Den
10. februar 1945 blev en af de sorte dage i den lokale
modstandskamps historie. To frihedskæmpere - Georg Walther
Andersen (med dæknavnet Henry) og David Vang Jensen - blev
skudt af tyskerne på baneterrænet ved
Bygholm-viadukten.
De
to var "heltids-sabotører" og havde en række specialopgaver for den
lokale modstandsbevægelse. Blandt andet medvirkede de ved mange af
de jernbanesabotager, som blev gennemført i efteråret og vinteren
1944/45.
Hen under aften 10. februar var det
deres plan at sprænge banen ved Bygholm-viadukten. De havde
specielt kig på skiftesporenes hjertestykker, fordi de var svære at
erstatte. Til lejligheden havde de forklædt sig som banearbejdere.
Hvad der nøjagtigt skete, er aldrig blevet helt klarlagt. Måske gik
en sprængblyant af ved et uheld. Måske syntes de tyske vagter bare,
at der var noget underligt ved de to mænd på banelinien. Under alle
omstændigheder kom det til en ildkamp, hvor Henry og David blev
dræbt.
Deres lig blev umiddelbart efter kørt
til Horsens Sygehus. Ligene blev om natten hentet af tyskerne og
gravet ned i en skråning vest for Bygholm Sø.
Stedet blev efter krigen udpeget af
polske soldater, som havde været tvunget i tysk tjeneste, og de to
frihedskæmpere fik en ordentlig begravelse.
Jernbanesabotage
Formålet med jernbanesabotagerne var
at forsinke de tyske transporter af tropper og forsyninger op
gennem Jylland.
Sabotageaktionerne blev udført med
stor risiko, men alligevel lykkedes mange af dem uden uheld. I den
lokale statsbanesektion blev der rapporteret om 121 tilfælde af
sabotage.
Til sabotagen blev der brugt plastisk
sprængstof og "sprængblyanter", der kunne forsinke sprængningen,
til sabotørerne var i sikkerhed.