Skip to content

Radio Mercur Traditional Geocache

This cache has been locked, but it is available for viewing.
Hidden : 3/5/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

med forbehold for unøjagtige koordinater

DE LYTTER TIL RADIO MERCUR

Sikke en forvrøvlet overskrift, for her på siden lytter du jo ikke til Radio Mercur. Det kan du imidlertid gøre igennem nogle få nostalgiske, autentiske og historiske lydklip på flg. link De lytter til Radio Mercur. Gør dig selv den tjeneste at lytte til disse klip, og tænk så over, i hvor høj grad al det politiske vrøvl - ved den, for den danske statsadministration skamfulde afslutning - karakteriserer det samfund vi stadig lever i.

PIRATSKIBENE

Tilbage i tyverne og trediverne var europæiske radioudsendelser monopoliseret af statsadministrationerne, men eftersom den britiske statsadministration ikke havde nogen jurisdiktion udenfor deres eget landområde, kunne der frit og fuldt legalt sendes til England fra positioner udenfor den britiske 3 mile grænse. I 1928 forsøgte avisen, Daily Mail, at udnytte denne kendsgerning fra et skib, The Ceto, i internationalt farvand. Forsøget mislykkedes imidlertid, fordi sendeudstyret ikke egnede sig til off-shore radio-transmissioner.

Efter anden verdenskrig brugte USA imidlertid – og med succes - skibe i internationalt farvand ud for Kinas kyst, til at udsende The Voice of America.

Det var således først i sommeren 1958 at verdens første såkaldte pirat-radio så dagens lys, og begyndte at sende fra internationalt farvand ud for København. Fra en udrangeret fiskerbåd med navnet Chetaah, begyndte Ib fogh og Pete Jansen fra en position syd for øen, Hven, og under navnet, Radio Mercur, at sende testudsendelser på FM-båndet, 93,12 Mhz, og skabte dermed en kolossal lokal efterspørgsel på FM-modtagere i hovedstadsområdet. De reklamefinansierede programmer sendtes i tidsrummet fra klokken seks om morgenen til midnat, og var indspillet på bånd i et studie i København, og derefter sejlet ud til senderskibet.

Allerede efter en uge måtte udsendelserne indstilles, fordi senderskibet mistede sit anker og kom i drift, hvor det grundstødte ud for Malmø. Fjorten dage senere var skibet imidlertid tilbage på sin position, og fik nu installeret såvel en kraftigere sender, som skiftede frekvens til 89.55 Mhz og begyndte parallelt med de dansksprogede udsendelser også at sende svensksprogede udsendelser under navnet, Skånes Radio Mercur.

Disse udsendelser blev startskuddet til at andre begyndte at interessere sig for muligheden af at sende reklamefinansieret radio fra internationalt farvand. Et engelsk konsortie forsøgte således i 1959 at starte en konkurrerende station, Radio Nord, op. Og på Borkum Riff ud for Holland blev et tidligere tysk fyrskib rigget til som senderskib for den succesfyldte Radio Veronica station.

I januar 1961 havde Radio Mercur lejet et større skib, som fik navnet Chetaah II, og fortsatte med at sende såvel på dansk på 88 Mhz, som på svensk på 89,55 Mhz. Allerede på dette tidspunkt var der imidlertid uro i rækkerne. Nogle af Radio Mercurs ansatte var utilfredse med, at profit vejede tungere end kvalitet. Disse medarbejdere begyndte derfor at træffe arrangementer så de hen på sensommeren/efteråret 1961 kunne begynde at sende deres egne udsendelser under navnet DCR (Danmarks Commercielle Radio) på 93,97 Mhz fra et radioskib ved navn, Lucky Star.

DCR blev den første piratstation som fra januar 1962 begyndte at sende 5 minutters nyheder hver fulde time i tidsrummet fra klokken syv om morgenen til klokken syv om aftenen. DCR's såkaldt højere lødighed faldt imidlertid ikke rigtig i lytternes smag, hvorfor DCR igen fusionerede med Radio Mercur.

I efteråret 1962 kom det gamle Radio Mercur skib, Cheetah I igen til ære og værdighed og overtog udsendelserne på svensk. Skibet var imidlertid forfulgt af uheld, hvor bl.a. sendermasten knækkede. Rygterne svirrede, og ville vide, at der var tale om sabotage. Skibet blev slæbt til København, hvor de danske myndigheder konfiskerede det. Radio Mercur sendte nu fra det tidligere DCR skib, Lucky Star. Chetaah I blev solgt til den tidligere svenske skønhedsdronning, Britt Wadner, som indtil da havde haft ansvaret for Radio Mercurs svenskspogede udsendelser. Britt Wadner blev så Pirat Dronning og begyndte at sende reklamefinansieret radio under navnet, Radio Syd, og på frekvensen 89,62 Mhz, derefter skift til 88,3 Mhz da de svenske myndigheder havde forberedt sig på jamming af den gamle frekvens.

Den 29 marts blev de skandinaviske regeringer enige om indgreb mod piratradioer, der skulle træde i kraft d. 31 juli samme år. Det blev bl.a. strafbart at medvirke til produktion af udsendelserne på land, eller at arbejde på skibene. Der var ingen god grund til disse indgreb, men ned med nakken skulle de.

Den 30 juni stoppede Radio Nord sine udsendelser. Radio Mercur stoppede udsendelserne fra Chetaah II som blev solgt til Britt Wadner og dermed blev en del af Radio Syd. Fra Lucky Star fortsatte Radio Mercur med at sende lige til den bitre ende, og indstillede således først udsendelserne fem minutter før midnat den 31 juli.

Den 13 august begyndte Lucky Star så pludselig at sende gamle Radio Mercur udsendelser igen. Det tidligere Radio Mercur selskab fralagde sig ethvert ansvar, og hævdede at skibet havde været lejet og nu var i hænderne på skibets ejer.

Den 16 august sejlede en ekspeditionsstyrke af svært bevæbnet og kampklædt dansk politi ud og bordede Lucky Star, som blev beslaglagt og slæbt i havn, indtil det kunne fastslås hvem den legale ejer af skibet var. Så vidt vides var der aldrig nogen som hævdede ejerskab til skibet.

RADIO MERCUR CITY

Her hvor nu Nørrebro Teater ligger, troppede en hollænder, Martin van Dören, for nogle år siden op og råbte af sine lungers fulde kraft, den eneste sætning han kunne på dansk: "De lytter til Radio Mercur". Denne protest skyldes naturligvis, at det var her i denne bygning det i radio-kredse verdenskendte Radio Mercur City lå. Her indspilledes alle de udsendelser som bagefter blev sejlet ud til piratskibene for at blive sendt ud i æteren. Her i teatersalen blev de storslåede radioshow med publikum optaget. Og hvis jeg ikke husker helt galt, så lå entre-prisen vist på kroner nulogniksogingenting. Når du logger denne cache, hvorfor så ikke gå hen og gøre Martin van Dören det efter, at råbe foran hoveddøren: "De lytter til Radio Mercur" - tør du?

CACHE: En lille metaldåse med magnet i. Husk selv skriveredskab.

Radio Mercur bliver til spillefilm.

Den 2. august 2008 var det 50 år siden Radio Mercur brød DR’s radiomonopol. I den forbindelse har produktionsselskabet Stellanova Film & TV meddelt at de kommer med en spillefilm af Adam Price om Radio Mercur. Filmen forventes at gå i optagelse i 2009.

Additional Hints (Decrypt)

QN: Zntargvfx - zryyrzcbf. zrq hqfvtg gvy Enqvb Zrephe Pvgl RA: Zntargvp - jvgu n ivrj gb Enqvb Zrephe Pvgl

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)