Skip to content

Kældermosen Multi-Cache

This cache has been archived.

LL73: Lukket

More
Hidden : 8/18/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Kældermosen

Kældermosen ligger syd for Hampen Sø. Kældermosen er en lille mose, hvor navnet er afledt af ordet kilde. Vest for mosen ligger en primitiv overnatningsplads, og lidt øst herfor er nogle diger i skoven mod syd. Digerne omgav oprindeligt en landejendom, Tolperhus, der lå som ruin frem til 1910.

Hampen Sø ligger 79 meter over havet og er den næsthøjest beliggende sø i Jylland. Den var tidligere en fritliggende næringsfattig hedesø, men er nu næsten omkranset af skov. Søen er blandt landets reneste og dækker et areal på 76 ha. Den består af den vestlige, forholdsvis lavvandede og næsten runde ”Lillesø” og den store, op til 13-14 meter dybe ”Storesø”. Søen har ikke noget egentligt tilløb, bortset fra nogle små skovgrøfter. Badning er tilladt fra de 2 sandstrande på vestsiden og nordsiden af Hampen Sø. Enhver form for fiskeri, sejlads eller anden færdsel på søen er forbudt, med mindre man er lodsejer.

Søens vand er utrolig klart, og mange fisk og vandplanter trives fortrinligt her. Om sommeren brydes søens overflade af områder med gule og hvide åkander samt vandpileurt. På og ved søen kan man året rundt se mange forskellige fugle. Om vinteren er der flokke af blishøns, gråænder, troldænder, taffelænder, hvinænder og store skalleslugere. Om foråret er der både toppet, gråstrubet- og sorthalset lappedykker. Fiskeørne og andre rovfugle jager ved søen i sommerhalvåret og enkelte skarver har også fundet vej hertil. Hele året holder isfugl og fiskehejre til ved søen.

Ved P-pladsen, vest for Hampen Sø, lå indtil 1890-erne en hærvejskro, Hampen Kro, hvor studedriverne kunne spise og overnatte og kvæget få noget at drikke. Vest for den nuværende hovedvej er der rester af den studefold, der hørte til kroen.

Ovennævnte koordinat er en P-plads.

For at finde cachen skal du først gå til WP 1 N 56 01.053 E 009 22.799 og tælle følgende:

A = Antallet af gyngestativer på pladsen

B = Antallet af vogne der er på trætoget

N 56 00.9(A*B)9 E 009 AB.B(A+A)0

Fra WP1 til cachen er der ca. 600 meter.

Lidt om Palsgård Skov

Palsgård Skov på 1043 ha ligger nord for Nørre Snede på den Jyske Højderyg. Skoven er en gammel hedeplantage og er i dag meget afvekslende. Her er områder med nåletræer, områder med eg og bøg og områder med højmoser, enge og overdrev. I skoven ligger mange fortidsminder, især gravhøje, der vidner om, at Palsgård Skov ligger på Hærvejsstrøget. Mod nordvest afgrænses Palsgård Skov af Hampen Sø og mod nordøst af Torup Sø. Der er kun et par kilometer mellem de to søer, men alligevel afvander de mod henholdsvis Vesterhavet og Kattegat.

Langs selve vandskellet ligger mange gravhøje. Skovens mange diger er markante minder fra fortiden. Nogle diger har fungeret som hegn, der skulle forhindre husdyr i at græsse i skoven. Andre diger var hegn, der skulle markere skellet mellem skoven og planteskoler eller jord, der hørte til skovens tjenesteboliger. Desuden er der kortere diger, der gik rundt om haver til de hedegårde, hvis jorder senere blev plantet til.

Palsgård Skov blev anlagt på udpinte jorder til fattige hedegårde, som staten havde fået pga. skattegæld, eller som blev erhvervet med henblik på tilplantning. Fund af egestykker i mosejord ved Torup Sø og Boest Mose på grænsen til Palsgård Skov er dateret til godt 6000 f.Kr. Fundene bekræfter, at der var skov her, før heden bredte sig. Tilplantningen blev startet på ejendommene Palsgård og Søgård i 1805 samtidig med tilplantningen af Alheden syd for Viborg og Randbøl Hede ved Egtved. Disse 3 plantager er noget ældre end de fleste andre jyske plantager.

Kilde: folderen Skov- og Naturstyrelsen Vandreture i Statsskove nr. 99. Det er en fordel hvis man tager en folder – da skatten er gemt ved en af de afmærkede ruter.
Link til folderen klik her

Additional Hints (No hints available.)