Skip to content

Æ Gaff EarthCache

Hidden : 8/19/2010
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   not chosen (not chosen)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


(English below - Deutsch unten)

1. Indledning

"Æ gaff" betyder gabet og er det lokale navn for Nymindegab. Ved Nymindegab lå før i tiden Ringkøbing Fjords udløb i Vesterhavet. Denne earthcache handler om hvordan udløbet, eller gabet, har flyttet sig gennem tiderne på grund af havets påvirkning og menneskets forsøg på kontrol.

For at logge skatten skal du maile os svarene på de ni spørgsmål. Du må gerne uploade fotos, men det er ikke et krav.

Du behøver ikke vente på godkendelse før du logger skatten - er svarene forkerte, kontakter vi dig. Svarene på alle spørgsmål kan findes på stedet.

Rundturen starter og slutter ved Nymindegab. Turen er ca. 15 km lang og er velegnet som cykeltur. Hvis du kører i bil mellem posterne, er der i alt ca. en times gang rundt til de waypoints som skal besøges. Pånær korte strækninger i klitterne er stierne klapvognsvenlige.

2. Historien

På de ældste landkort består Holmsland Klit af flere langstrakte øer og odder. Det ældste pålidelige kort, tegnet af den sønderjyske kartograf Johannes Mejer i 1655, viser at fjordens udløb dengang lå ud for Skjernåens munding ved Haurvig. Nord for udløbet var Sønderklit, der lå omtrent hvor Holmslands nordlige del ligger i dag. Syd for udløbet var Tipperland, der lå østligere end hvor Holmsland Klits sydlige del ligger i dag.

I de følgende århundreder vandrede gabet mod syd, idet havet aflejrede materiale på ydersiden af den nordlige klit. Langsomt voksede klitten mod syd, og fjordens udløb blev forskudt sydpå. Klitten voksede vest for Tipperland, og udløbet blev til en smal tragt, Nymindestrømmen, mellem klitten og Tipperland. Figur 1, tegnet af lægen S.H.A. Rambusch omkring 1900, viser gabets vandring mod syd mellem ca. 1650 og 1900.

 

Figur 1. Gabets vandring mellem 1650 og 1900. Rambusch, 1900, her gengivet efter [2].
Figure 1. The wandering of the gap from 1650 to 1900. Rambusch, 1900, here reproduced from [2].
Bild 1. Die Wanderung der Lücke zwischen 1650 und 1900. Rambusch, 1900, hier von [2] reproduziert.

Omkring 1800 passerede gabet det sted hvor byen Nymindegab i dag ligger. Byen var da en vigtig fiskerby, og fiskeriet voksede indtil omkring 1850, hvor det begyndte at gå tilbage igen. I samme periode bevægede gabet sig til sit sydligste udløb, Gammelgab vest for Houstrup, ca. 20 km sydligere end hvor det havde ligget 200 år tidligere.

Fra 1844 og frem forsøgte man flere gange at gennemgrave klitten og skabe et udløb nordpå, nærmere Nymindegab, for at lette adgangen til havet. Forsøgene var ikke særlig succesfulde. I 1910 gjorde man det første forsøg på at etablere et nyt udløb ved Hvide Sande. Dette holdt dog kun i få år, så måtte det opgives, da kanalen var for vanskelig at sikre. Udløbet blev atter flyttet tilbage til Nymindegab.

Gabets vandring og menneskets kamp for at kontrollere den blev der sat endeligt punktum for i 1931, da kanalen og havnen ved Hvide Sande blev bygget. Nu reguleres ud- og indstrømningen til Ringkøbing Fjord med en sluse. Men de processer der bestemte gabets vandring, arbejder ufortrødent videre. Figur 2 viser hvor store mængder af sand og andet materiale som havet hvert år  transporterer langs den jyske vestkyst - ud for Hvide Sande er det over 2 millioner kubikmeter på et år, hvilket er tæt på verdensrekord. Havets aflejringer betyder at sejlrenden ved Hvide Sande jævnligt må oprenses af en sandpumper, og de lange moler har gjort det nødvendigt at sikre stranden syd for Hvide Sande ved strandfodring. Naturen lader sig kun vanskeligt tæmme.

Figur 2. Sedimenttransport langs den jyske vestkyst, 2001. Efter [3].
Figure 2. Sediment transport along the west coast of Jutland. Reproduced after [3].
Bild 2. Sedimenttransport an der Westküste Jütlands, 2001. Nach [3].

Kilder:
[1] Tidsskriftet BYGD, 2. årgang nr. 2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske billeder - fra Skallingen til Nymindegab. Udgivet af Museet for Varde By og Omegn, 1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.

3. Rundturen

WP0:

Fra skråningen ved Nymindegab Kro har du en fin udsigt over resterne af den gamle Nymindestrøm. Bemærk hvordan strømmen har eroderet skrænterne, så de i dag tegner en skarp profil ovenfor det gamle løb.

WP1:

Kører du i bil, så parker ved P1. Kører du på cykel, kan du følge cykelrute 1 til Houstrup Strandvej og følge denne til P1. Fra WP0 finder du let cykelrute 1, den krydser vandet ved den lille bro du ser mod syd. Her ved Houstrup Strand var Nymindestrømmens udløb omkring 1845, da det havde sin sydligste position.

Følg den gule vandrerute til WP1. Her er de sydligste rester af den gamle Nymindestrøm.

Spørgsmål 1a: Stik en finger i vandet og smag. Er vandet salt eller fersk?

Spørgsmål 1b: Gå en tur over klitten. Omtrent hvor langt er der i dag fra kanten af søen til foden af klitterne ud mod stranden?

Du kan følge gul rute over den lille bro tilbage til P1, eller du kan gå langs stranden. Kører du i bil, så kør fra Lønne mod kysten ad Gammelgabvej og videre nordpå til P2. Hvis du er på cykel, kan du fortsætte nordpå ad stien fra WP1 lige til WP2.

WP2:

Ved WP2 ser du resterne af en dæmning, bygget 1910. Dæmningen skulle medvirke til at holde en nordligere gennemgravning af klitten åben. Ved dette waypoint vil vi prøve at regne lidt på sedimenttransporten og aflejringerne.

Spørgsmål 2a:  Mellem P2 og WP2 går en lille træbro over det gamle løb. Gå ned til broen. Følg så stierne tilbage fra træbroen forbi parkeringspladsen og op over klitterne, til du når foden af klitterne. Ved hjælp af din GPS kan du måle højder og afstande undervejs. Brug dem til at finde det omtrentlige tværsnit  i m2 af den del af klitten der ligger over vandfladen. Selve stranden skal ikke regnes med.  (Du kan for eksempel se på den gennemsnitlige højde og bredde af hhv. den høje sandklit og baglandet).

 

Spørgsmål 2b: Klitten består ikke bare af den del der ligger over vandlinien, men også af en del der ligger under vandlinien. Hvis vi antager at 2/3 af aflejringerne ligger under vandlinien, hvad er så det totale tværsnit af klitten ved P2?

 

Spørgsmål 2c: Der er ca. 5500 m fra Nymindegab til det sydligste udløb ved P1. Hvis vi regner med at klittens tværsnit ved P2 er omtrent lig det gennemsnitlige tværsnit for stykket mellem Nymindegab og P1, hvor mange m3 sand består denne del af klitten så af?

 

Spørgsmål 2d: Aflejringerne mellem Nymindegab og P1 er sket i perioden efter ca. 1800, hvor gabet var ud for Nymindegab. Hvor mange m3 sand er blevet aflejret i gennemsnit pr år i løbet af de ca. 200 år?

 

Spørgsmål 2e: Hvis vi antager at sedimenttransporten langs denne del af kysten var den samme i hele perioden fra 1800 og frem til i dag – se figur 2 - , hvor stor en procentdel af den totale transport pr. år er da blevet aflejret som ny klit?

Følg nu vejen nordpå til WP3. Du kan for eksempel parkere ved P3. Bemærk at det ikke er tilladt at køre i bil helt til WP3, med mindre du skal fiske.

WP3:

WP3 ligger på en dæmning mellem to fiskesøer. Fiskesøerne er rester af det sidste forsøg på gennemgravning af klitten ved Nymindegab. Søerne var oprindelig én sø, men er i dag skilt af en jernbanedæmning der blev bygget af tyskerne under 2. verdenskrig.

Spørgsmål 3a: Hvilket år fandt gennemgravningen sted?

Spørgsmål 3b: Hvilket år lukkedes gennemgravningen igen?

Mange tak til Arlesheimcacher for hjælp til den tyske oversættelse.

---------------------------

1. Introduction

"Æ gaff" means the gap and is the local name for Nymindegab. Near Nymindegab was in past times the outflow from Ringkøbing Fjord to the North Sea. This earth cache is about how the outflow, or gap, has moved over time due to the influence of the sea and man's attempts to control it.

To log the cache you must email us the answers to the nine questions. Photos are welcome, but are not required.

You don't have to wait for approval before you log your find - if the answers are wrong, we will contact you. The answers to all questions can be found on site.

The tour starts and ends at Nymindegab. The trip is approx. 15 km long and is ideal for cycling. If you drive by car, it takes approx. one hour's walk in total to visit the waypoints. Except for short stretches in the dunes, the paths are stroller friendly.

2. The history

On the oldest maps, Holmsland Klit consists of several elongated islands and tongues of land. The oldest reliable map, drawn by the cartographer Johannes Mejer in 1655, shows that the outflow from the fjord at that time was located opposite to the mouth of the Skjern river, near Haurvig. North of the outflow, roughly where the northern part of Holmsand Klit is located today, was Sønderklit. South of the outflow was Tipperland, which was east of where the southern part of Holmsland Klit is today.

In the following centuries, the gap wandered to the south, as the sea deposited material on the seaward side of the northern tongue. Slowly, the tongue grew southwards, and the gap moved south. The tongue grew out west of Tipperland, and the gap became a narrow funnel, Nymindestrømmen, between the tongue and Tipperland. Figure 1 (above), drawn by the physician S.H.A. Rambusch around 1900, shows the wandering of the gap southwards between approx. 1650 and 1900.

Around 1800, the gap passed the place where the town of Nymindegab is today. The town was at that time an important fishing location, and the fishery grew until about 1850 when it began to go back again. During the same period, the gap moved to its southernmost position at Gammelgab west of Houstrup, approx. 20 km to the south of its position 200 years earlier.

From 1844 and onwards, several attempts were made to dig through the dunes and dig a canal closer to Nymindegab to facilitate the access to the sea. The experiments were not very successful. In 1910 the first attempt was made to establish a canal at Hvide Sande. The canal turned out to be too difficult to secure, and had to be abandoned a few years later. The outlet was moved back to Nymindegab again.

The migration of the gap and the human struggle to control it was finally put to an end in 1931, when the present canal and port of Hvide Sande were built. Now the in- and outflow of Ringkøbing Fjord is controlled by a lock. But the processes that caused the wandering of the gap are still at work. Figure 2 (above) shows how much sand and other material is transported every year along the west coast of Jutland - west of Hvide Sande it is over 2 millions of cubic metres every year, which is close to a world record. Because of the marine sediments, a sand pump must clean the fairway at Hvide Sande at regular intervals, and the long jetties at the harbour have made it necessary to secure the beach south of Hvide Sande by beach feeding. Nature seems to be difficult to tame.

Sources:
[1] The magazine BYGD, 2nd volume No. 2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske billeder - fra Skallingen til Nymindegab. Issued by Museet for Varde By og Omegn, 1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.


3. The roundtrip

WP0:

From the slopes at hotel Nymindegab Kro, you have a nice view over the remains of the old Nymindestrøm. Note how the stream has eroded the slopes, so that today they stand as a marked profile above the old streambed.

WP1:

If you drive by car, park at P1. If you go by bike, you can follow biking route 1 to Houstrup Strandvej and follow this to P1. You can easily find biking route 1 from WP0 - it passes over the little bridge you see just south of WP0.
Here at Houstrup Strand was the outflow of Nymindestrømmen around 1845, when it had its southernmost position. Follow the yellow hiking path to WP1. Here are the southernmost remnants of the old Nymindestrøm.

Question 1a: Put a finger into the water and taste. Is the water salty or fresh?

Question 1b: Take a walk across the dunes. Approximately how far is it today from the edge of the lake to the foot of the dunes on the beach-side?

You can follow the yellow route over the little bridge back to P1, or you can walk along the beach. If you go by car, follow Gammelgabvej from Lønne towards the coast and continue north to P2. If you go by bike, you can continue to the north along the path from WP1 directly to WP2.

WP2:

By WP2 you see the remnants of a dam, built 1910. The dam was meant to help to keep open a canal that was dug through the dunes farther to the north. At this waypoint, we will try to do some calculations on the sediment transport and the depositing.

Question 2a: Between P2 and WP2 is a small wooden bridge passing over the old stream. Go down to the bridge. Follow the trails back from the wooden bridge across the parking lot and up over the dunes until you reach the foot of the dunes. Using your GPS, you can measure heights and distances along the way. Use these to find the approximate cross section in m2 of the portion of the dune which is above the water level. The beach should not be counted. (You can, for example, look at the average height and width of the high sand dunes and the hinterland, respectively).

Question 2b: The dune consists not only of the portion which is above the waterline, but also a part which is below the waterline. If we assume that 2 / 3 of the sediments are below the water line, what is then the total cross section of the dune at P2?

Question 2c: The distance between Nymindegab to the southernmost outflow at P1 is about 5500 m. If we assume that the cross section of the dunes at P2 is approximately equal to the average cross section for the whole stretch between Nymindegab and P1, how many m3 of sand make up this stretch of dune?

Question 2d: The depositing of sand creating the new dune between Nymindegab and P1 has all happened during the period from 1800, when the gap was near Nymindegab, and up to today. How many m3 of sand have been deposited per year on average during the approx. 200 year period?

Question 2e: If we assume that sediment transport along this stretch of coast has been unchanged throughout the period from 1800 to the present day - see Figure 2 - how large a percentage of the total yearly sediment transport has been deposited as new dune?

Now follow the road north to WP3. You can park at P3. Note that it is not allowed to drive all the way to WP3, unless you are going fishing. 

WP3:

WP3 is on a dam between two fishing lakes. The lakes are remnants of the last attempt to dig through the dunes at Nymindegab. There was originally one lake, but it was split in two by a railway dam that was built by the Germans during World War II.

Question 3a: In what year was the canal dug?

Question 3b: In what year was it closed again?

Many thanks to Arlesheimcacher for assistance with the German translation.

-------------

1. Einleitung

"Æ Gaff" heisst "Die Lücke" und ist der lokale Name für Nymindegab. In der Nähe von Nymindegab war in vergangenen Zeiten die Mündung vom Ringkøbing Fjord in die Nordsee. Bei diesem Earth Cache wollen wir zeigen, wie die Mündung oder Lücke im Laufe der Zeit gewandert ist, und zwar durch den Einfluss des Meeres und durch die Versuche des Menschen, dieses zu kontrollieren.

Um den Cache zu loggen, müsst ihr uns die Antworten auf die neun Fragen senden. Fotos sind freiwillig.

Ihr braucht nicht für die Genehmigung zu warten, bevor ihr den Cache loggt. Wenn die Antworten nicht richtig sein sollten, werden wir Euch kontaktieren. Die Antworten auf alle Fragen findet ihr vor Ort.

Die Tour beginnt und endet bei Nymindegab. Die Runde ist ca. 15 km lang und ist ideal zum Radfahren. Wenn ihr mit dem Auto fahrt, müsst ihr ungefähr eine Stunde zu Fuß gehen, um die Waypoints zu besuchen. Außer kurzen Strecken in den Dünen sind die Pfade kinderwagenfreundlich.

2. Die Geschichte

Auf den ältesten Landkarten besteht Holmsland Klit aus mehreren länglichen Inseln und Landzungen. Die älteste zuverlässige Karte, die vom Kartographen Johannes Mejer aus Husum im Jahre 1655 erstellt worden war, zeigt, dass sich der Abfluss aus dem Fjord zu diesem Zeitpunkt gegenüber der Mündung der Skjern Å in der Nähe von Haurvig befand. Nördlich des Abflusses, etwa dort, wo der nördliche Teil des Holmsland Klit heute liegt, war Sønderklit. Südlich des Abflusses war Tipperland, das östlich vom heutigen südlichen Teil von Holmsland Klit lag.

In den folgenden Jahrhunderten ist die Lücke nach Süden gewandert, weil das Meer Material auf der seewärtigen Seite der nördlichen Zunge ablagerte. Langsam wuchs die Zunge und die Lücke verschob sich nach Süden. Die Zunge wuchs westlich von Tipperland und die Lücke wurde zu einem schmalen Trichter (= Nymindestrømmen) zwischen der Zunge und Tipperland.  Bild 1 (oben), welche vom Arzt S.H.A. Rambusch um 1900 erstellt wurde, zeigt die Wanderung der Lücke in südlicher Richtung zwischen ca. 1650 und 1900.

Um 1800 war die Lücke dort, wo die Stadt Nymindegab heute ist. Die Stadt war damals ein wichtiger Ort der Fischerei. Die Fischerei wuchs bis etwa 1850, danach begann es langsam wieder bergab zu gehen. Im gleichen Zeitraum wanderte die Lücke zu ihrer südlichsten Position, Gammelgab westlich von Houstrup, ca. 20 km südlich von der Position, an welcher sie vor 200 Jahren war.

Von 1844 an wurden mehrere Versuche unternommen, um einen Kanal durch die Dünen in der Nähe von Nymindegab zu bauen, welcher den Zugang zum Meer erleichtern würde. Die Versuche waren jedoch nicht von Erfolg gekrönt. Im Jahre 1910 wurde dann der erste Versuch unternommen, einen Kanal bei Hvide Sande zu bauen. Es erwies sich aber als zu schwierig, den Kanal abzusichern und deshalb musste dieses Vorhaben ein paar Jahre später aufgegeben werden. Die Mündung wurde wieder zurück nach Nymindegab verlegt.

Die Wanderung der Lücke und der menschliche Kampf sie zu kontrollieren endete schliesslich im Jahre 1931, als der jetzige Kanal und der Hafen von Hvide Sande gebaut wurde. Nun wird der Zu- und Abfluss vom Ringkøbing Fjord durch eine Schleuse reguliert. Die Prozesse, welche die Wanderung verursachten, sind aber immer noch aktiv. Figur 2 (oben) zeigt, wie viel Sand und anderes Material jedes Jahr der Westküste Jütlands entlang abgelagert werden. Bei Hvide Sande sind es über 2 Millionen Kubikmeter pro Jahr. Das ist annähernd ein Weltrekord. Wegen der marinen Sedimente muss ein Saugbagger die Fahrrinne bei der Schleuse regelmäßig reinigen. Zudem haben es die langen Molen im Hafen nötig gemacht, den Strand südlich von Hvide Sande mit Sand aufzufüllen. Die Natur lässt sich nicht so einfach zähmen.

Quellen:
[1] Die Zeitschrift BYGD, 2.
Jahrgang Nr. 2, 1971.
[2] Palle Uhd Jepsen: Vestjyske Billeder - fra Skallingen til Nymindegab. Ausgegeben von Museet for Varde By og Omegn, 1996.
[3] Sedimentbudget Vestkysten. Kystdirektoratet, 2001.

3. Der Rundgang

WP0:

Von der Anhöhe beim Hotel Nymindegab Kro hat man einen schönen Ausblick auf die Reste des alten Nymindestrøm. Beachtet, wie der Strom die Hänge abgetragen hat. Dies ist heute als ein deutliches Profil über dem alten Flussbett zu sehen.

WP1:

Wenn ihr mit dem Auto fahrt, parkt bei P1. Mit dem Fahrrad könnt ihr der Fahrradroute 1 bis zum Houstrup Strandvej folgen, und dann weiter zu P1 fahren. Die Fahrradroute ab WP0 ist leicht zu finden: sie führt über die kleine Brücke, welche ihr gleich südlich vom WP0 seht.
Hier am Houstrup Strand war der Abfluss vom Nymindestrøm um 1845, als er seine südlichste Position hatte.

Folgt jetzt dem gelben Wanderweg zu WP1. Hier befinden sich die südlichsten Reste des alten Nymindestrøm.

Frage 1a: Haltet einen Finger ins Wasser und schleckt ihn danach ab. Ist das Wasser salzig oder süss?

Frage 1b: Macht einen Spaziergang über die Dünen. Ungefähr wie weit ist es heute vom Rand des Sees bis zum Fuss der Dünen auf der Strand-Seite?

Ihr könnt die gelbe Route über die kleine Brücke zurück zu P1 nehmen oder ihr könnt am Strand entlang gehen. Wenn ihr mit dem Auto fahrt, nehmt den Gammelgabvej von Lønne bis zur Küste und fahrt dann weiter nach Norden bis zu P2. Wenn ihr mit dem Fahrrad fahrt, könnt ihr einfach dem Pfad von WP1 direkt zu WP2 folgen.

WP2:

Bei WP2 seht ihr die Reste eines Dammes, welcher anno 1910 gebaut worden war. Der Damm sollte helfen, einen Kanal freizuhalten, welcher nördlich davon gegraben worden war. Bei diesem Wegpunkt versuchen wir einige Berechnungen über den Sediment-Transport und die Sediments-Ablagerungen zu machen.

Frage 2a: Zwischen P2 und WP2 überquert eine kleine Holzbrücke den alten Fluss. Geht zu dieser Brücke und folgt dem Weg zurück zum Parkplatz,  weiter über die Düne, bis man den Fuss der Düne erreicht. Mittels GPS könnt ihr die Höhen und Distanzen unterwegs ermitteln. Benutzt diese Angaben, um die ungefähre Querschnittsfläche in m2 von dem Teil der Düne zu berechnen, welcher oberhalb der Wasseroberfläche ist. Anmerkung: Der Strand muss nicht dazugerechnet werden. (z.B. könnt ihr die Durchschnittshöhe und –länge der hohen Sanddünen resp. des Hinterlandes nehmen).

Frage 2b: Die Düne besteht sowohl aus einem Teil über der Wasseroberfläche, wie auch aus einem Teil unterhalb der Wasseroberfläche. Nehmen wir an, dass 2/3 der Sedimente unterhalb der Wasseroberfläche sind. Welches ist dann die gesamte Querschnittsfläche der Düne bei P2?

Frage 2c: Die Distanz zwischen Nymindegab und dem südlichsten Abfluss bei P1 beträgt ca. 5500m. Nehmen wir an, dass der Querschnitt der Dünen bei P2 ungefähr dem durchschnittlichen Querschnitt der ganzen Strecke zwischen Nymindegab und P1 entspricht. Wie viele m3 Sand beinhaltet dann dieser Dünenabschnitt?

Frage 2d: Durch die Ablagerung von Sand entstand die neue Düne zwischen Nymindegab und P1. Dies geschah zwischen 1800 (als die Lücke nahe Nymindegab war) und heute. Wie viele m3 Sand wurden während dem ca. 200-jährigen Zeitraum durchschnittlich pro Jahr abgelagert?

Frage 2e: Nehmen wir an, dass der Sediment-Transport an diesem Küstenabschnitt im Zeitraum von 1800 bis heute unverändert war – siehe Bild 2 – wieviel % vom gesamten jährlichen Sediment-Transport wurde als neue Düne abgelagert?

Folgt jetzt der Straße nach Norden bis zu WP3. Ihr könnt bei P3 parken. Beachtet, dass es nicht erlaubt ist, den ganzen Weg zu WP3 mit dem Auto zu fahren, wenn ihr nicht fischen geht.

WP3:

WP3 befindet sich auf einem Damm zwischen zwei Seen zum Angeln. Die Seen sind Überbleibsel des letzten Versuches, einen Kanal durch die Dünen bei Nymindegab zu graben. Ursprünglich gab es nur einen See, aber dieser wurde aufgeteilt, als die Deutschen während des Zweiten Weltkrieges einen Eisenbahndamm durch den See bauten.

Frage 3a: In welchem Jahr wurde der Kanal gegraben?

Frage 3b: In welchem Jahr wurde er wieder geschlossen, und warum?

Vielen Dank an arlesheimcacher für die Hilfe bei der Übersetzung ins Deutsche.

Additional Hints (No hints available.)