Akseltorv Traditional Cache
team bella: Så er den atter klar til besøg.
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(other)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
På Akseltorvet er der mange aktiviteter året rundt. Hver tirsdag og fredag er der torvedag. Akseltorv bruges også i forbindelse med forskellige arrangementer både sommer og vinter.
Kolding rådhus facade er ud til Akseltorv.
Lidt historie om Kolding rådhus.
Kolding har haft et rådhus siden ca. 1500 beliggende på det sted, hvor Kolding Rådhus ligger i dag.
Det vides ikke, hvordan det første rådhus så ud, men i 1582 forærer kong Frederik II Kolding by en rådhusbygning. Det var ikke en ny bygning, men tømmeret fra Viuf Hovedgård, som kongen havde mageskiftet sig til for at kunne drive jagt på gårdens jorder. Denne bindingsværksbygning fungerede med en større renovering i 1740 som rådhus helt frem til 1839. I 1920erne udarbejdede arkitekt Ernst Petersen en rekonstruktionstegning af dette rådhus på grundlag af oplysninger fra regnskaber og breve i byens arkiv. Denne tegning hænger i rådhusets forhal sammen med tegninger af de tre efterfølgende rådhusbygninger.
Koldings tredje rådhus stod færdigt i 1839 og blev indviet i 1840. Det blev bygget af en lokal murer, Johannes Nielsen fra Nr. Bjært, der fik sin inspiration fra C.F. Hansens domhusbygning på Nytorv i København. Borgerne i Kolding betalte ved aktietegning størstedelen af de 8000 rigsdaler, rådhuset kostede. Fotografier fra 1864 viser husets udseende.
Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere stateligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. De otte sognes indlemmelse i Kongeriget efter 1864 var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus, der ejedes i forening af Kolding By og Ribe og Vejle Amter. På rådhuset var i forvejen lokaler til herredsfogeden for Andst, Slaugs og Jerlev herreder, byfogeden, der også var borgmester, samt byrådet, der efter Købstadskommunalreformen fra 1869 bestod af 9 medlemmer valgt af byens borgere. Det nye rådhus blev bygget i tidens historiske stil inspireret af norditaliensk renæssance.
I forbindelse med 50-årsjubilæet for slaget ved Kolding den 23. april 1849 skænkede brygger Carl Jacobsens Carlsbergfond Kolding By et monumentalt maleri til erindring om begivenheden malet af Otto Bache, der ophængtes i Rådhusets festsal.
Efter retsreformen i 1919 flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede Kolding Domhus. Kolding Kommune overtog derefter hele rådhusbygningen, og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården ud mod Torvegade blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret, hvorved det tunge, fæstningsagtige indtryk blev ændret til en mere enkel arkitektur i nyklassicistisk stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen fra Akseltorv bibeholdtes. Huset forhøjedes, så der blev plads til hele den kommunale administration, og der kom tårn til rådhusuret. Arkitekt Ernst Petersen gjorde også meget ud af udsmykningen af rådhusets indre - han tegnede paneler, møbler og lamper og skabte plads til Otto Baches maleri ovenfor den anselige hovedtrappe. Det ombyggede rådhus toges i brug i januar 1925.
Det lykkedes aldrig den tyske besættelsesmagt at få lokaler på Kolding Rådhus, men etableringen af et kommunalt vagtværn efter suspenderingen af det danske politi den 19. september 1944, og dette vagtværns forbindelse til modstandsarbejdet medførte i januar 1945 en schalburtageaktion mod Vagtværnets bil, der var parkeret ved Rådhuset.
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men allerede ti år senere søgte Socialforvaltningen om mere plads, og efter krigen blev pladsmangelen stadig mere udtalt. I 1956 nedsattes et embedsudvalg, der skulle vurdere de fremtidige kontorbehov, og det førte til et forslag om bygning af en ny administrationsbygning.
I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om bygning af et helt nyt rådhus på grunden vest for Bredgade og syd for Sct. Nicolai Kirke, men med udsigten til kommunesammenlægningen i 1970 ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser i byen.
Additional Hints
(Decrypt)
Zntargvfx, snyqre tbqg vaq v rzarg.