Skip to content

Danske Hospitalsklovne - Billund Traditional Cache

Hidden : 6/2/2009
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Her i Bilund og her i huset er der altid mange børn.
I dagplejen er der 10 børn, der er børn i aflastning og i 2008 var der et lille plejebarn, som var indlagt, her fik vi virkelig at se og føle hvad disse dejlige klovne gør for alle de indlagte børn, så støt dem. Derfor ligger denne cache her. Cachen ligger på privat grund, men ejerne, nabo og genbo ved at den er der, så log den bare i fred og ro.

Hvad er en hospitalsklovn?

Det startede med en skør amerikaner

I 1970´erne fandt den amerikanske læge Hunter ”Patch” Adams ud af, at han kunne hjælpe syge mennesker og ikke mindst syge børn ved hjælp af humor og latter. Hans opdagelse blev starten på begrebet hospitalsklovn, som i dag bruges med stor succes over det meste af verden. Patch Adams´ kamp for at vinde gehør for sine opdagelser er i øvrigt skildret i den både morsomme og rørende film ”Patch Adams” med den Oscar-belønnede skuespiller Robin Williams i hovedrollen.

En vigtig forskel

En hospitalsklovn er på mange måder forskellig fra den velkendte cirkusklovn. Hvor cirkusklovnen optræder for sit publikum med et indstuderet nummer, er hospitalsklovnens vigtigste opgave at observere, lytte og leve sig ind i hvert enkelt patients reaktioner og følelser. Med sin blide og lidt naive figur kan hospitalsklovnen spejle disse følelser og få f.eks barnet til at løsne op i ubehagelige situationer og de voksne til at få en lys, glad stund.

Et eksempel: Hospitalsklovnen følger en læge og en sygeplejerske ind på en stue til et barn, der skal undersøges. Barnet bliver ked af det og udbryder ”Jeg vil hjem!”. Klovnen afspejler nu situationen ved meget bestemt (men også lidt komisk) at sige til lægen ”Det vil jeg også!”. Denne uventede replik giver barnet en fornemmelse af, at her er en ven og allieret – og der vil ofte være åbnet for videre kommunikation, hvor klovnen bliver et bindeled mellem barnet og den voksne autoritet, repræsenteret ved lægen og sygeplejersken.

Et andet eksempel: En hospitalsklovn på et plejehjem for demente bliver bedt om opnå kontakt med en ældre dement, som skal have vasket hår. Dette er nødvendigt og må ofte foregå med hjælp fra flere plejepersonaler, når den ældre ikke vil. I denne situation viste klovnen forståelse for den ældre og overeksponerede sine følelser i forbindelse med det væmmelige at få vasket hår. Pludselig sker det, at den ældre demente lyser op i et stort smil midt i hårvasken - og resten foregår uden magtanvendelse. Det samme sker næste uge - og den ældre demente person får en glad stund og det hele bliver en mere værdig situation - også for plejepersonalet.
Helt enkelt kan man sige, at en cirkusklovn er underholdning, mens en hospitalsklovn er terapi.

Den fysiske effekt

Når mennesker smiler eller ler, udløses der stoffer i hjernen, som bidrager til at styrke den indre ”helbredelseskraft” og immunforsvaret. Derfor har hospitalsklovnens arbejde en virkning på både kort og lang sigt, og erfaringer fra både ind- og udland understøtter da også, at patienter i mange tilfælde kommer sig hurtigere efter fx en operation, når klovnen kommer på banen. Det er med andre ord ikke grebet ud af luften, når vi siger at ”latter letter” …


(visit link)

Vi håber at i får lyst til at støtte dem, de gør virkelig en forskel!
(visit link)

Additional Hints (No hints available.)