Denne cache er en del af en serie
cacher, som kan man kan vælge at tage på en fin ca. fem km. lang
gåtur rundt i Hobro Østerskov. Du kan med fordel parkere på: N56
38.068 E9 49.769 for at se på serien. Det meste af turen er på gode
veje og stier. Cacheserien fortæller desuden den fantastiske
fortælling fra Junglebogen (JB) om den lille dreng Mowgli, som
voksede i den Indiske jungle blandt vilde dyr. Junglebogen er
oprindeligt skrevet af Rudyard Kipling i 1894. Junglebogen er
blevet udbredt kendt af måske tre årsager: 1: Det er nogle helt
fantastiske fortællinger der er i den, 2: Disney har lavet
tegnefilm over fortællingerne og 3: Verdens første spejder Lord
Baden Powell ”adopterede” fortællingerne og lod sig inspirere fra
dem til at starte og udføre spejderarbejde. Der findes stadig i
dag, hos bl.a. KFUM-spejderne ulveunger! I låget af kassen finder
du en lille information, som nok kan blive dig til nytte i anden
sammenhæng… Koordinaterne angiver IKKE hvor kassen er – de er vist
heller ikke ret tit gode til parkering! De er næsten tilfældige!
Koordinaterne til der hvor den lille ca. 5 cm. diameter, 4 cm. høje
boks virkelig står skal du selv finde.
Ved Råds-klippen:
For at en unge ikke skulle blive dræbt, måtte de andre
ulve lære den a t kende. Derfor skulle Mor og Far Ulv vise dere s
unger frem for de andre dyr. Hvis Mowgli blev hos dem, måtte de
også vise ham frem. De kunne ikke have ham i smug. En nat tog Mor
og Far ulv deres unger med hen til Råds-klippen. Der havde ulvene
den skik at samles, hver gang det var fuldmåne. Far Ulv trak Mowgli
ind midt i den store flok ulve, sammen med de andre unger.
Ulveungerne gav sig til at tumle rundt og lege, mens de voksne sn
uste til de m. Men Mowgli satte sig ned i måneskinnet og gav sig
roligt t il at lege med nogle sten. Et stykke borte hørte de Shere
Kahn snerre: ”Giv mig ungen igen, hvad skal I med en
menneske-hvalp? Han er min!” Ulvene optog straks Mor og Far Ulvs
egne unger i deres flok. Men da det blev Mowglis tur, var der mange
der gav sig til at knurre. Nogle af dem, råbte som Shere Kahn:
”Hvad skal vi med en menneske-unge, vi er jo ulve”? ”To fra vores
flok skal sige god for ungen, hvis vi skal optage ham”, sagde
Akela, der var leder af ulvene – ”Hvem siger god for ungen?” Mor
Ulv rejste sig. Hun var nervøs. Hvem ville dog sige god for hendes
lille frø? Det gik nok ikke at det var en fra familien. Så rejste
den brune bjørn Baloo sig på sine bagben. Det var ham der lærte de
unge ulve den lov, der gjaldt i junglen. Derfor var han me d når
der blev holdt møde. ”Jeg siger god for menneskeungen”, sagde han
med sin dybe stemme. ”Hvis han må blive, lover jeg at lære ham
junglens lov”. ”Hvem andre end Baloo, siger god for
menneske-ungen”? Sagde Akela. En skygge gled hen mod klippen. Det
var den sorte panter, Bagheera, der havde ligget gemt i mørket.
Alle kendte Bagheera og ingen havde lyst til at trodse ham. ”Det
gør jeg”, sagde han, ”Hvis I vil give mig lov til at tale ved jeres
møde. At dræbe en nøgen unge er for det første skændigt. Og loven
siger at hvis der er tvivl om en unge, kan dens liv købes. Og
enhver kan betale prisen for en unges liv. Jeg har netop været på
jagt og nedlagt en stor, fed tyr. Hvis I lader denne hvalp blive
skal jeg fortælle hvor tyren ligger”. Ulvene så med undren på
Bagheera. Så gik de hen og snuste til Mowgli. Men Mowgli legede
bare videre med sine sten. ”Menneske-unger er kloge”, sagde Akela,
”Vi kan få nytte af ham Far Ulv! Sørg godt for ham og opdrag ham,
så han kommer til at passe ind i Seeonee-ulvenes flok!” GOD JAGT,
ULVE! Velkommen i flokken.