![](http://img.geocaching.com/cache/b3e03753-b0f5-42c5-8ac2-ef36485ec806.jpg)
(English below - Deutsch unten)
1.
Indledning
"Æ gaff" betyder
gabet og er det lokale navn for Nymindegab. Ved Nymindegab lå før i
tiden Ringkøbing Fjords udløb i Vesterhavet. Denne earthcache
handler om hvordan udløbet, eller gabet, har flyttet sig gennem
tiderne på grund af havets påvirkning og menneskets forsøg på
kontrol.
For at logge
skatten skal du maile os svarene på de ni spørgsmål. Du må gerne
uploade fotos, men det er ikke et krav.
Du behøver ikke
vente på godkendelse før du logger skatten - er svarene forkerte,
kontakter vi dig. Svarene på alle spørgsmål kan findes på
stedet.
Rundturen starter
og slutter ved Nymindegab. Turen er ca. 15 km lang og er velegnet
som cykeltur. Hvis du kører i bil mellem posterne, er der i alt ca.
en times gang rundt til de waypoints som skal besøges. Pånær korte
strækninger i klitterne er stierne klapvognsvenlige.
2.
Historien
På de ældste
landkort består Holmsland Klit af flere langstrakte øer og odder.
Det ældste pålidelige kort, tegnet af den sønderjyske kartograf
Johannes Mejer i 1655, viser at fjordens udløb dengang lå ud for
Skjernåens munding ved Haurvig. Nord for udløbet var Sønderklit,
der lå omtrent hvor Holmslands nordlige del ligger i dag. Syd for
udløbet var Tipperland, der lå østligere end hvor Holmsland Klits
sydlige del ligger i dag.
I de følgende
århundreder vandrede gabet mod syd, idet havet aflejrede materiale
på ydersiden af den nordlige klit. Langsomt voksede klitten mod
syd, og fjordens udløb blev forskudt sydpå. Klitten voksede vest
for Tipperland, og udløbet blev til en smal tragt, Nymindestrømmen,
mellem klitten og Tipperland. Figur 1, tegnet af lægen S.H.A.
Rambusch omkring 1900, viser gabets vandring mod syd mellem ca.
1650 og 1900.
Figur 1. Gabets vandring mellem 1650 og
1900. Rambusch, 1900, her gengivet efter
[2].
Figure 1. The wandering of the gap
from 1650 to 1900. Rambusch, 1900, here reproduced from [2].
Bild 1. Die Wanderung der Lücke zwischen 1650
und 1900. Rambusch, 1900, hier von [2] reproduziert.
Omkring 1800
passerede gabet det sted hvor byen Nymindegab i dag ligger. Byen
var da en vigtig fiskerby, og fiskeriet voksede indtil omkring
1850, hvor det begyndte at gå tilbage igen. I samme periode
bevægede gabet sig til sit sydligste udløb, Gammelgab vest for
Houstrup, ca. 20 km sydligere end hvor det havde ligget 200 år
tidligere.
Fra 1844 og frem
forsøgte man flere gange at gennemgrave klitten og skabe et udløb
nordpå, nærmere Nymindegab, for at lette adgangen til havet.
Forsøgene var ikke særlig succesfulde. I 1910 gjorde man det første
forsøg på at etablere et nyt udløb ved Hvide Sande. Dette holdt dog
kun i få år, så måtte det opgives, da kanalen var for vanskelig at
sikre. Udløbet blev atter flyttet tilbage til
Nymindegab.
Gabets vandring og
menneskets kamp for at kontrollere den blev der sat endeligt
punktum for i 1931, da kanalen og havnen ved Hvide Sande blev
bygget. Nu reguleres ud- og indstrømningen til Ringkøbing Fjord med
en sluse. Men de processer der bestemte gabets vandring, arbejder
ufortrødent videre. Figur 2 viser hvor store mængder af sand og
andet materiale som havet hvert år transporterer langs den
jyske vestkyst - ud for Hvide Sande er det over 2 millioner
kubikmeter på et år, hvilket er tæt på verdensrekord. Havets
aflejringer betyder at sejlrenden ved Hvide Sande jævnligt må
oprenses af en sandpumper, og de lange moler har gjort det
nødvendigt at sikre stranden syd for Hvide Sande ved strandfodring.
Naturen lader sig kun vanskeligt tæmme.
![](http://img.geocaching.com/cache/d8960c59-8732-4353-aed9-598993ba8ecc.jpg)
Figur 2. Sedimenttransport langs den jyske
vestkyst, 2001. Efter [3].
Figure 2. Sediment transport along the west coast
of Jutland. Reproduced after [3].
Bild 2. Sedimenttransport an der
Westküste Jütlands, 2001. Nach [3].
Kilder:
[1] Tidsskriftet BYGD, 2. årgang nr. 2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske billeder - fra Skallingen til
Nymindegab. Udgivet af Museet for Varde By og Omegn, 1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.
3. Rundturen
WP0:
Fra skråningen ved Nymindegab Kro har du en fin udsigt over
resterne af den gamle Nymindestrøm. Bemærk hvordan strømmen har
eroderet skrænterne, så de i dag tegner en skarp profil ovenfor det
gamle løb.
WP1:
Kører du i bil, så parker ved P1. Kører du på
cykel, kan du følge cykelrute 1 til Houstrup Strandvej og følge
denne til P1. Fra WP0 finder du
let cykelrute 1, den krydser vandet ved den lille bro du ser mod
syd. Her ved Houstrup Strand var Nymindestrømmens udløb omkring
1845, da det havde sin sydligste position.
Følg den gule vandrerute til WP1. Her er de
sydligste rester af den gamle Nymindestrøm.
Spørgsmål 1a: Stik en finger i vandet og smag.
Er vandet salt eller fersk?
Spørgsmål 1b: Gå en tur over klitten. Omtrent
hvor langt er der i dag fra kanten af søen til foden af klitterne
ud mod stranden?
Du kan følge gul rute over den lille bro tilbage til
P1, eller du kan gå langs stranden. Kører du i
bil, så kør fra Lønne mod kysten ad Gammelgabvej og videre nordpå
til P2. Hvis du er på cykel, kan du fortsætte
nordpå ad stien fra WP1 lige til
WP2.
WP2:
Ved WP2 ser du resterne af en dæmning, bygget
1910. Dæmningen skulle medvirke til at holde en nordligere
gennemgravning af klitten åben. Ved dette waypoint vil vi prøve at
regne lidt på sedimenttransporten og aflejringerne.
Spørgsmål 2a: Mellem
P2 og WP2 går en lille træbro
over det gamle løb. Gå ned til broen. Følg så stierne tilbage fra
træbroen forbi parkeringspladsen og op over klitterne, til du når
foden af klitterne. Ved hjælp af din GPS kan du måle højder og
afstande undervejs. Brug dem til at finde det omtrentlige
tværsnit i
m2 af den del af klitten der ligger over vandfladen.
Selve stranden skal ikke regnes med. (Du kan for eksempel se på den
gennemsnitlige højde og bredde af hhv. den høje sandklit og
baglandet).
Spørgsmål
2b: Klitten består ikke bare af den del der ligger over
vandlinien, men også af en del der ligger under vandlinien. Hvis vi
antager at 2/3 af aflejringerne ligger under vandlinien, hvad er så
det totale tværsnit af klitten ved P2?
Spørgsmål
2c: Der er ca. 5500 m fra Nymindegab til det sydligste
udløb ved P1. Hvis vi regner med at klittens
tværsnit ved P2 er omtrent lig det gennemsnitlige
tværsnit for stykket mellem Nymindegab og P1, hvor
mange m3 sand består denne del af klitten så af?
Spørgsmål
2d: Aflejringerne mellem Nymindegab og P1
er sket i perioden efter ca. 1800, hvor gabet var ud for
Nymindegab. Hvor mange m3 sand er blevet aflejret i gennemsnit pr
år i løbet af de ca. 200 år?
Spørgsmål
2e:
Hvis vi antager at sedimenttransporten langs denne del af kysten
var den samme i hele perioden fra 1800 og frem til i dag – se
figur 2 - , hvor stor en procentdel af den totale transport pr. år
er da blevet aflejret som ny klit?
Følg nu vejen nordpå til WP3. Du kan for
eksempel parkere ved P3. Bemærk at det ikke er
tilladt at køre i bil helt til WP3, med mindre du
skal fiske.
WP3:
WP3 ligger på en dæmning mellem to fiskesøer.
Fiskesøerne er rester af det sidste forsøg på gennemgravning af
klitten ved Nymindegab. Søerne var oprindelig én sø, men er i dag
skilt af en jernbanedæmning der blev bygget af tyskerne under 2.
verdenskrig.
Spørgsmål 3a: Hvilket år fandt gennemgravningen
sted?
Spørgsmål 3b: Hvilket år lukkedes
gennemgravningen igen?
Mange tak til Arlesheimcacher for hjælp til den tyske
oversættelse.
---------------------------
1. Introduction
"Æ gaff" means the gap and is the local name for Nymindegab.
Near Nymindegab was in past times the outflow from Ringkøbing Fjord
to the North Sea. This earth cache is about how the outflow, or
gap, has moved over time due to the influence of the sea and man's
attempts to control it.
To log the cache you must email us the answers
to the nine questions. Photos are welcome, but are not
required.
You don't have to wait for approval before you log your find
- if the answers are wrong, we will contact you. The answers to all
questions can be found on site.
The tour starts and ends at Nymindegab. The trip is approx.
15 km long and is ideal for cycling. If you drive by car, it takes
approx. one hour's walk in total to visit the waypoints. Except for
short stretches in the dunes, the paths are stroller
friendly.
2. The history
On the oldest maps, Holmsland Klit consists of several
elongated islands and tongues of land. The oldest reliable map,
drawn by the cartographer Johannes Mejer in 1655, shows that the
outflow from the fjord at that time was located opposite to the
mouth of the Skjern river, near Haurvig. North of the outflow,
roughly where the northern part of Holmsand Klit is located today,
was Sønderklit. South of the outflow was Tipperland, which was east
of where the southern part of Holmsland Klit is today.
In the following centuries, the gap wandered to the south,
as the sea deposited material on the seaward side of the northern
tongue. Slowly, the tongue grew southwards, and the gap moved
south. The tongue grew out west of Tipperland, and the gap became a
narrow funnel, Nymindestrømmen, between the tongue and Tipperland.
Figure 1 (above), drawn by the physician S.H.A. Rambusch around
1900, shows the wandering of the gap southwards between approx.
1650 and 1900.
Around 1800, the gap passed the place where the town of
Nymindegab is today. The town was at that time an important fishing
location, and the fishery grew until about 1850 when it began to go
back again. During the same period, the gap moved to its
southernmost position at Gammelgab west of Houstrup, approx. 20 km
to the south of its position 200 years earlier.
From 1844 and onwards, several attempts were made to dig
through the dunes and dig a canal closer to Nymindegab to
facilitate the access to the sea. The experiments were not very
successful. In 1910 the first attempt was made to establish a canal
at Hvide Sande. The canal turned out to be too difficult to secure,
and had to be abandoned a few years later. The outlet was moved
back to Nymindegab again.
The migration of the gap and the human struggle to control
it was finally put to an end in 1931, when the present canal and
port of Hvide Sande were built. Now the in- and outflow of
Ringkøbing Fjord is controlled by a lock. But the processes that
caused the wandering of the gap are still at work. Figure 2 (above)
shows how much sand and other material is transported every year
along the west coast of Jutland - west of Hvide Sande it is over 2
millions of cubic metres every year, which is close to a world
record. Because of the marine sediments, a sand pump must clean the
fairway at Hvide Sande at regular intervals, and the long jetties
at the harbour have made it necessary to secure the beach south of
Hvide Sande by beach feeding. Nature seems to be difficult to
tame.
Sources:
[1] The magazine BYGD, 2nd volume No. 2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske billeder - fra Skallingen til
Nymindegab. Issued by Museet for Varde By og Omegn, 1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.
3. The roundtrip
WP0:
From the slopes at hotel Nymindegab Kro, you have a nice
view over the remains of the old Nymindestrøm. Note how the stream
has eroded the slopes, so that today they stand as a marked profile
above the old streambed.
WP1:
If you drive by car, park at P1. If you go
by bike, you can follow biking route 1 to Houstrup Strandvej and
follow this to P1. You can easily find biking
route 1 from WP0 - it passes over the little
bridge you see just south of WP0.
Here at Houstrup Strand was the outflow of Nymindestrømmen around
1845, when it had its southernmost position. Follow the yellow
hiking path to WP1. Here are the southernmost
remnants of the old Nymindestrøm.
Question 1a: Put a finger into the water
and taste. Is the water salty or fresh?
Question 1b: Take a walk across the dunes.
Approximately how far is it today from the edge of the lake to the
foot of the dunes on the beach-side?
You can follow the yellow route over the little bridge back
to P1, or you can walk along the beach. If you go
by car, follow Gammelgabvej from Lønne towards the coast and
continue north to P2. If you go by bike, you can
continue to the north along the path from WP1
directly to WP2.
WP2:
By WP2 you see the remnants of a dam, built
1910. The dam was meant to help to keep open a canal that was dug
through the dunes farther to the north. At this waypoint, we will try to do some calculations on the
sediment transport and the
depositing.
Question 2a:
Between P2 and
WP2 is a small wooden bridge passing over the old
stream. Go down to the bridge. Follow the trails back from the
wooden bridge across the parking lot and up over the dunes until
you reach the foot of the dunes. Using your GPS, you can measure
heights and distances along the way. Use these to find the
approximate cross section in m2 of the portion of the dune which is
above the water level. The beach should not be counted. (You can,
for example, look at the average height and width of the high sand
dunes and the hinterland, respectively).
Question 2b:
The dune consists not only of the portion
which is above the waterline, but also a part which is below the
waterline. If we assume that 2 / 3 of the sediments are below the
water line, what is then the total cross section of the dune at
P2?
Question 2c:
The distance between Nymindegab to the
southernmost outflow at P1 is about 5500 m. If we
assume that the cross section of the dunes at P2
is approximately equal to the average cross section for the whole
stretch between Nymindegab and P1, how many m3 of
sand make up this stretch of dune?
Question 2d:
The depositing of sand creating the new dune
between Nymindegab and P1 has all happened
during the period from 1800, when the gap was near Nymindegab, and
up to today. How many m3 of sand have been deposited per year on
average during the approx. 200 year period?
Question 2e:
If we assume that sediment transport along
this stretch of coast has been unchanged throughout the period from
1800 to the present day - see Figure 2 - how large a percentage of
the total yearly sediment transport has been deposited as new
dune?
Now follow the road north to WP3. You can
park at P3. Note that it is not allowed to drive
all the way to WP3, unless you are going
fishing.
WP3:
WP3 is on a dam between two fishing lakes.
The lakes are remnants of the last attempt to dig through the dunes
at Nymindegab. There was originally one lake, but it was split in
two by a railway dam that was built by the Germans during World War
II.
Question 3a: In what year was the canal
dug?
Question 3b: In what year was it closed
again?
Many thanks to Arlesheimcacher for assistance with the
German translation.
-------------
1. Einleitung
"Æ Gaff" heisst "Die Lücke" und ist der lokale Name
für Nymindegab. In der Nähe von Nymindegab war in vergangenen
Zeiten die Mündung vom Ringkøbing Fjord in die Nordsee. Bei diesem
Earth Cache wollen wir zeigen, wie die Mündung oder Lücke im Laufe
der Zeit gewandert ist, und zwar durch den Einfluss des Meeres und
durch die Versuche des Menschen, dieses zu
kontrollieren.
Um den Cache zu loggen, müsst ihr uns die Antworten
auf die neun Fragen senden. Fotos sind freiwillig.
Ihr braucht nicht für die Genehmigung zu warten,
bevor ihr den Cache loggt. Wenn die Antworten nicht richtig sein
sollten, werden wir Euch kontaktieren. Die Antworten auf alle
Fragen findet ihr vor Ort.
Die Tour beginnt und endet bei Nymindegab. Die Runde
ist ca. 15 km lang und ist ideal zum Radfahren. Wenn ihr mit dem
Auto fahrt, müsst ihr ungefähr eine Stunde zu Fuß gehen, um die
Waypoints zu besuchen. Außer kurzen Strecken in den Dünen sind die
Pfade kinderwagenfreundlich.
2. Die Geschichte
Auf den ältesten Landkarten besteht Holmsland Klit
aus mehreren länglichen Inseln und Landzungen. Die älteste
zuverlässige Karte, die vom Kartographen Johannes Mejer aus Husum
im Jahre 1655 erstellt worden war, zeigt, dass sich der Abfluss aus
dem Fjord zu diesem Zeitpunkt gegenüber der Mündung der Skjern Å in
der Nähe von Haurvig befand. Nördlich des Abflusses, etwa dort, wo
der nördliche Teil des Holmsland Klit heute liegt, war Sønderklit.
Südlich des Abflusses war Tipperland, das östlich vom heutigen
südlichen Teil von Holmsland Klit lag.
In den folgenden Jahrhunderten ist die Lücke nach
Süden gewandert, weil das Meer Material auf der seewärtigen Seite
der nördlichen Zunge ablagerte. Langsam wuchs die Zunge und die
Lücke verschob sich nach Süden. Die Zunge wuchs westlich von
Tipperland und die Lücke wurde zu einem schmalen Trichter (=
Nymindestrømmen) zwischen der Zunge und Tipperland. Bild 1 (oben), welche vom Arzt
S.H.A. Rambusch um 1900 erstellt wurde, zeigt die Wanderung der
Lücke in südlicher Richtung zwischen ca. 1650 und 1900.
Um 1800 war die Lücke dort, wo die Stadt Nymindegab
heute ist. Die Stadt war damals ein wichtiger Ort der Fischerei.
Die Fischerei wuchs bis etwa 1850, danach begann es langsam wieder
bergab zu gehen. Im gleichen Zeitraum wanderte die Lücke zu ihrer
südlichsten Position, Gammelgab westlich von Houstrup, ca. 20 km
südlich von der Position, an welcher sie vor 200 Jahren
war.
Von 1844 an wurden mehrere Versuche unternommen, um
einen Kanal durch die Dünen in der Nähe von Nymindegab zu bauen,
welcher den Zugang zum Meer erleichtern würde. Die Versuche waren
jedoch nicht von Erfolg gekrönt. Im Jahre 1910 wurde dann der erste
Versuch unternommen, einen Kanal bei Hvide Sande zu bauen. Es
erwies sich aber als zu schwierig, den Kanal abzusichern und
deshalb musste dieses Vorhaben ein paar Jahre später aufgegeben
werden. Die Mündung wurde wieder zurück nach Nymindegab
verlegt.
Die Wanderung der Lücke und der menschliche Kampf sie
zu kontrollieren endete schliesslich im Jahre 1931, als der jetzige
Kanal und der Hafen von Hvide Sande gebaut wurde. Nun wird der Zu-
und Abfluss vom Ringkøbing Fjord durch eine Schleuse reguliert. Die
Prozesse, welche die Wanderung verursachten, sind aber immer noch
aktiv. Figur 2 (oben) zeigt, wie viel Sand und anderes Material
jedes Jahr der Westküste Jütlands entlang abgelagert werden. Bei
Hvide Sande sind es über 2 Millionen Kubikmeter pro Jahr. Das ist
annähernd ein Weltrekord. Wegen der marinen Sedimente muss ein
Saugbagger die Fahrrinne bei der Schleuse regelmäßig reinigen.
Zudem haben es die langen Molen im Hafen nötig gemacht, den Strand
südlich von Hvide Sande mit Sand aufzufüllen. Die Natur lässt sich
nicht so einfach zähmen.
Quellen:
[1] Die Zeitschrift BYGD,
2. Jahrgang Nr.
2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske Billeder - fra Skallingen til
Nymindegab. Ausgegeben von Museet for Varde By og Omegn,
1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.
3. Der Rundgang
WP0:
Von der Anhöhe beim Hotel Nymindegab Kro hat man
einen schönen Ausblick auf die Reste des alten Nymindestrøm.
Beachtet, wie der Strom die Hänge abgetragen hat. Dies ist heute
als ein deutliches Profil über dem alten Flussbett zu
sehen.
WP1:
Wenn ihr mit dem Auto fahrt, parkt bei
P1. Mit dem Fahrrad könnt ihr der Fahrradroute 1
bis zum Houstrup Strandvej folgen, und dann weiter zu
P1 fahren. Die Fahrradroute ab
WP0 ist leicht zu finden: sie führt über die
kleine Brücke, welche ihr gleich südlich vom WP0
seht.
Hier am Houstrup Strand war der Abfluss vom Nymindestrøm um 1845,
als er seine südlichste Position hatte.
Folgt jetzt dem gelben Wanderweg zu
WP1. Hier befinden sich die südlichsten Reste des
alten Nymindestrøm.
Frage 1a: Haltet einen Finger ins Wasser
und schleckt ihn danach ab. Ist das Wasser salzig oder
süss?
Frage 1b: Macht einen Spaziergang über
die Dünen. Ungefähr wie weit ist es heute vom Rand des Sees bis zum
Fuss der Dünen auf der Strand-Seite?
Ihr könnt die gelbe Route über die kleine Brücke
zurück zu P1 nehmen oder ihr könnt am Strand
entlang gehen. Wenn ihr mit dem Auto fahrt, nehmt den Gammelgabvej
von Lønne bis zur Küste und fahrt dann weiter nach Norden bis zu
P2. Wenn ihr mit dem Fahrrad fahrt, könnt ihr
einfach dem Pfad von WP1 direkt zu
WP2 folgen.
WP2:
Bei WP2 seht ihr die Reste eines
Dammes, welcher anno 1910 gebaut worden war. Der Damm sollte
helfen, einen Kanal freizuhalten, welcher nördlich davon gegraben
worden war. Bei diesem Wegpunkt
versuchen wir einige Berechnungen über den Sediment-Transport und
die Sediments-Ablagerungen zu machen.
Frage 2a:
Zwischen P2 und WP2 überquert eine kleine Holzbrücke den alten
Fluss. Geht zu dieser Brücke und folgt dem Weg zurück zum
Parkplatz, weiter über
die Düne, bis man den Fuss der Düne erreicht. Mittels GPS könnt ihr
die Höhen und Distanzen unterwegs ermitteln. Benutzt diese Angaben,
um die ungefähre Querschnittsfläche in m2 von dem Teil der Düne zu
berechnen, welcher oberhalb der Wasseroberfläche ist. Anmerkung:
Der Strand muss nicht dazugerechnet werden. (z.B. könnt ihr die
Durchschnittshöhe und –länge der hohen Sanddünen resp. des
Hinterlandes nehmen).
Frage 2b: Die Düne besteht sowohl aus einem Teil über
der Wasseroberfläche, wie auch aus einem Teil unterhalb der
Wasseroberfläche. Nehmen wir an, dass 2/3 der Sedimente unterhalb
der Wasseroberfläche sind. Welches ist dann die gesamte
Querschnittsfläche der Düne bei P2?
Frage 2c: Die Distanz zwischen Nymindegab und dem
südlichsten Abfluss bei P1 beträgt ca. 5500m. Nehmen wir an, dass der
Querschnitt der Dünen bei P2 ungefähr dem durchschnittlichen Querschnitt
der ganzen Strecke zwischen Nymindegab und
P1 entspricht. Wie viele m3 Sand beinhaltet
dann dieser Dünenabschnitt?
Frage 2d: Durch die Ablagerung von Sand entstand die
neue Düne zwischen Nymindegab und P1. Dies geschah zwischen 1800 (als die Lücke
nahe Nymindegab war) und heute. Wie viele m3 Sand wurden während
dem ca. 200-jährigen Zeitraum durchschnittlich pro Jahr
abgelagert?
Frage 2e: Nehmen wir an, dass der Sediment-Transport
an diesem Küstenabschnitt im Zeitraum von 1800 bis heute
unverändert war – siehe Bild 2 – wieviel % vom gesamten
jährlichen Sediment-Transport wurde als neue Düne
abgelagert?
Folgt jetzt der Straße nach Norden bis zu
WP3. Ihr könnt bei P3 parken.
Beachtet, dass es nicht erlaubt ist, den ganzen Weg zu
WP3 mit dem Auto zu fahren, wenn ihr nicht fischen
geht.
WP3:
WP3 befindet sich auf einem Damm zwischen
zwei Seen zum Angeln. Die Seen sind Überbleibsel des letzten
Versuches, einen Kanal durch die Dünen bei Nymindegab zu graben.
Ursprünglich gab es nur einen See, aber dieser wurde aufgeteilt,
als die Deutschen während des Zweiten Weltkrieges einen
Eisenbahndamm durch den See bauten.
Frage 3a: In welchem Jahr wurde der Kanal
gegraben?
Frage 3b: In welchem Jahr wurde er wieder
geschlossen, und warum?
Vielen Dank an arlesheimcacher für die Hilfe bei der
Übersetzung ins Deutsche.