-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne skat er den første i en serie på fire skatte med udgangspunkt i tre spændende oldtidsfund omkring Nors. Som appetitvækker til de følgende skatte, er der ved den første skat knyttet en novelle med titlen ”Karl og bronzesværet”.
Den første skat er placeret centralt i Nors hvor der er gode muligheder for parkering og proviantering. Stil evt. bilen og tag cyklen eller vandrestøvlerne på. Der er ca. 11 km. hele vejen rundt hvis man ikke cykler/går forkert.
Karl og bronzesværdet
Denne novelle af Christian Nielsen er skrevet efter inspiration fra oldtidsfund, som de er beskrevet i bogen ”Nors Tved, fortid og nutid”. Der er tilknyttet fire skatte til novellen; ”Handelsmand”, ”Guldbådene”, ”Bronzesværet og guldringen” og ”Gravrøveren”.
Karl var handelsmand i Nors i bronzealderen, og havde altid været kendt for sit, mildt sagt, lunefulde temperament.
Karl elskede sin kone de første par måneder af deres ægteskab, ellers brød han sig egentlig ikke væsentligt om hende. Stadig var hun dog, for ham, den faste og urokkelige klippe i hans liv; én, som han kunne regne med. Hun var ikke pæn, men Karl så dybere end skønheden udenpå, og han stolede på hende som ingen anden, til trods for, at han ikke gav udtryk for, at han regnede hende for noget som helst.
Men da Karl en tidlig forårsmorgen var stået uvant tidligt op, bemærkede han, at konen ikke var ved hans side i sengen. Straks rejste han sig op uden at give mysteriet nærmere eftertanke. Han lod herefter roligt sit blik vandre ud igennem vinduet, alt imens han strakte sin beklagende krop. Da så han det. Et stykke udenfor gårdspladsen stod hun hånd i hånd med den noget yngre smed Svend. Det var dog for meget for Karl, især da deres læber mødtes i et langtrukkent farvelkys. Han var ikke vred, men nærmere opildnet. Resten af dagen gik Karl som i trance, og lod ikke sin uvidende kone ane uråd om den synd han snart ville begå.
Der gik ikke mange dage før Karl pludseligt og meget prompte spurgte sin elskværdige kone om hun ikke inviterede Svend på besøg. Overrasket over forslaget, og med et flakkende og åndsfraværende blik, spurgte hun undrende hvorfor. Karl forklarede, at han ville vide noget om Svends arbejde med guldbåde ved Thorshøj - til trods for, at han aldrig havde interesseret sig for noget der kunne flytte mennesker imod fjerne horisonter. Fattet, men undrende, indvilligede Karls kone i at invitere Svend.
Da Svend kom på besøg, var han ikke det mindste mistænksom ved situationen. Det var Karls kone derimod, og hun havde luret ham. For da konen gik til marked, valgte Karl at tage sit lange bronzesværd, og bore det ind i ryggen på Svend. Et rædselsfuldt skrig kunne høres. Svend væltede da om på gulvet, i en pøl af mørkerødt blod.
”Trods mig ikke” ville man høre ham bittert mumle.
Karl var fattet, og følte ingen anger. Han læssede Svend på sin vogn og kørte derefter væk i en rødglødende aftensol. Han begravede Svend, ikke som et skjult lig, men nærmere som en nobel kriger. Han viste ham respekt, for der skulle mod til at være mand nok til at udfordre hans ære. Her ville Svend få fred, på den vestlige kant af Vendbjergs krat, ville ingen forstyrre ham. I graven smed han sit bronzesværd som en fin gestus, det ville han have værdsat, det ville enhver have værdsat, og før han langsomt gav sig til at dække hullet til, og lave den karakteristiske forhøjning, smed han guldringen, som han havde fået foræret af sin kone, deri. Svend vandt kærligheden, men Karl vandt krigen, han var sejrherre. Langsomt trillede han derefter hjem i mørket til sin kone. Da mørket langsomt gled bort, rullede Karl ind på gårdspladsen. Hans kone stod med armene over kors, hun var vred og var klar til at gå verbalt til angreb. En udfordring.
Karl steg af vognen. Morgenduggen havde lagt sig over gården og landskabet som et tæppe, og den skarpe sol tittede nu frem i horisonten. Han trak langsomt sin bronzedolk fra sit bælte, og konen spejlede sin egen frygt i dolkens skær.
I Hinding skulle hun begraves og vognen var allerede klar til at køre igen, endnu et krigsoffer skulle bringes, før Karls ære var genoprettet.
Hun havde forrådt ham, og når han var færdig med hende, ville resterne blot være knogler malet til mel, og hendes elskede spiralringe af guldtråd, og guldtråden, ville så ende i Hinding.
”Trods mig ikke” ville man høre ham bittert mumle.
Pas på ikke at blive spottet af de mange muggles.
Fra denne skat ”Handelsmand” til anden skat i serien ”Guldbådene” er der ca. 2,5 km.
Additional Hints
(Decrypt)
Haqre qra zbqrear unaqryfznaqf "inezroyæfre"