Niels Ebbesen ( 1308 -
1340 ) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han
dræbte den kullede greve, grev Gerhard 3. af Holsten i
1340.
Drabet fandt sted under den
kongeløse tid, hvor Danmark var pantsat til tyske grever. Det kan
diskuteres, hvorvidt motivet for drabet var nationalfølelse
eller ulyst til at betale skat, men det blev et signal til
oprør mod de tyske pantbesiddere og undertrykkere.
1. april 1340. Grev
Gerhard ( den kullede greve ) var rykket op i Danmark med 11.000
mand for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Samme dag
red Niel Ebbesen med 47 mand til hovedkvarteret i Randers. Om
natten trængte de ind i grevens hus og huggede hans hoved af
over sengestokken. De flygtede over Gudenåen via en bro, som de
derefter destruerede for at forsinke forfølgerne.
2. november
1340 angreb Niels Ebbesen den holstenske besætning
på Skanderborg Slot. Her blev Niels Ebbesen sammen med sin
bondehær på 2.000 mand dræbt.