MSE - Sort magi? Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen er en ammobox.
På en bakke over for Mindestenen ligger ca. tyve ½- 1½ m store
sten, som danner et 12x6 m stort, nærmest ovalt grundplan. I en
avisartikel fra 1932 tolkes denne stensamling som en langdysse, men
ikke nok med det. Den formodede langdysse, der mere opfattes som et
alter- og offersted end som et gravanlæg, skulle efter skribentens
mening have været centrum for en hedensk soldyrkelse, som ifølge
antroposoffen Rudolf Steiner havde hovedcenter på Århusegnen for
5000 år siden! Den anonyme skribent beskriver datidens befolkning
således: "Denne vidunderlige gamle herskerrace... typisk nordisk,
af lys hudfarve, høje, kraftige, blonde og blåøjede og af den
såkaldte langskallede type.... (hvis) fysiske mod, kraft,
udholdenhed, nøjsomhed, oprigtighed, retsind, visdom og en
umiddelbar naivitet parret med åbenhed, har gjort den til en
herskerrace, myndige, frygtløse og milde af sindelag".
Dise folk kom i stort tal og langvejs fra til vældige religiøse
fester ved helligdommen i Skåde skov. Men da et naturligt
anløbssted ved kysten efterhånden blev ødelagt af havet, drog de
til Mols, hvor runddyssen ved Knebel blev det nye religiøse
center!
Det just refererede er nok mere oplysende om visse synspunkter i
30'erne end om den pågældende stenansamling. En langdysse kan den i
hvert fald under ingen omstændigheder have været. Om der så, som
det senere er foreslået, blot er tale om en naturlig geologisk
aflejring, må indtil videre stå hen i det uvisse.
Kilde: Jesper Laursen: Fortidens spor i Århusskovene, 1982.
Eng: A place that may have been used for offerings to the gods 5000
years ago.
Cachen er placeret i forbindelse med Marselisborg skov event
27-09-2008.
Additional Hints
(No hints available.)
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures