Skibby
Kirke
Skibby Kirke er usædvanlig stor. Det er den største og ældste af
kirkerne i Hornsherred. Det skyldes
formentlig, at Skibby i middelalderen blev regnet for en købstad. I
alt fald findes Skibby på en liste
over købstæder i Kong Valdemars Jordebog fra
1200-årene.
Danmark var allerede før år 1.000 blevet samlet til én stat med en
konge i spidsen. I den tidlige
middelalder fik landet en central administration og en
administrativ inddeling i sogne, herreder og
købstæder. Samtidig blev Danmark gennem kirke og kristendom for
alvor knyttet til Europa
Gennem middelalderen og op til cirka 1300 havde landet en gunstig
økonomisk udvikling. Befolkningen
voksede, nye landsbyer blev grundlagt og kirker og klostre skød op
over hele landet.
Oldtidens landsbyer med skiftende beliggenhed
blev afløst af permanente kirkebyer. Nogle af
dem udviklede sig til lokale handelscentre, der
fik privilegier på handelen. Sådan opstod de
fleste af Danmarks købstæder. Fremgangen blev
i 1300-tallet afløst af økonomisk nedgangstid på
grund af politisk og social uro, dårligt klima og
epidemier som pesten, ’den sorte død’.
Bygget af stedlige materialer og rigt
dekoreret
indvendig
.
De ælste dele af Skibby kirke - apsis, kor og skib- fra begyndelsen
af 1100-årerne er opført i frådsten. Det er en porøs kalksten, der
også kaldes kildekalk, og som i frisk og våd tilstand er let at
forarbejde. Kildekalk findes få steder , blandt andet omkring
Roskilde Fjord. Kirken fremstår idag pudset og
hvidkalket.
I 1854 fandt man inde i kirken en række
overkalkede malerier. De ældste var romanske
og fra kirkens tidligste tid. De blev restaureret
og malet op efter 1800-årenes smag, så man
kunne se, hvad de forestillede! I apsis ser man Kristus på tronen,
omgivet af de fire evangelister og
deres symboler: englen, ørnen, løven og oksen.
Yngre billeder fra ca.1350 er malet på de fire hvælv i koret. Det
er scener fra Jesu liv: Bebudelsen
og fødslen, lidelseshistorien og dommedag. Hvælvet mod vest rummer
historien om tre unge konger
på falkejagt, der mødes af deres egen skæbne i skikkelse af tre
dødninge. Teksten lyder i oversættelse:
Hvad vi er, skal I blive. Hvad I er, har vi
været
Pesten hærgede på denne tid Europa, og døden var nær, når man
mindst ventede den. Selv en konge
måtte være beredt og skrifte sine synder. Over de tre konger i
vesthvælvet ses Martin af Tours
(Morten Bisp) dele sin kappe med tiggeren. En påmindelse om at dele
vores velstand med andre.
Opgangstider og udvidelser
I 1400-tallet var det igen opgangstider, og kirkerne blev mange
steder forsynet med nye bygningsdele
i karakteristisk spidsbuestil. Allerede omkring 1300 havde Skibby
Kirke fået indbygget et
hvælv i koret formentlig som erstatning for et bjælkeloft. Omkring
1400 fik også skibet hvælv, men
i Skibby på en mærkelig måde. På grund af kirkens store bredde var
det nødvendigt med to rækker
hvælv på langs af kirken, på midten båret af fem piller. Det er
forklaringen på, at kirken i dag
fremstår som en to-skibet bygning.
Våbenhuset er en tilføjelse fra omkring 1500. Det er anbragt på
nordsiden af kirken og orienteret
mod den daværende by. Bygningen blev opført i munkesten, det vil
sige store brændte lersten.
Kirketårnet ser middelalderligt ud, men er en sen tilføjelse fra
1700-tallet.
Alteret er som kirken bygget af frådsten. Altertavlen fra 1608 blev
efter restaureringen af kalkmalerierne
flyttet ned i skibet. Nu står der blot et krucifiks på
alterbordet.
I 1650 fandt man i et hulrum i muren bag alteret den berømte Skibby
Krønike – en skildring fra
reformationstiden i de første årtier af 1500-tallet og en vigtig
kilde til den politisk-religiøse kamp
mellem den gamle katolske kirke og lutheranerne. Den er
sandsynligvis skrevet af teologen Poul
Helgesen, der tilhørte den reformkatolske fløj. Det vides ikke,
hvordan skriftet er havnet i Skibby.