På Frederik den Syvendes Høj gror de mest sammen- krøllede
bøgetræer i hele Silkeborg-området
På skrænterne af Frederik den Syvendes Høj og Tyveryggen i
Vesterskoven gror noget af den mest sammenkrøllede bøgeskov i hele
Silkeborg-området. Træerne er små, krogede og har mange stammer. De
fleste bærer præg af ærværdig alder, og mange er angrebne af
svampe. Ifølge skovkortet stammer de fra 1788, men der er en god
del af gæt i den aldersvurdering.
Skovtræer med mange stammer opstår som regel ved
"stævningsdrift". Træerne fældes, men skyder igen fra stubben,
herved kommer der mange stammer på den enkelte rod. Spøjst nok ser
det ud til, at jyske bøge kan stævnes, men sjællandske kan ikke. Om
det så skyldes jordbund eller afstamning, får stå hen i det
uvisse.
Det krogede udseende kan yderlig fremmes, hvis der har gået dyr
på græs i skoven, hvad der godt kunne tyde på, at der har her, idet
der på selve Frederik den Syvendes Høj står enkelte ener, der netop
fremmes ved kreaturgræsning. Forkrøblingen af bøg her kan også være
fremmet en del af stedets beliggenhed med en stejl skrænt mod vest.
Man skal ikke stå her ret længe en blæsende dag for at opdage,
hvordan vinden rammer skrænten op presses op.
Skoven er en typisk troldeskov, og man skal ikke bruge ret meget
fantasi for at se trolde og andre skabninger i deres form. De
krogede grene er slanger, knuder og brækkede grene giver ansigter,
og kun fantasien sætter grænser for, hvilke skabninger der færdes
her. Måske har der også færdes nogle sære skabninger her, for hvis
man går ca. 20 meter ned ad skrænten lige ved siden af den
grævlingegrav, der ligger på toppen, så finder man noget, der
ligner en tomt fra en hytte.
Et lille areal er gravet ind i skrænten og planeret ud, der er
opbygget en jordmur udad, og en stor sten danner dørtærskel ind til
et "hus" på højest 1,5 m på hver led. Hvem der har boet her eller
hvornår, er der øjensynligt ikke nogen, der ved. Måske en hyrde i
skoven, måske en tater eller en røver fra dengang, da vejene gik op
gennem skoven.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Der er 1 - 1½ km fra parkering til cachen.
