I Danmark findes kun to slangearter, hugorme og snoge.
Hugorme kan kendes på at de mangler snogens karakteristiske gule nakkepletter.
Hugormen (Vipera berus) er Danmarks eneste giftslange og kendes på sin zigzag-stribe; men nogle kan være ensfarvede sorte eller brune.
Sent på sommeren lægger hunnen 6-18 æg uden skal(typisk 7-10).
Hannen kan blive ca. 55 cm lang mens hunnen kan nå op på ca. 104 cm.
Udbredelse
Hugormen findes overalt i Danmark.
Hugormene i Danmark er blevet flere, fordi de har få naturlige fjender i klitterne hvor de ofte lever, og fordi de blev fredet i 1981.
Det er ikke lovligt at holde hugorme i fangenskab i Danmark.
Cirka 200 mennesker bliver bidt af hugorme hvert år, specielt om foråret når hugormene kommer frem fra deres vinterhi. Dødsfald er dog meget sjældne.
Hvis man bliver bidt, skal man ikke forsøge at suge giften ud,
men derimod holde sig i ro og undlade at spise og drikke i et par timer.
Ved bid i hoved, hals eller på kroppen, tilrådes det at blive indlagt til observation.
Gravide, børn eller ældre bør blive indlagt hvis de bliver bidt.
Hugormen er hvor der er meget sol , dens kropstemperatur er den samme som vejret uden for.
De går tidligt af dvale, og allerede i begyndelsen af marts kan man se de første hanner dukke op.
Opholdsteder:
I vinterkvarteret overvintrer hugormen enkeltvis eller i større antal i huller, især på bakkesider i 60-125 cm dybde under jorden.
Hannerne kommer frem i første halvdel af marts for at solbade, i kolde forår dog først lidt ind i april.
Hunnerne kommer i først frem 30-40 dage efter hannerne.
Parringsområdet er et tørt område, der vender mod syd med lav plantevækst og tæt på vinterkvarteret.
Her kan man i april-maj være heldig at se mange aktive hugorme indenfor et lille område,
hvor hannerne kæmper om hunnerne. Parringstiden varer ca. 1 måned. I sommerkvarteret bor den ofte i stendynger, kvasbunker og lignende.
Den kan godt lide områder med spredte buske og træer eller et bakket terræn,
hvor den hurtigt kan skifte mellem steder med sol og steder med skygge.
På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur.
Store, ensartede områder som f.eks. midten af en hede er derfor et dårligt levested for den.
Hugormen føder levende unger, typisk 7-10, oftest i begyndelsen eller midten af august.
Ungerne har allerede zigzagstriben fra fødslen.
Den skifter ham 1-3 gange årligt.
Naturlige fjender
Hugormen har mange fjender. De vigtigste er mennesker, musvåger, krager, pindsvin og hønsefugle så som fasaner.
Men også grævlinger, hermeliner, ildere og tamkatte har hugormen på deres spiseseddel.