Den fjortende cache i vores
Nørrebro serie - er en nem lille traditionel
cache.
Historien om søer og åer i
København....fortsat
”Spring Wandet” og
”Pompe Wandet”
I
slutningen af 1500-tallet opstod der behov for øget vandforsyning
til københavnerne; de gravede brønde kunne ikke længere skaffe den
tilstrækkelige mængde husholdningsvand.
I 1570’erne begyndte man at
udnytte Emdrup Søs høje beliggenhed. Der blev lagt trykledninger
ind til byen, til ”Spring Wandet”, der skulle føde
byens tre offentlige springbrønde på Gl. Torv, Amagertorv og
Højbro. Under Chr. 4. opstod der flere springvandskompagnier, der
forsynede bl.a. Rosenborg og flere private gårde. I midten af det
17. århundrede lå der ikke mindre end 6 gravede springvandsrender
fra Emdrup Sø ind til byen.
I samme periode blev der anlagt
trærender fra Peblinge Sø ind til byen under de brolagte gader til
pumpebrønde, hvorved byen blev forsynet med det såkaldte
”Pompe Wand”. Til forvaltning af pumpevandet oprettes
en række pumpevandskompagnier.
Damhussøen blev opstemmet yderligere i
årene op mod 1621 med en regulær landevejsdæmning, der foruden at
tjene som vejbane skal forøge vandforsyningen til København.
Damhussøen kaldes nu ”Pompe Wandets
Spiise-Kammer”.
Emdrup Sø blev kaldt ”Spring
Wandets Spiise-Kammer”, men indgik jo også indirekte i
Pumpevandets spisekammer ved at viderelevere vand fra Gentofte sø
og Utterslev Mose til Peblinge Sø.
Offentlig
vandforsyning
I 1812
blev de mange private vandkompagnier opløst og vandforsyningen blev
en offentlig opgave.
Gennem årene blev der klaget meget
over vandets kvalitet. Især var det galt med pumpevandet fra
Peblinge Sø. Dette satte skub i kloakeringen i København, såvel som
anlæggelsen af et nyt vandværk ved Axeltorv. I stedet for Peblinge
Sø og Sortedamssø gik man nu over til at benytte Skt. Jørgens Sø
som hovedreservoir til vandforsyningen, og den blev derfor
opstemmet og uddybet til den facon den har i dag. Vandet, der
ledtes til Skt. Jørgens Sø var hovedsagelig grundvand fra
kildeboringer omkring Harrestrup Å og siden Søndersø. Skt. Jørgens
Sø blev bevaret som reservereservoir helt til 1959, da en ny
vandbeholder ved Tinghøj blev indrettet.
I perioden efter 1859 gik man gradvist
over til at benytte grundvand til drikkevandsforsyning, som man
udelukkende gør det i dag. Fra 1893 ophørte man helt med at bruge
overfladevand i vandforsyningen.
Fra vandforsyning til
spildevandsafledning
Op gennem 1900-tallet voksede København markant til en storby.
Forstæderne voksede ud og omsluttede ”de udenbys”
kilder Utterslev Mose, Damhussøen og Harrestrup Å. Behovet for at
bortlede spildevand og regnvand øgedes. Dette skete naturligvis
gennem kloaksystemet. Kapaciteten var imidlertid for lille, da
systemet er et såkaldt fælleskloakeret system – dvs. at det
fører både regnvand og spildevand. Under regnvejr blev
kloaksystemet hurtigt fyldt, og det var nødvendigt at kunne
”aflaste” kloakvand til vandområderne omkring for at
modvirke at kloakvandet løb tilbage til folks huse og
kældre.
Vandområderne blev derfor i stigende
grad inddraget som led i kloakeringen i stedet for i
vandforsyningen. Behovet for udledningerne blev så massive, at f.
eks Harrestrup Å i perioden 1938 - 1990 ligefrem fik status som et
spildevandsteknisk anlæg på den strækning, der gennemløber
Københavns Kommune.
Strækningen blev gravet dybere, rettet
ud og flisebelagt, så den kunne rumme de store vandmængder, der
typisk bliver afledt til åen fra kloaksystemet når det regner. Da
åen i 1990 ”genvandt” sin status som vandløb var det
dog uden at det indebar en fjernelse af flisebelægningen og
genopretning af åens fysiske udformning.
Også det nordlige ferskvandssystem -
Utterslev Mose, Fæstningskanalen og Søborghus Rende – såvel
som Øresund og havnen har i tidens løb modtaget meget spildevand
fra kloaksystemet når det regner.
Virkningerne af disse massive
udledninger viste sig klart i perioden efter anden verdenskrig: I
1950’erne blev der konstateret massiv fiskedød i Damhussøen
og i 1968 blev Utterslev Mose erklæret biologisk død. Idet disse to
søer føder stort set resten af de københavnske søer med vand har
det også haft konsekvenser for miljøet her. Effekterne er ikke
klart dokumenteret, men soppe/bade områderne i Peblinge sø og
Sortedam sø blev lukket midt i 1960’erne, og der er billeder
af oprensninger.
Også flere af parksøerne er overgødede
i dag med uklart vand og periodevis fiskedød til følge. Københavns
Kommune gør en indsats for at rette op på miljøtilstanden, men det
er en forholdsvis dyr opgave.
Sortedamssøen er i dag et velbesøgt
udflugtsmål, for mange Københavnere, der benytter søens bred til
gå- og løbeture. Der er defor mange mugglere i
området.
Om Cachen:
Cachen er en micro (husk blyant) . FFC
bliver sendt pr. e-mail, hvis du smider en besked til
os.