Marienlyst Slot, der er beliggende ved den nordlige ende
af Marienlyst Allé, er opført i perioden 1759-63 efter tegninger af
den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den regerende konge,
Frederik den Femte, havde gennem sin hofmarskal, Adam Gottlob
Moltke, bedt Jardin om at ombygge det eksisterende lysthus
Lundehave, der var opført for Frederik den Anden i
1587-88.
Lundehave var en tre etager høj bygning, opført op mod
kystskrænten og med indgang fra denne, sandsynligvis efter
tegninger af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel (den
Ældre). Stilen var norditaliensk renæssance med en façade
karakteriseret ved åbne loggiaer ud for underste og mellemste etage
og en balustradeprydet altan øverst. Jardin valgte at udvide denne
bygning med sidepartier i samme højde og dybde, men trukket lidt
tilbage, således at den oprindelige bygning nu dannede midtpartiet,
stadig karakteriseret ved sine loggiaer.
Bygningens helhed sikredes ved den kraftige, omløbende
hovedgesims, kronet af en balustrade omkring det flade tag.
Bygningens rusticerede underetage og medailloner og festoner over
vinduer og arkader i mellemste etage understreger den
nyklassicistiske arkitektur, måske ikke så markant som i Jardins
aldrig realiserede projekt til Frederikskirken, men snarere med et
fransk tilsnit, ligesom rokokoen ikke helt fornægter sig i denne
tidlige periode af nyklassicismen. N.-H. Jardins bygningsværk blev
benævnt Moltkes Lysthus efter den officielle bygherre. I 1767 fik
det sit nuværende navn efter Frederik den Femtes anden dronning,
Juliane Marie.
Parterrehaven er ligeledes tegnet af Jardin, men denne forfaldt
gennem årene og blev sidenhen løbende ændret i takt med tidens smag
og behov, ikke mindst efter Helsingør Kommunes køb af hele
ejendommen i 1851. I 1919 blev haven omlagt til sit nuværende
udseende efter tegninger af gartner G.N. Brandt i klar respekt for
Jardins klassicistiske anlæg og under hensyntagen til
offentlighedens adgang til og brug af haven. Muren omkring haven
stammer fra Christian den Fjerdes tid, men kun få partier, primært
den sydlige del mod den tidligere køkkenhave, hvor Slotsgården nu
er opført, stammer fra den tid. Den vestlige og nordlige del af
muren på toppen af kystskrænten blev i 1932 nedrevet og er i 2008
erstattet af en bøgehæk.
Marienlyst Slot benyttedes af kongehuset op til Frederik den
Sjettes tid, hvorefter bygningen blev overladt som bolig for
kammerherre Adam Gottlob von Krogh, der tillige forpagtede de
tilliggende jorder. Efter hans død i 1839 blev enken, Magdalene von
Krogh, boende til sin død i 1847. I 1848 overlod Frederik den
Syvende Marienlyst til brug som rekreationshjem for soldater, der
var blevet såret i krigen.
Det var imidlertid ikke egnet til formålet, hvorfor hele
ejendommen blev udbudt til salg ved offentlig auktion. Køber blev
Helsingør Kommune, der for at financiere købet, solgte det meste af
de ca. 110 tønder land fra i større parceller. I 1857 blev
Marienlyst udlejet til hotelformål. I 1904 blev bygningen lejet ud
til bolig for tre familier. Mellemetagen blev i 1930 indrettet til
bymuseum, og i 1940 blev hovedetagen indrettet til samme formål.
Efter en gennemgribende restaurering i 1953 fik Marienlyst status
som repræsentationslokaler for Helsingør Byråd. I 1990 blev
forvalterboligen i stueetagens nordre del restaureret for at indgå
i museets udstillingsareal.
Marienlyst Slot drives i dag som en afdeling af Helsingør
Kommunes museer. På slottet findes en permanent udstilling af
malerier og Helsingør-sølv fra det 18. og 19. århundrede, men der
ud over er der over en årrække arrangeret skiftende udstillinger,
primært af kunsthistorisk art.
(Kilde: helsingorleksikon.dk)
Om cachen: 0,5liter plastboks, der fra start indeholder
cachenote, logbog, blyant, bytteting, FFC og JFFC.