Fussingø skov
Fussingø ligger i et smukt
kuperet skovklædt landskab ved den vestlige ende af Fussing
Sø.
Skovene ved Fussingø består af
Indskovene og Udskovene. Skovene ligger fortrinsvis på stærkt
bakket grund, som har været meget vanskelig at opdyrke. Det
formodes, at mange af skråningerne, hvor der i dag står skov, altid
har været skovklædte. Videnskabernes Selskabskort fra 1789 viser da
også disse områder med skovsignatur.
Indskovene.
Flere områder i skoven er meget
gamle med bevoksninger, der er ældre end 250 år. Det enkelte træ
kan naturligvis blive meget ældre, men i dansk sammenhæng er det
sjældent at bevoksninger bliver meget over 200 år. Starten af
1800-tallet var den mest skovfattige periode i Danmark efter sidste
istid, men her i Indskovene stod der træer i år 1800.
De gamle træer er med til at give
området ved Fussingø et spændende dyreliv. Her ses især mange fugle
med tilknytning til livet i skoven. Den store variation mellem
skov, mark og eng giver ligeledes ideelle levemuligheder for mange
planter og dyr. Flere områder i både Indskovene og Udskovene får
fremover lov at ligge urørt hen for at sikre plante- og dyrelivet
gunstige levebetingelse
Udskovene.
Ligesom store dele af Indskovene
har skråningerne i Udskovene været skovklædte i meget lang tid.
Skoven er til alle sider omkranset af de gamle sten- og jorddiger
fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor fredskovsforordningen af 1805
bestemte, at bøndernes husdyr ikke længere måtte græsse i
skovene.
Her ligger 3 bronzealderhøje, som har givet navn til
stedet.
