I første halvdel af 70’erne blomstrede en lille
”børne”by op langt uden for det beboede område –
Andeby
I Andeby kunne man få en lille lod jord og selv lave sig et
lille hus, med have eller dyrehold. Der var kaniner, som blev
fler’ og fler’, der var høns i alle afskygninger, duer,
marsvin og på et tidspunkt havde Aalborg ZOO ponyer og geder til at
græsse i Andeby.
De små huse havde mange forskellige udformninger: Der var alt
lige fra primitive skure lavet af 4 plader der var klappet på 4
stolper med et lille tag over til små idylliske huse, som næsten
lignede kolonihaver. Men et var sikkert: Der var dyr over alt og
endnu vigtigere masser af børn der hyggede sig og virkelig gik op i
at passe kæledyrene.
For passes det skulle dyrene. Hvem husker ikke Aalborg kommunes
opsynsmand Holmsgaard? Der var virkelig styr på hvem der kom og
gik, og alle der havde dyr skulle komme hver eneste dag for at
fodre, vande og muge ud. Et sindrigt system med numre holdt styr på
om man nu også overholdt forpligtigelserne. Så hver dag efter
skoletid, når Seminarieskolens klokke meldte
”fyraften”, myldrede Andeby af liv.
Da Andeby var størst var der omkring 125 træhuse i hele området,
interessen dalede stille og roligt som Grønlandskvarteret gik fra
at være et børnerigt kvarter i 60’er og 70 ’erne til at
blive et sølvbryllupskvarter i 90’erne. I 1997 var der ca.
25-30 huse tilbage. Dødsstødet kom da også sidst i 90’erne da
Aalborg Kommune atter skulle spare penge (Den er vist hørt siden
hen….) Opsynsmanden blev sparet væk og grundlaget for
kæledyrshold forsvandt. Det samme gjorde Andeby.
Så i dag er 2 afproppede galvaniserede vandrør – Et levn
fra de gamle vandposter – de eneste rester af Andeby –
De sørgelige rester kan stadigvæk beses. Parker ved ”Den røde
bøg” og gå de sidste 200 meter ned til Andeby.