Skip to content

Odense havn 1 - Kanalen & Hasselø Multi-Cache

Hidden : 4/24/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Cachen er placeret på det yderste stykke ved Kanalen, der fører fra fjordbyen Klintebjerg til det inderste af Odense havn. Havnen i Klintebjerg er et godt sted at parkere.

Øst for cachen går kanalen i et nogenlunde lige stræk mod Odense Havn. Kanalforbindelsen og det første havnebassin i var færdiggravet i 1803 og blev senere udvidet og uddybet i flere omgange. Den 7. oktober 1803 sejlede jagten Neptunus som første skib ind i den nyanlagte havn, og markerede derved et punktum for stiftamtsmanden Friedrich Buchwalds omfattende projekt.

Bro over afvandingskanal

Odense fik med kanalens anlæggelse løst sit problem med at få varer bragt til og fra byen. Før kanalen blev anlagt lagde mindre skibe til ved Skibhusene og man transporterede varer til byen med hestevogn. Dengang lå Skibhusene ved fjorden da Bågø Strand stadig var vanddækket. Større skibe lagde til i Kerteminde, men det var lang vej at køre med varerne til Odense.

Studerer man gamle kort, kan man se, at her på det yderste stykke lå øen Hasselø. I dag er den landfast med området ved Klintebjerg mod nord og Lumby Inddæmmede Strand mod vest. Den tidligste inddæmning omkring fjorden fandt sted ved Hofmansgave i 1756 og den seneste er Lindø knæ i 1988. Området vest for Hasselø mod Lumby blev inddæmmet i årene 1942-1946.

Projektet var allerede udarbejdet fra 1911 af Det Danske Hedeselskab, men landmænd, der var bange for at miste deres gode græsningsjord fik medhold i retten, og inddæmningen blev afvist. Med landvindingsloven fra november 1940 kom der andre boller på suppen og af frygt for sult under den tyske besættelse, blev inddæmningen vedtaget.

Fra havbund til rugbrød

Rigsdagen vedtog at yde millionstøtte til ny landbrugsjord. I Statsradiofonien udtalte Landbrugsminister Kristen Bording, at "vi er i nærheden af fødevaremangel, og vi må sætte vor lid til den danske jords ydeevne.” Bagefter sagde ministeren ja til at betale for at inddæmme Lumby Strand i Odense Fjord. Det Danske Hedeselskab omregnede madværdien af projektet til ”1 måneds forbrug af rugbrød for hele Fyns befolkning”.

Herefter kunne nybyggerkolonien Strandager tilføje 475 hektar ny landbrugsjord til markerne omkring Odense fjord. Det er et spøjst, fladt område gennemskåret af små kanaler på kryds og tværs. Især kanalvejen Strandager, lige øst for Otterupvejen, med kørebane på begge sider af vandløbet er et bemærkelsesværdigt syn.

Cachen indeholder fra start stash note (mugglerinfo), logbog, blyant, lidt bytteting samt FFC og Junior FFC.

Kilder: "Fjorden rundt" af Hans Rye, Kulturarv.dk og "Odense Fjord: En guide til naturen" af Fyns Amt

Additional Hints (Decrypt)

Ulyq

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)