"Venner, seer paa Danmarks Kort;
seer, saa I det aldrig glemmer,"
De velkendte ord i citatet er lånt på linket herunder. Kan der
mon gemme sig et hint eller to i de øvrige vers? Jeg ved det
ikke.
http://www.ugle.dk/venner_ser_paa_danmarks_kort_1.html
Nej, vor skoletids Danmarkskort glemmer vi skam ikke, men hvad
så når vi ikke lige kan genfinde noget af den skolelærdom vi ikke
har glemt?
Koordinaterne peger ikke på cachen, men på et punkt i Bøstrup
Sogn, fordi det vi leder efter egentlig hører hjemme under Bøstrup
Sogn. Men, idag er det nok forkert at sige, at noget hører hjemme
under et sogn. Nu om dage siges noget vel at høre til denne eller
hin kommune, og derfor kan vi sige at det vi ikke har glemt, hørte
til Tranekær Kommune. Men, det kan vi så heller ikke længere sige,
for nu er hele Langeland blevet til een stor kommune. Og derfor
hører de fire små øer nu under Langelands Kommune.
|
I 1690 fik den kongelige spion og søkortsdirektør, Jens
Sørensen, tildelt skibet Søehesten, en lille galliot, og fra
den 23. april til 11. oktober opmålte han farvandet fra København
syd om Sjælland, rundt om Tåsinge og op i Storebælt til Samsø, ned
til Lillebælt og op til Ebeltoft. Fra denne rejse afleverede han
den 16 oktober 29 kort til kongen. På denne korte tid må omfanget
af enkelte målinger være ret begrænset. Idag er der vel kun tre af
de 29 kort som er bevaret.
I 1692 kom Jens Sørensen sent afsted - den 6 juli gik han ombord
på skibet, Grønne Jæger, og turen gik til Møn, Falster,
Lolland og videre over til Ærø, samt derfra videre til Sønderborg,
hvor han med milevognen opmålte Als. Rejsen blev afsluttet den 15.
oktober. Der er ingen nøjagtig liste over kortudbyttet fra dette
år.
Om Skovø og Sidø skrev Søkortsdirektøren, da han på en af de
tidlige opmålingsrejser passerede øerne, at Skovø bestod af græs og
skov og eet hus derpå. Om Sidø skrev han, at den udelukkende bestod
af en græsmark samt en koforpagter i et hus. |
 |
Herunder er der vist nogle kortudsnit fra et gammelt, autentisk
og statsautoriseret kort.
| Skovø |
 |
| Store Fugleø og Lille Fugleø |
 |
| Sidø, Bøstrup Sogn |
 |
Pas på naturen og fugle. Undlad færdsel på øernes
uopdyrkede arealer fra 1.3. - 15.7. Hold dig væk fra store terne-
og mågekolonier, og bemærk især at den nordlige del af Skovøs østre
ende er såkaldt henstillingsområde. Det samme gælder for hele det
sydvendte område ved fugleøerne.
Koordinater behøver vi vist ikke for at kunne finde Bøstrup
Sogn. Det sognenavn findes der nemlig kun eet af i Danmark. Men,
når vi skal finde de fire øer, bliver gode dyr vist alligevel
rådne, for
- Hvordan hvordan i alverden finder vi nu øerne i Bøstrup
Sogn?
- Mon Egelykke eller Steensgaard eller familien Steensen-Leth
kan være til hjælp? Undlad venligst at rette henvendelse til
familien i denne anledning. Søg istedet oplysningerne på
internettet.
- Findes der i det hele taget en færge til øerne?, eller
er vi nødt til at ty til andre transportmetoder, som f.eks. at vade
eller svømme eller?.
Spørgsmålene er mange, og er måske ikke alle lige relevante,
hvorfor jeg ikke vil fortsætte denne måske nytteløse opremsning
Cache indholder: Logbog, blyant, stash note, en nøglering, to
badges, en figur samt FFC.
