Spildevand
indeholder en lang række stoffer, som kan forurene vandmiljøet. Til
disse stoffer hører bl.a. organiske stoffer og
næringsstoffer.
Organisk stof angives normalt som BI5 (biokemisk iltforbrug over 5
dage) og COD (chemical oxygen demand, kemisk iltforbrug). Indholdet
af organisk stof udtrykkes som mg ilt/l spildevand. Det organiske
stof omsættes af mikroorganismer under forbrug af ilt. Herved kan
der opstå dårlige iltforhold - og i nogle tilfælde helt iltfrie
forhold - i vandmiljøet. Dette kan have negativ effekt på fisk og
bunddyr.
Næringsstoffer som
kvælstof (angives som TN – total-kvælstof) og fosfor (angives
som TP – total-fosfor) er skadelige for vandmiljøet i store
mængder, da de virker som gødningsstoffer for bl.a. alger. Kraftig
algevækst giver bl.a. dårlige lysforhold for planter. Herved
påvirkes fotosyntesen, og iltforholdene forringes, så bunddyr og
fisk kan få svært ved at overleve.
PE
Kapaciteten af et renseanlæg angives i personækvivalenter PE. 1 PE
er udtryk for, hvor meget 1 person forurener. Dette er fastlagt som
21,9 kg organisk stof – målt som BI5 – pr. år, 4,4 kg
total kvælstof pr. år og 1,0 kg total fosfor pr. år.
Belastningen på et renseanlæg er som regel beregnet ud fra
mængden af organisk stof i indløbet til renseanlægget. Denne mængde
omregnes til et antal personækvivalenter – uanset om
spildevandet kommer fra en almindelig husholdning eller fra en stor
industrivirksomhed.
Vandmiljøplanen
I følge Vandmiljøplanen, der blev vedtaget i 1987, skulle alle
renseanlæg større end 5.000 PE forbedre rensningen af spildevandet.
Eksisterende anlæg større end 5.000 PE skulle rense bedre for
organisk stof og fosfor, mens nye anlæg større end 5.000 PE og
anlæg større end 15.000 PE også skulle rense spildevandet for
kvælstof.
Udbygningen af renseanlæggene sluttede i midten af halvfemserne
og i dag renses 85% af spildevandet for både organisk stof,
kvælstof og fosfor. I 1989 var det kun 10% af spildevandet, der
gennemgik en sådan rensning.
Udledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor til vandmiljøet
er siden midten af firserne reduceret med henholdsvis 96%, 82% og
93%.
Opbygningen af et
renseanlæg
Et renseanlæg er opbygget af flere forskellige rensetrin. Generelt
er alle renseanlæg opbygget efter samme princip, men der kan være
variationer af de forskellige rensetrin.
På et renseanlæg foregår der typisk en mekanisk, en biologisk og
en kemisk rensning af spildevandet.
Den mekaniske rensning består i fjernelse af større partikler,
sand og fedt fra spildevandet. Ved den biologisk rensning omsættes
det organiske stof og i nogle tilfælde også kvælstof og fosfor.
Hvis fosfor ikke fjernes biologisk, fjernes stoffet ved at tilsætte
et fældningskemikalie til spildevandet. Dette kaldes kemisk
rensning.
Ikke alle renseanlæg har alle rensetrin. Renseniveauet på det
enkelte renseanlæg angives ved hjælp af en række bogstaver.
M = mekanisk
B = biologisk
N = nitrifikation - kvælstoffjernelse
D = denitrifikation - ammoniakfjernelse
K = kemisk
Generelt kan det siges, at jo flere bogstaver renseniveauet er
beskrevet med, jo højere er renseniveauet og desto bedre renses
spildevandet.
I Danmark renses mere end 90% af den samlede spildevandsmængde
på MBNDK-anlæg, dvs anlæg med højt renseniveau. Dette er udtryk
for, at spildevandet i Danmark renses effektivt.
Tilsynsmyndighed
Det er Miljøcentrene, der fører tilsyn med kommunale renseanlæg
over 30 PE. Kommunerne meddeler tilladelse til udledning af
spildevand fra alle renseanlæg og fører tilsyn med anlæg under 30
PE og private renseanlæg.
Reglerne for meddelelse af udledningstilladelser til renseanlæg
og pligten til at føre tilsyn med disse findes i Bekendtgørelse om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3
og 4, nr, 1448 af 11. december 2007 og vejledningen til
bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 1999.
Kravværdier
I renseanlæggets udledningstilladelse er der stillet en række
vilkår, som anlægget skal overholde i forbindelse med udledning af
renset spildevand til vandmiljøet. Der er bl.a stillet en række
kravværdier, som det rensede spildevand skal overholde.
Kravværdierne er fastsat på baggrund af lovgivningen og
miljøtilstanden i det pågældende vandmiljø.
Hvert år vurderes det om renseanlæggene har overholdt deres
kravværdier/udlederkrav. Vurderingen sker efter den danske standard
for afløbskontrol – DS2399.
Prøver
Antallet af udløbsprøver der udtages på renseanlægget afhænger af
anlæggets størrelse og følsomheden af det vandområde, som det
rensede spildevand udledes til. Der skal udtages mindst 24 prøver
på anlæg større end 50.000 PE og mindst 12 prøver på anlæg over
2.000 PE. Antallet af prøver fastsættes af tilsynsmyndigheden.
Prøverne fordeles jævnt over året og omfatter også prøver udtaget i
weekender.
Prøverne skal som udgangspunkt udtages som vandføringsvægtede
døgnprøver. Det vil sige, at der igennem et helt døgn udtages en
delprøve hver gang en fastsat mængde spildevand – f.eks. 200
l – ledes ud fra renseanlægget. I nogle tilfælde – især
på mindre anlæg - udtages prøverne tidsvægtede. Her udtages der
delprøver f.eks. hvert 20. minut igennem et helt døgn.
Antallet af indløbsprøver fastsættes af tilsynsmyndigheden og
varierer meget fra renseanlæg til renseanlæg.
Ejby Mølle
Renseanlæg
Ejby Mølle Renseanlæg er et af de allerstørste renseanlæg i
Danmark. Samtidig er det et af de ældste renseanlæg, anlagt i 1908.
Anlægget er dimensioneret til rensning af 6.600 m3 per time. Under
regn kan der imidlertid køres op til 19.000 m3 igennem per
time.
I 2009 blev der renset omkring 17.500.000 m3 vand på anlægget,
svarende til en belastning på 245.000 PE. Spildevandet ledes til
anlægget gennem fem store centrale rørledninger.
Spildevandet renses både mekanisk, kemisk og biologisk.
Rist, sand- og fedtfang
Når det urensede spildevand kommer til renseanlægget, fjernes det
synlige affald som f.eks. kviste, papir og plast på ristene. Sand
og grus fjernes i sandfanget. De frasorterede dele fra riste og
sandfang transporteres automatisk til containere og videre til en
kontrolleret losseplads. Fedt skummes af spildevandet og sendes til
rådnetankene.
Forklaringstank
I forklaringstankene står vandet stille, så slammet falder til
bunds. Herfra pumpes det til rådnetankene. I denne proces fjernes
en stor del organisk materiale. Kemikalier som fx jernchlorid
tilsættes for at fremme udfældningen af fosfor.
Biologisk rensning
Ved den biologiske rensning fjernes en række organiske stoffer samt
kvælstof og fosfor. Det foregår ved, at de mikroorganismer
(bakterier), der i forvejen findes i spildevandet, udsættes for
skiftevis iltholdige og iltfrie forhold og dermed omdanner og
fjerner de miljøskadelige stoffer. For at holde de biologiske
processer i gang, blandes slam og spildevand godt sammen ved
effektiv omrøring.
Efterklaring
Vandet og slammet skilles ad igen i efterklaringstankene, hvor
slammet får lov at falde til bunds. En del af slammet, der
indeholder levende mikroorganismer, genbruges igen i den biologiske
rensning, mens resten pumpes til rådnetankene.
Filtrering
Det næsten rene vand pumpes til et sandfilter, som fjerner de
sidste urenheder i spildevandet. I sandfiltret kan der tilsættes
kemikalier for at fjerne den sidste rest af fosfor, hvis det er
nødvendigt.
Iltning
Inden det rensede spildevand løber ud i åen, bliver det iltet en
sidste gang, så der er minimum 60% ilt i vandet. Det er godt for
dyre- og planteliv i vandløbet. Herefter ledes vand ud i Odense
Å.
Slam - rådnetanke og gasproduktion
Undervejs i renseprocessen produceres der slam, specielt i for- og
efterklaringen. Slammet transporteres til rådnetankene, hvor det
udrådnes i løbet af 20-25 døgn og derefter afvandes for at fjerne
mest muligt vand fra slammet. Efter afvandingen transporteres
slammet til kompostering på Odense Nord Miljøcenter.
Ved forrådnelsen af slammet dannes der biogas med et højt
indhold af methan. Gassen afbrændes i en gasmotor der producerer
elektricitet og varme. Elektriciteten kan dække en stor del af
renseanlæggets el-forbrug, og overskudsvarmen fra gasmotorerne
bruges til at opvarme rådnetanke og mandskabsbygninger.
Den årlige produktion af slam er ca. 23.000 tons som sendes til
kompostering. Det meste af slammet komposteres på Odense Nord
Miljøcenter. Her blandes slammet med halm og have- parkaffald inden
det lægges i miler til kompostering. Den færdige kompost anvendes i
land- og skovbruget.
Cachen er placeret ved udløbet fra Ejby Mølle Renseanlæg hvor det
rensede vand ledes ud i Odense Å. Selve udløbet er den grå
betonkonstruktion der kan ses på den anden siden af åen.