Åsum
Kirke
I den lille
hyggelige landsby Åsum ligger sognets smukke kirke som er fra
omkring år 1100. Kirken ligger på den højeste af de moræneåser, som
løber fra sydøst mod nordvest. Herfra mener man at navnet Åsum er
opstået.
Ved siden af kirken står en stor sten på en
lille høj. På stenen er der en inskription forfattet af Grundtvig.
Når du står her ved stenen så har du et godt overblik over
landsbyen.
Gå så ud ad hovedindgangen. Her ser du ned på en lille skov hvor
Åsum Bæk løber. Hvis du går 50 m videre ud ad Ryttervejen stopper
skoven og du kan se Åsum Bæk og de gamle gårdes haver der går helt
ned til bækken.
Åsum Bæk og tilstødende
haver
Når du står her og kigger ud af Åsum ad Ryttervejen så kan du på
venstre side af vejen se Bankegården, Ryttervejen 12. Denne hvide
gård med brunt bindingsværk og alle dens bygninger er fredet fordi
den i sin samlede form udgør en velbevaret bondegård i slutningen
af 1800-tallet.
Når du har nydt synet af dette sted kan du gå tilbage ad skovstien
langs bækken, så kommer du forbi en lille legeplads og nogle
borde-bænke. Her kan man i ro og mag sætte sig mens ungerne leger
på ridehestene - og måske i den rebinstallation der findes lidt
længere nede af bækken.
Odense
Å.
Tilbage i tiden
kom man over Odense Å ved et vadested i Åsum, og her var der
forskellige
handelspladser.
I dette smukke
landlige område begynder den nuværende pilgrimsvej ved Åsumvej at
følge Odense Å på en 5 km strækning helt ind til Odenses centrum og
Skt. Knuds Domkirke.
Fra 1360 hørte Åsum kirke under
Skt. Knuds Kloster i Odense. Kirken synes genopbygget i de følgende
årtier. Byen var i senmiddelalderen stort set delt mellem
klosteret, der ejede 10 gårde, og Odensebispen, der ejede 3 gårde.
Begge disse gårdgrupper var egaliserede på henholdsvis 103 og 75
tdr. (1664) htk. I 1644 ejede Vejrupgård de resterende 2 gårde i
byen. De tre opr. bispegårde bortsolgtes af kronen mellem 1664 og
1688, medens de resterende 10 klostergårde i 1684 udlagdes som
ryttergods. Overgangen til selveje påbegyndes i 1769 og var helt
afsluttet i 1844.
Landsbyens
udvikling
Antallet af gårde er uforandret
15 fra 1610 til 1774, men det stiger herefter voldsomt i
forbindelse med den tidlige overgang til selveje. Antallet af huse
stiger brat fra 1688 til 1774 som følge af, at der ved hver
ryttergård anlagdes et rytterhus på 6 fag inden 1696.