6
MIIL
Denne Miilesten har på et tidspunkt
været vendt og anvendt som 20Km fra Odense, det kan stadigvæk ses
da det er indhugget på bagsiden af
stenen.
Historie
Beslutning om bygning af
hovedlandevejen
Den fynske hovedlandevej
Nyborg-Odense-Middelfart blev bygget 1794-1820. Når det tog så lang
tid, skyldtes det bl.a. krigen mod England 1807-14 og
statsbankerotten 1813.
Beslutningen om en hovedlandevej over Fyn nævntes første gang i et
reskript af 3. nov. 1778, men her fra Nyborg til Assens, idet
forbindelsen til Hertugdømmerne spillede en væsentlig rolle.
Opmålingsarbejdet i forbindelse med den nye hovedlandevej blev
gennemført i 1785-86 fra Nyborg til Vissenbjerg og herfra 2
alternative linjer mod hhv. Assens og Middelfart. Fastlæggelsen af
linjeføringen efter det franske princip med lange lige
vejstrækninger gav mange lokale problemer med gennemskæring af
landbrugsarealer kort tid efter at udskiftningen havde fundet sted.
En skarp kritik heraf fremkom bl.a. i et tidsskrift med det
forunderlige navn ”Almeennyttige Samlinger til Hiertets
Forbedring, Kundskabernes Udbredelse og stundom til Moerskab”
udgivet i Odense.
En lidt barsk gennemskæring af godset Juelsbergs jorder øst for
Odense skyldtes, at en af de rette linjer var trukket helt op til
Ullerslev. Grunden hertil var dog af en helt anden karakter, idet
Ullerslev kro var kendt for sin smukke værtinde, som nok var en
omvej værd!
Vejlinjen til Middelfart og anlæg af vejen blev vedtaget med en
resolution af 19. febr.1794, året efter at den vigtigste vejlov
gennem tiderne: ”Forordning om Vej-Væsenet i Danmark af 13.
dec. 1793” var blevet vedtaget.
Først i 1798 blev det besluttet, at der skulle anlægges en
yderligere hovedlandevej fra Nyborg til Fåborg og Bøjden som den
vigtige forbindelse til Sønderjylland og Hertugdømmerne. Denne
hovedlandevej var færdigbygget i 1831.
Milestenene på hovedlandevejen
De første
hovedlandeveje i landet blev udført på Sjælland og forsynet med
obeliskformede hel- og halvmilesten af marmor. Desværre forvitrede
marmoret i løbet af få årtier, så i perioden 1820-42 gennemførtes
en række forsøg med andre materialer – granit, bornholmsk
sandsten, faxekalk, støbejern mm. Samtidig blev forskellige
udformninger afprøvet og vurderet inden man i 1842 vedtog, at
keglestubbe på kvadratisk sokkel og af granit med påskrift
indhugget skulle være hovedlandevejsstandard fremover.
Milestenene på hovedlandevejen over Fyn blev derfor først opstillet
under Chr. VIII (1839-48).
De overordnede myndigheder i København forlangte milestenene udført
af bornholmsk granit, hvilket man protesterede over på Fyn, idet
man fremførte, at der var så meget ”fynsk granit” i
form af vandreblokke, at man var selvforsynende. Dette synspunkt
vandt og milestenene på begge hovedlandevejene er derfor udført af
det smukke lokale materiale. På hovedlandevejen Nyborg –
Bøjden blev milestenene først opstillet under Fr. VII
(1848-63).
Metersystemet indføres i 1907
Da
metersystemet blev indført i 1907, startede en diskussion om, hvad
man skulle gøre med de gamle milesten. Det var brygger, dr.phil.
Carl Jacobsen, Carlsberg, der i 1911 foreslog, at milestenene
skulle anvendes som kilometersten, vendt med bagsiden mod vejen og
med den nye afstandsangivelse indhugget her. Forslaget blev kun
brugt få steder, bl.a. på hovedvej 1 over Fyn.
Vest for Odense blev 5, 6, 8 og 9 milestenene brugt som 10, 20, 30
og 40 km sten og øst for Odense blev 1 og 3 milestenene brugt som
10 km sten fra hhv. Nyborg og Odense, der lå i hver sit amt. De
resterende milesten blev solgt eller overdraget til godser og
slotte. Af de tre tiloversblevne helmilesten kom 2 milestenen til
Brahesborg og 7 milestenen til Smedebjerg i Hesbjerg Skov, der
dengang hørte under godset Hesbjerg. 4 milestenen ved vi ikke noget
om.
Halvmilestenene vest for Odense er i dag på Brahesborg og to af dem
øst for Odense er på Egeskov (sammen med en del af milestenene fra
den anden hovedlandevejsforbindelse Nyborg – Bøjden). To
halvmilesten ved vi intet om.
I 1986-88 lod Fyns amt alle
sine milesten restaurere på fornemste vis med bladguld på kroner og
kongelige initialer og samtidig blev milestenene på hovedvej 1
vendt og flyttet tilbage på deres oprindelige
plads.