Skip to content

DHG Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.

Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 1/2/2010
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

DHG Firstfinder

Husk af afslutte dit fund med en god logning.
En god logning hjælper fremtidige findere af cachen og glæder cacheejer.
Læs mere om kampagnen på www.dengodelogning.dk

DHG´s historie

Selvom volleyballafdelingen under DHG (Dalum Hjallese Gymnastikforening) først blev oprettet som selvstændig afdeling i foråret 1971, havde DHG tilbudt volleyball siden sammenlægningen i 1969.
Lærer Knud Hansen, Hjallese-skolen, er entydigt volleysportens pioner i Dalum-Hjalleseområdet. Gennem hans entusiasme lagdes grundlaget i idrætstimerne på Hjallese-skolen, som tidligt gjorde sig bemærket i skoleturneringerne.

Omkring 1967 blev der indgået samarbejde med HG, Hjallese Gymnastikforening, som påtog sig at varetage volleyspillernes interesser i forhold til Fyns Volleyball Kreds og DVBF (Dansk Volleyball Forbund).

Den sportslige succes viste sig hurtigt. Allerede i foråret 1972, altså kun et år efter dannelsen, vandt DHG 4 danske mesterskaber i ungdomsrækkerne: Drenge, herrejunior, dameynglinge og herreynglinge. Året efter blev det til et mesterskab i pigerækken og bronzemedaljer i herrejunior-rækken.

I 1972 fik DHGs volleyballafdeling sit første divisionshold. Uoverensstemmelser i forbindelse med besætningen af trænerposten for dette hold, førte i 1973 til, at nogle seniormedlemmer og hele ungdomsafdelingen brød ud af DHG, og oprettede VK Hjallese 1973. Dette betød, at DHG nu måtte satse hårdt på at rekruttere ungdomsmedlemmer fra Dalumskolen. Første resultater af DHGs "eget" ungdomsarbejde kommer i 1977, hvor vi vinder Danmarksmesterskabet for juniorer. Året efter bliver det sølvmedaljer til herrerne og bronzemedaljer til damerne i landets bedste række. Siden har DHG været at finde blandt landets bedste på såvel senior- som ungdomsfronten.

I 1982 vandt DHGs herrer for første gang det danske seniormesterskab, og det fulgte holdet op med endnu et Danmarksmesterskab i 1983.
Pokalmesterskabet blev vundet i samme periode, hvor vi havde et godt mandskab på herresiden i 1982, 1984 og 1985.
Herrerne har flere gange repræsenteret DHG i Europa Cup-turneringerne. Første gang var i 1977 og senest deltog holdet i 1992/1993. Størst succes blev opnået i1985/86 hvor DHG nåede helt frem til semifinalerne.

Efter oprykningen i 1974 opnåede dameholdet bronzemedaljer i 1976 og 1977. I 1978 opnåede damerne sølv, og det gentog de i 1997 og 1998.

Den helt store triumf oplevede klubben i 2000, hvor det blev til Dansk Mesterskab for såvel damer som herrer. Samtidig hjemtog damerne det danske pokalmesterskab. I 2001 kunne damerne gentage sucessen med ”The Double”, medens herrerne holdt fast i toppen og i 2003 sikrede sig det danske mesterskab efter en turbulent sæson.

Denne stærke dominans blev også fulgt op af ungdomsholdene, der gang på gang kvalificerede sig til de danske mesterskaber, hvor det ofte blev til medaljer. Størst var dog HY-holdets Danske Mesterskab i såvel 2002 og 2003.

I samme periode var DHG stærkt repræsenteret på det danske U-19 landshold, der kunne vinde det Nordiske Mesterskab i såvel 2001, 2002 og 2003.

Den nye generation af spillere til herrernes elitedivisionshold var på vej samtidig med, at vore damer kunne fastholde placeringen i den absolutte top af dansk damevolleyball med flere pladser på landsholdet til følge.

Især dameholdet havde stort udbytte af deltagelse i Europa Cupturneringerne efter årtusindskiftet med ture til bl.a. Lipetsk i Rusland og Dürres i Albanien, hvor den største succes på denne front blev opnået.

Op til sæsonen 2003/04 kunne vi for første gang opleve, at en af vore spillere opnåede en professionel kontrakt i udlandet. Sara Holst Olesen tog til Innsbruck. Det skal dog ikke glemmes, at Peter Lyø i perioden 1991-1993 havde et ophold ti Frankrig, hvor han opnåede en semiprofessionel karriere - mest i Monaco. Samtidig lavede vi ligeledes for første gang aftale med en udenlandsk spiller. Til hæverposten på EH hentede vi Nobuatsa Tanaka fra Japan.

Hermed har vi taget et skridt ind i et mere professionelt æra for DHG Odense Volleyball, med alle de overvejelser og yderligere arbejdsopgaver, dette kræver.

Samtidig fik vi nedskrevet vores ungdomspolitik og etablerede professionelle funktioner, der skal medvirke til at sikre vores position som en af de førende ungdomsklubber i landet.

I 2002 kunne vi i samarbejde med det to andre store klubber i Odense og ikke mindst Odense Kommune tage Danmarks eneste Beachhal i brug. Den var med til at cementere DHG Odense Volleyballs store dominans på landets strande i sommerperioden. Siden de første danske mesterskaber i beachvolley i Danmark i 1992 har vi også her ofte hentet medaljer til klubben på såvel senior- som ungdomssiden. Især Peter og Thomas Lyø har sat deres præg på udviklingen på herresiden.

Som en konsekvens af udviklingen var vi repræsenteret ved EM og VM i beachvolley for ungdom med 3 hold i sommeren 2003. Jakob Møller og Anders Hoyer deltog i VM for U-20 i Bretagne, hvor også Stine Andreasen var med. Ved EM for U-17 i Brno repræsenterede Jacob Oppenheim og Thomas Fogt klubben.

En meget stor afgang af spillere på herreholdet op til sæsonen 2003/04 betød, at vi skulle stille med et helt nyt hold og med en udelandsk hæver, Noabutsu Tanaka. Under Thomas Buchs ledelse viste det sig forholdsvis hurtigt, at dette unge, uprøvede hold godt kunne være med i toppen. Holdet spillede sig frem til pokalfinalen, hvor det dog blev til et klart nederlag til HIK, Aalborg. Dameholdet vandt endnu en gang pokalfinalen over Holte IF. For første gang havde vi begge elitehold med i pokalfinalen, der belv afviklet i Odense Idrætshal.

I 2009 har DHG og VK Hjallelse fusioneret vores senior afdelinger og DHG og VK Hjallelses fælles senior afdeling hedder DHV og man kan dermed sige at uoverensstemmelserne fra 1973 er der slået en streg over selv om det tog lidt tid. DHG og VK Hjallelse fortsætter dog stadigvæk som selvstændige klubber hvor klubbernes ungdomsarbejde fortsætter under de 2 moder klubbers egne navne. DHG spiller og træner i Dalumhallen og cachen er lagt med udsigt til Dalumhallen, hvor vi træner og spiller Beach volleyball på de 3 Beach volleybaner om sommeren.

Additional Hints (Decrypt)

gæg cå geæ

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M

N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)