og markante træer i Silkeborg-skovene.
Bortset fra vindens susen i kronerne står træerne der som tavse vidner – og nogle af dem har gjort det i århundrede efter århundrede. Men tag ikke fejl. Også de tavse vidner kan fortælle historier. Der skal blot nogle til at hjælpe dem med at sætte ord på.



"Vorten", der findes i Østerskoven, er syv meter i omkreds.

Dybt inde i vores skove kan der gemme sig mange spøjse oplevelser. I en fjern del af Østerskoven findes således egnens suverænt største fodvorte.

For at finde frem til den kan man følge vandreruten Silkeborg-Århus, indtil man rammer den vej, der går på tværs lidt syd for Avnsø (Brillerne). Her går man tværs over vejen og følger grøften ind i skoven, balancerende over kvas og væltede træer. Herinde rammer man så Skyttekær, et lille smukt eventyrsted med mos, bregner og krøllede buske.

På den østlige skrænt ned mod denne lavning står en gruppe gamle ege og bøge, bevoksede med svampe og med lavtsiddende grene. Egentlig elendige skovtræer, men ret flotte landskabeligt.

På et af disse træer, helt nede ved foden, har der udviklet sig en helt monstrøs klump. Den har en størrelse, så man tror, det er løgn, omkredsen er godt 7 meter og højden ca. 1,20 meter. Selve træet ovenover er kun ca. 80 cm tyk. Knuder af den art ses ret ofte på gamle bøge, men ikke i den størrelse. Ofte sidder de oppe på stammerne og kan næsten ligne ører, som om skoven lytter efter, hvad vi snakker om.

Årsagen til knudedannelserne på bøg kan være flere, men skyldes ofte et angreb af en virus eller bakterie. Det kaldes samme tider trækræft, hvad der måske er uheldigt, da trækræft ellers normalt skyldes svampeangreb.

I modsætning til kræft kan træet leve med knuderne, der blot langsomt vokser sig større. Inde i knuden består den af ved, men hvor åreforløbet i stamme og grene er ganske regelmæssigt er årene inde i en knude et forvirret tøjeri. Veddet får derved et meget dekorativt mønster og er ret efterspurgt af trædrejere, til skåle og andre træting. Denne knude vil dog få lov at blive siddende, og det ville også være svært at lave en så stor skål, som den kunne give!

Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans tilladelse.


Cachen:

Vi anbefaler at I parkerer ved Østre Søbad ved Almind Sø, og går gennem tunnelen under Horsensvej. Herefter følges søbredden rundt om Assing Hoved til cachen "Hjortehovedtræet", og videre nord om Avnsø (Brillerne), over broen over Klüwers kanal, og sydpå. Når søen forlades, rammer man efter ca. 100 meter en skovvej (additional waypoints: Skovvej/grøft). Skovvejen krydses og en grøft følges ca. 100 meter ind i skoven til fodvorten og cachen. Turen til cachen er på ca. 2½ km.
Der er også angivet en alternativ parkeringsmulighed. Turen herfra til cachen er ca. 1½ km.


Additional Hints (Decrypt)

V tnzzry fgho, pn. srz zrgre sen "ibegra"

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)