Skip to content

Skovmøllen Traditional Cache

This cache has been archived.

RUJA-DK: Arkiveret..

More
Hidden : 2/17/2009
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Skovmøllen & Overmølle

Området ved Femmøller er meget specielt. Langs Mølleåen lå 5 møller tæt på hinanden: Overmølle, Kjerris Mølle, Glads Mølle, Skovmøllen og Ravns Mølle. Den sidstnævnte brændte i 1688, og er ikke blevet opført igen siden. Møllerne ligger naturligvis ikke tilfældigt, for den store vandmængde og faldet i slugten, har givet mulighed for optimal mølledrift. De fire tilbageværende møller har alle deres særpræg, flottest bevaret og arkitektonisk mest interessant er Kjerris Mølle, men alle fire er afgjort et besøg værd.

Historien om Femmøller

Navnet Femmøller vinder først indpas omkring 1790. Før den tid hed stedet Essendrup. På det tidspunkt er der angiveligt kun 4 fungerende møller tilbage ved Mølleåen da Ravns Mølle var brændt allerede i 1688. Det forhold, at der faktisk havde ligget 5 møller side om side ned gennem slugten, var åbenbart så speciel en situation at stedet måtte navngives efter det. De 4 af møllerne, Overmølle, Ravns Mølle, Kjerris Mølle og Glads Mølle lå i Essendrup Marks ejerlav i Agri Sogn, mens den sidste og nederste mølle, Skovmøllen, lå i Dråby Sogn.

I Den Store Matrikel 1688 omtales Grave Mølle, Ørnbjerg Mølle og Skovmølle i Dråby Sogn samt Overmølle og Bruns Mølle (Kjerris Mølle) i Agri Sogn. Glads Mølle nævnes ikke. Overmølle og Bruns Mølle har kun ubetydelige jordtilliggende, og det typiske var da også, at møller lå på landsbyens fællesjord og var uden landbrugsrettigheder.
Essendrup ejerlav var ikke noget landsbyejerlav, da der kun var én gård foruden de 4 møller. Man ved lidt om gården, bl.a. at dens jordtilliggende var på 122,4 tønder land. Derimod ved man ikke meget om, hvordan møllerne blev drevet og hvordan økonomien var.
Formodentlig har møllerne i Femmøller været kornmøller, og det typiske var, at omegnens gårde havde møllepligt til en bestemt mølle, men sådan var det ikke hér.
Man ved også, at Overmølle havde vand til at male 5-6 timer hver anden dag, mens Kjerris Mølle nedenfor havde vand til at male det samme antal timer hver dag. Glads mølle kunne kun male korn om dagen, fordi man opsamlede vand i mølledammen i løbet af natten.

Af udskiftningskortene at dømme, ligger Femmøller lidt hengemt inde i ”bjergene”. Der er mindre veje til Basballe, Strandkær og Lyngsbækgård og selvfølgelig vejforbindelse til Ebeltoft. Men først i midten af 1800-tallet bliver der ført en hovedvej (Molsvej) gennem Femmøller. Den nye vej følger terrænet og går ned gennem dalslugten tæt på Kjerris Mølle, Glads Mølle og Skovmøllen, der alle kommer til at ligge klods op ad hovedvejen. Vandføringen fra mølle til mølle sikres gennem vejunderføringer på tre centrale steder ved henholdsvis Kjerris Mølle, Glads Mølle og Skovmøllen. Systemet med vandløb og kanaler er fremdeles intakt.
Siden midten af forrige århundrede er der kommet en del mindre byhuse til i Femmøller, først langs Stenhøjevej mellem Overmølle og Molsvej og senere op ad skråningerne oven for Molsvej. I 1909 blev der opført et stort badehotel i Femmøller.
Badehotellet var udtryk for en tidlig turisme i Ebeltoftområdet. At badehotellet ligger i betragtelig afstand fra den nærmeste badestrand viser, at målet for den tidlige turisme i nok så høj grad var naturoplevelserne i Mols Bjerge som badelivet ved stranden.

Additional Hints (No hints available.)