Skip to content

Træfningen ved Hollandshus Multi-Cache

Hidden : 9/30/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:



Click flag for english




Denne multi er en tur på ca. 9  kilometer, bortset fra nogle få hundrede meter kan de tilbagelægges med bil, da du kører i modstandsbevægelsens hjulspor.

En ret upåaget begivenhed under besættelsen 1940-1945, med særdeles stor betydning for eftertiden. Vignetbilledet viser oprøret i Aalborg.

 

Træfningen ved Hollandshus natten mellem den 17 og 18 august 1943 er en begivenhed under anden verdenskrig, som fik stor betydning for den danske regerings brud med besættelsesmagten. 

Træfningen var den første væbnede konfrontation mellem modstandsbevægelsen og den tyske besættelsesmagt. Bankassistent Niels Erik Vangsted blev dræbt af tyske soldater,  Poul Edvin Kjær Sørensen ( GC14E5K ) taget til fange , og blev som den første danske modstandsmand henrettet få dage senere. Det blev desværre til mange, se "De sidste timer" (GC14BCR) .

For at undgå uroligheder ved begravelsen af Vangsted annonceredes begravelsen til mandag den 23 august klokken 13, men foregik i hemmelighed i de meget tidlige morgentimer, i dybeste stilhed klokken 08.00. Dette betød imidlertid ikke noget for de storstilede forberedelser, der allerede var foretaget for at Aalborg kunne tage en værdig afsked med Vangsted, og det var dét, der var det store vendepunkt denne mandag.

Det danske politi kunne ikke opretholde ro og orden, og tyskerne greb ind, det tætteste man kommer dansk krigstilstand fandt sted hele dagen frem til midnat, med 17 sårede og to dræbte til følge. Urolighederne førte til generalstrejke i Aalborg, med deltagelse af 15.000 mand i Aalborg. 

Dette førte til blodige, nationale demonstrationer. Aalborg blev herefter erklæret i undtagelsestilstand, og situationen gik i hårdknude på landsplan. Den 29 august kulminerede det med, at den danske regering nægtede at gå ind på de tyske krav om regeringens tilbagetræden. Regeringen opgav herefter  samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.

Danmark har haft brug for de resultater, der blev kæmpet for dengang.

I august 1943 var der kun to pladser i Danmark, der kunne modtage britiske nedkastninger af blandt andet sabotagemateriel, sprængsstof og våben. Den ene disponerede Hvidstengruppen over, og den anden ved denne caches begyndelse, en mark ved Madum Sø, som blev ledet af den legendariske "Marokko Jensen".  

På udgangskoorddinatet skal du tælle antal røde skrå streger på skiltet = A. Du ser hér Madum sø, som var et godt pejlepunkt for piloterne, og et godt skjulested for containere.

Gå ca. 20 meter ad asfaltvejen mod, og du kigger ud over nedkastningspladsen. Fra udgangspunktet skal du gå over på den anden side af vejen, ca. 15-20 meter mod nord, og du ser en stor sten. Du skal bruge anden nederste linies første tal = B.

Denne skæbnesvangre nat var der ingen, der regnede med at skulle afsted, dels fordi nedkastningspladsen var ved at være så brugt, at den udgjorde en stor risiko, men en ny plads var ikke godkendt endnu, dels var det sidst i måneperioden, og meget lyst. Men pludselig kom meldingen fra BBC - det var før der var "hilsen til Grethe, Tove eller Åse", men signalet lød: "vi ses igen klokken XX". 

De var 12 personer, og under normale forhold ville de ankomme to og to til pladsen, men denne nat var der ikke tid  til andet end at tage afsted alle mand på een lastbil. De fik sig en grim forsinkelse, for flyvemaskinen måtte hele tre gange ind over nedkastningspladsen, for den kunne ikke få udløsningsmekanismen til at virke de to første gange. Imens stod modstandsfolkene med tændte lommelygter på deres poster.  Efter modtagelsen blev lastbilen pakket i en hast, og nu skulle de bare væk i en fart. 

Kør til N56.50.(b minus 2)(A gange 12)  E009.54.((A plus B plus 1) gange 45). Du ser seks skilte i forskellige farver med tal på. Der er ialt syv forskellige cifre. De tal, der optræder flere gange, noteres kun en gang.  Nu har du fire forskellige. I stigende rækkefølge udgør de CDEF.

Det var præcist hér, modstandsgruppen blev spottet af en tysk militærvogn, en såkaldt præievogn, proppet med tyske soldater.  Feldtweblen gav tegn til danskerne om at standse deres gasgenerator lastbil, som jo altså var ladet med sabotageudstyr. Chaufføren Svend fortsatte sin kørsel, og blev overhalet igen. denne gang var de kommet gennem Skørping by, og tyskerne spærrede vejen med deres vogn. Svend fik krænget lastbilen udenom tyskernes bil, hvorefter de tyske soldater åbnede ild mod danskerne, og genoptog forfølgelsen.

Ved hollandshus besvarede danskerne ilden med deres to små pistoler. Under heftig beskydning sprang modstandsfolkene af bilen, og ind i skoven.  Niels Erik Vangsted sprang lige ned i tyskernes kugleregn og var dræbt på stedet.  Poul Kjær Sørensen forstuvede foden, blev taget til fange,  efterfølgende dødsdømt og henrettet.

8 af de øvrige 10 var  mere heldige. Skoven skjulte alle ti denne nat.

Poul Ib Gjessing fortsatte modstandsarbejdet, men blev anholdt i februar 1944, dødsdømt og henrettet i Ryvangen 26 juni 1944.

Harald Hein  fortsatte modstandsarbejdet i Kolding, blev fanget i december 1943, og døde i KZ-lejren Neungamme præcis 3 måneder før befrielsen.

Erik  Christensen Fortsatte modstandsarbejdet i Aalborg, senere i København. Blev taget i august 1944, kom til Frøslevlejren, hvor han blev løsladt fordi man ikke kunne gennemskue hans falske papirer. Fortsatte herefter modstandsarbejdet i Silkeborg.

Jens Paul Jensen  "Marokko Jensen" organiserede modstandsarbejdet i Aalborg. Efter træfningen ved Hollandshus kom han til England og optoges i Special Air Service, hvor han deltog i kampene ved Ardennerne og Rihn overgangen. 1946 indtrådte han i det danske forsvar.

Kaj Ronald Lund  flygtede til Aarhus hvor han blev taget af Gestapo og underkastet langvarige pinefulde forhør i København, Aarhus og Aalborg inden han blev sendt til KZ-lejren Sachenhausen, hvorfra han blev befriet ved den tyske kapitalutation.

Richard Lund Efter Gestapo kom på sporet af ham, gik han under jorden, og beskæftigede sig med kurerarbejde.

Harry Larsson  nåede til Aalborg, hvor han fortsatte som een af de dygtigste sabotører. Måtte i juni fortrække til Sverige, hvor han oplevede befrielsen.

Karl Peter Madsen & Svend Simonsen  blev sejlet til Sverige, hvor de indtrådte i Brigaden.

Knud Thomsen rejste fra Randers via København til Sverige, medbringende til København en kuffert fyldt med sabotagemateriel til brug for modstandsbevægelsen hér.

Du skal finde en ammutionsboks gemt i skoven, i det område, hvor modstandsfolkene gemte sig.

Det gør du på N56.50.E(A-1)D E009.52.FC(A+E)

 

A B C D E F
           

.





 






Additional Hints (Decrypt)

Fr fcbvyreovyyrqr. Irq gb fzå oøtrgeære.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)