Lige siden vi fik fingrene i disse tre Petlings har vi ønsket at
lave en cacheserie under temaet "til lands, til vands, i luften".
Det har bare knebet med at få det gjort, så med Event 81 har vi
grebet chancen.
Alle cacher er placeret i Hammer Bakker, som er et pragtfuldt
naturområde lige nord for vores by, Vodskov. Skoven er
hovedsageligt privatejet, så respekter venligst at kun lede efter
cacherne når solen er oppe. Og brug P-koordinaterne, hvis du er i
bil. Gående og cyklende er velkomne på alle stier.
Cacherne ligger næsten på linje i skoven, tilfældigvis. Skoven
er vanskeligt passabel mellem den nordlige og den midterste, uanset
hvad dit kort siger! Det kan være en fordel at tilgå den nordligste
fra nordvest og de andre fra syd eller øst.
P-koordinaterne er kun oprettet på den ene cache, men gælder
for dem alle tre!