Det gamle statsfængsel (Slottet) Traditional Cache

Denne cache er til ære for det gamle statsfængsel i Horsens, idag bliver det kaldt Slottet.

Det nuværende Horsens Statsfængsel, tidligere kaldet Horsens Straffeanstalt, blev taget i brug i 1853. Horsens Statsfængsel er tiltænkt fanger som afsoner længere fængselsstraffe. Fangerne tilbringer kun nætterne i deres celler, om dagen arbejder fangerne i fængslets "værksteder" om aftenen må de frit bevæge sig rundt på afdelingerne. Fængslet lukkede i 2006, og fangerne blev flyttet til Statsfængslet Østjylland på Enner Mark.

Den sidste halshugning i Danmark!!!!!!

I 1892 var Horsens ramme for den sidste halshugning i Danmark og dermed den sidste henrettelse for forbrydelser begået i fredstid. Det var Jens Nielsen, der efter en kort mistrøstig tilværelse måtte lade livet i gården i Statsfængslet. Som syvårig kom han i 1870 på fattiggård, og inden han fyldte ti år endte han på opdragelsesanstalt på grund af nogle små-tyverier. Sin første straf, 25 slag ris for tyveri, fik han som femtenårig, og da han i 1879 påsatte to alvorlige brande, medførte dette en dom på to års forbedringshus. Herefter blev han hjulpet til Canada, men vendte senere tilbage til Danmark. Senere blev han idømt 16 års tugthus for tyveri og anstiftelse af brand på fem gårde. Jens Nielsen nærede et voldsomt had til myndighederne, og hans eneste ønske var at dø ved dødsstraf. I fængslet i Horsens overfaldt han i tre tilfælde fængselsbetjente for at blive straffet. De to første gange blev han dødsdømt, men straffen blev ændret til livstidsstraf. Tredje gang lykkedes hans forehavende, og 8. november 1892 kunne Danmarks sidste aktive bøddel Theodor Seistrup, hæve den tunge skarpretterøkse over hans hals. Jens Nielsen var ikke mere, og samtidig blev et grusomt kapitel angående halshugning i dansk afstraffelseshistorie bragt til ende.

Fangeflugt!!!!!!!!

Carl August Lorentzen flygtede fra Horsens statsfængsel i 1950. Han sad i sikkerhedsforvaring fordi han havde begået pengeskabstyverier. Han blev han anbragt i kælderen i fængslet. Ved siden af hans celle lå en trappe. Han havde udregnet at der måtte være et rum mellem cellens væg og væggen ind til trappen. Han brød cellevæggen og ind til hulrummet og videre ind under trappen. Derefter begyndte han at grave ned under kælderen, og videre ud mod porthuset der er bygget sammen med ringmuren. I begyndelsen gravede Lorentzen med en ske, og han fik snart brug for flere materialer. Hver nat kravlede han ind gennem sit skab og ind i hulrummet, og lagde jorden i hulrummet. Efterhånden skulle han også bruge noget til at stive loftet af med så det ikke styrtede sammen. Han brugte først noget fra sin seng, men fandt så ud af at løsne et trin på trappen over hulrummet. Han kunne nu komme op på trappen, og videre op på loftet, efter at have dirket låsen op med stålstråd. På loftet kunne han finde brædder og træstumper han kunne bruge til at stive af med. Da han ikke kunne have mere jord i hulrummet, bar han det op på loftet i store herresokker. Han bandt sokkerne fast i sit bælte og gik op på loftet og strøede jorden ud på gulvet. Lorentzen arbejdede på tunnelen i 1 år. Til sidst kom han ud under porthuset og kravlede op gennem inspektørens kældervindue og stak af. Man opdagede at Carl August Lorentzen ikke var i sin celle, og at der var et hul i cellemuren og over hullet var der en seddel hvor der stod: Hvor der er vilje er der også en vej Carl August Lorentzen I mellemtiden havde Lorentzen gemt sig på et høloft, men blev opdaget af landmanden fordi han stjal fra spisekammeret. Lorentzen blev anholdt igen. Han døde tre år senere i fængslet.

Efter min Cach blev frigivet kontaktede fam.ras mig med lidt ekstra oplysninger om Slottet som jeg da lige vil sætte på her også. I helt gammel tid hed det Horsens Tugt- og forbedringshus, og der hvor cachen ligger, lå den gamle inspektørbolig og omkring årtusindskiftet blev inspektørens garage brændt af hvor i hans bil var. Tak for de ekstra oplysninger :)