Fynske sagn 4 - Skulørstenen Traditional Cache
Fynske sagn 4 - Skulørstenen
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Svindingedyssen. Sagnomspunden storstensgrav med flot udsigt over Kongshøj ådal. Hvad har en stendysse, et formskiftende gespenst, H.C. Andersen og modstandskampen med hinanden at gøre? Det kan man finde ud af ved at besøge Svindingedyssen mellem Frørup og Svindinge på Østfyn.
På en banke omkring en halv kilometer syd for Kongshøjådal ligger et dyssegravkammer fra bondestenalderen cirka 3000 f.kr. Dyssen kaldes Svindingedyssen, men bærer også navnet Skulørstenen. Det særprægede navn knytter sig til et spøgelse, i form af en sort hund med lysende øjne, Skulør, der huserer ved dyssen. De lokale kan mange hårrejsende sagn om skuløren, der også hjemsøger egnens gårde, hvor den plager kvæget og varsler dårlige tider.
En karl fra Frørup, Nis Mogensen, skulle hente jordemoderen i Svindinge, og pludselig sad skuløren ved siden af ham i vognen og så kan det ellers være at Nis kom ud i en fart og han rendte hele vejen til jordemoder og efterlod både hest og vogn ved vejen. I det hele taget er det ikke et sted, hvor man kommer efter mørkets frembrud, for Skulør viser sig hver midnat.
Grundtvig fortæller i "Danske folkesagn 2" at spøgelset buldrede og bragede i Skramsgård og knækkede ryggen på kvæget. Et "Skulørvejr" var et uvornt dyr, et skulørt asen. Det kunne ses som hund, kalv, en en kat eller som en høj mand med en bredskygget hat eller en kvinde i en grå skidden særk. Men man ved ikke hvem spøgelset er, så spøgeriet fortsætter uforandret på stedet.
I Danmark er jeg født
En lokal overlevering siger, at H.C. Andersen skrev "I Danmark er jeg født" på vej mellem Gislev og Frørup. Og den flotte dysse skulle have inspireret ham til vendingen "Oldtids kæmpegrave". Ja, måske har den gode H.C. endda siddet ved dyssen og nydt udsigten mens han skrev digtet.
Stenen går i øvrigt også under navnet Magnus-stenen. Under krigen 1940-45 var der på stedet nedkastningssted for våben til modstandsbevægelsen under kodenavnet "Magnus".
Begravet på en Sarupplads
Noget tyder på, at det kun var dele af stenalderfolkets døde, der blev lagt ind i dyssekammeret. Måske har der været tale om en slags relikviedyrkelse, hvor særlige dele af den døde blev anset for særligt hellige og derfor blev anset for særligt bevaringsværdige for kulten, der tilbad forfædrene og ånderne og kræfterne over mennesket.
Efter døden blev dele af de døde bragt til en kultplads noget lignende Saruppladsen på Vestfyn - se reference point i waypoints - hvor de blev begravet i en periode for derefter at blive gravet op igen og bragt tilbage til bopladsens dysse. Der findes en del Saruppladser over hele landet, men de er alle typeopkaldt efter Saruppladsen på Vestfyn. Hvor Saruppladsen ved Frørup lå, ved vi ikke endnu.
For lige at vende tilbage til Skuløren... Da jeg lagde cachen ud kom der i øvrigt en særdeles stor sort og brun kat, nærmest med størrelse som en mellemstor hund og kredsede om stedet. Måske var det Skuløren, der nysgerrigt kiggede forbi og tjekkede at alt var som det skulle være?
Cachen ligger ved markvejen, som går tæt forbi stenen. Der er desværre ikke offentlig adgang til dyssekammeret, men når afgrøden og årstiden tillader det kan man alligevel godt snige sig tæt på for at kigge nærmere på den fine, flot beliggende stenaldergrav.
Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet og naturen, når du færdes i området. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant, ftf-certifikater og lidt bytteting. Byt fair eller lad vær.
Additional Hints
(Decrypt)
Fgvxxrgeæ
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:
Loading Treasures