Sudoku 9********* Mystery Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(other)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen er ikke gemt på koordinaterne, der viser frem til Steno Museet.
For at finde cachen skal I løse en ni-stjernet sudoku, som hører til i den sværeste ende, og hvor det måske vil hjælpe, hvis man har en legende tilgang til gåder.
PAS VENLIGST PÅ IKKE AT ØDELÆGGE SKJULET - HVERKEN DET NATURLIGE ELLER DET TILVIRKEDE!!
OG HUSK AT GENPLACERE CACHEN DET RIGTIGE STED OG AT TRÆKKE "GARDINET" FOR IGEN, EFTER LOGNING.
Læg i øvrigt mærke til, hvor smukt denne sudoku er symmetrisk omkring alle akser, både horisontalt, vertikalt og diagonalt.
Jeg er positivt overrasket over, hvor mange der løste de første sudoku'er med papir og blyant - specielt 6'eren som de kalder GENI.
Så her har I endnu en udfordring: en sudoku med 9 stjerner, som de kalder DIABLO.
Tallene sættes ind i følgende formel:
N 56° 0*9 +(A*B+C+D-E)(F*G+H+I)(J+K-L+M*N)
E 10° 1-(12*4) +(O*P+Q)(R+S+T-U*V+X)(Y*Z-Æ-Ø-Å)
Fra august 2016 til foråret 2019 var det oprindelige gz afspærret pga byggeri i området. Derfor havde jeg placeret en midlertidig cache i nærheden, hvortil man fik koordinaterne i geotjekkeren.
D. 2/1 2019 besluttede jeg at bruge det midlertidige sted som et nyt permanent gz og derfor blev opgaven ændret.
Hvis man har udregnet cachen med de gamle koordinater, kan man dog stadig bruge dem i geotjekkeren, hvor man så får de nye.
REGLER FOR SUDOKU:
Hver sudoku består af 81 felter, som er opdelt i 9 rækker, 9 kolonner samt 9 blokke, der er markeret med fed streg.
Alle tal fra 1 - 9 skal være i samtlige rækker (vandret).
Alle tal fra 1 - 9 skal være i samtlige kolonner (lodret).
Alle tal fra 1 - 9 skal også være i samtlige blokkene (de store, tykt optrukne firkanter med 9 felter).
Et tal må kun forekomme én gang i hver række, kolonne eller blok.
En sudoku er lavet, så man i princippet kan regne sig frem til alle tallene, uden at skulle gætte eller prøve sig frem.
Denne cache er en del af en serie på fire cacher med sudoku i forskellige sværhedsgrader:
GC2PH51 - Sudoku 1* - med en meget let begynder-sudoku.
GC2PH53 - Sudoku 3*** - med en middelsvær 3-stjernet sudoku.
GC2PH56 - Sudoku 6****** - med en svær 6-stjernet sudoku.
GC2P3R9 - Sudoku 9********* - med en meget svær 9-stjernet sudoku.
Gemmestederne bliver også tilsvarende sværere.
Men ikke nødvendigvis i terræn.
Man kan jo godt være et sudoku-geni, selvom man er dårligt gående eller ikke kan lide at klatre i træer.
Derfor har denne kun én stjerne i terræn.
Hvis man er kørerstolsbruger, skal man nok finde cachen i en TØR periode
Nu har jeg jo fundet ud af, at der er mange andre geocachere, som også kan lide at løse sudoku'er.
Men jeg håber da, at også andre vil prøve at løse én eller flere af dem.
Jeg løser selv én sudoku hver dag.
Jeg er godt klar over, at mange vil få et netprogram til at løse sudoku'en; men jeg håber (måske naivt), at mange eller nogle vil tage udfordringen op og prøve at løse den selv.
Jeg vil gerne vide, om I har løst sudoku'en selv.
Hvis I får et netprogram til at løse sudoku'en, er cachen kun en 3'er i sværhedsgrad.
Hvis I kører fast i sudoku'en eller formlen eller ikke kan finde cachen, vil jeg gerne hjælpe jer videre. 
Medbring selv blyant.
PLEASE BE CAREFUL NOT TO DESTROY THE HIDE!!
Bring your own pencil.
Jeg har altid troet, at sudoku stammer fra Japan; men prøv lige at læse denne historie, som jeg fandt på nettet:
HISTORIEN OM SUDOKU
Selvom navnet på spillet er japansk, er manden bag ideen faktisk fra Schweitz, nemlig Leonhard Euler, en berømt matematiker fra 1700-tallet. Euler introducerede i 1783 sine latinske kvadrater("Latin Squares") som "nouveau espece de carres magiques", dvs. "en ny slags magiske firkanter".
Latinske kvadrater var et gitter med samme højde og bredde, hvor hvert tal eller symbol forekom een gang i hver række eller søjle. Navnet kommer af, at man plejede at bruge latinske bogstaver i stedet for tal. Sukodu-spillet adskiller sig fra dette ved at være inddelt i mindre blokke med ni felter, hvor der også er krav om, at tallene eller symbolerne kun må forekomme een gang. Desuden blev de latinske kvadrater ikke præsenteret som et spil af Euler, sådan som Sudoku er blevet det.
Nutidens udbredelse af Sudoku kan spores tilbage til Howard Garnes, som lavede den første Sudoku i 1979. Han var med stor sandsynlighed inspireret af Eulers latinske kvadrater, men lavede to tilføjelser til dem. Han indførte inddelen i blokke og han præsenterede det som et spil, hvor nogle af felterne på forhånd var udfyldt og hvor det så var op til løseren at bestemme resten af tallene. Herefter kunne man finde spillet i et amerikansk puslespilsblad, Math Puzzles and Logic Problems fra Dell Magazines, under navnet "Number Place".
Det japanske puslespilsblad Nikoli kopierede ideen og læserne af dette blad kunne fra 1984 løse disse puslespil under navnet "Suuji wa dokushin ni kagiru". Det kan oversættes til "tallene må kun forekomme én gang". Navnet blev senere forkortet til Sudoku. Det blev et stort hit fra 1986 og frem, efter at de lave to ændringer i forhold til det originale puslespil. De satte en øvre grænse på antallet af på forhånd givne tal på 32 og de lavede puslespillene symmetriske, dvs. at de givne tal blev fordelt i celler, der var symmetriske, når de blev roteret. Der bliver nu udgivet 5 Sudoku-blade i Japan hver måned, men kun i Nikolis blade hedder de Sudoku, idet Nikoli har varemærket Sudoku.
I 1989 kom spillet DigitHunt til Commodore 64, og det har sandsynligvis været det første Sudoku-computerspil.
I 1997 begyndte Wayne Gould at lave en computerprogram, der kunne lave Sudoku-puslespil. Det tog ham over seks år. Han vidste, at engelske aviser har en tradition, der går langt tilbage, for at bringe krydsord og andre puslespil, så han kontaktede The Times i Storbritannien, som begyndte at bringe Sudoku-puslespil i deres aviser 12. november 2004. Flere britiske aviser fulgte efter og Sudoku begyndte at blive populært i Storbritannien i starten af 2005. Aviser rundt omkring i verden begyndte også at have Sudoku-puslespil og Wayne Goulds firma Pappodom leverer nu Sudoku-puslespil til mange aviser.
I Danmark begyndte det efterhånden også at blive populært og fra d. 12. juni 2005 kunne man i Politiken hver dag løse en Sudoku. Jyllands-Posten var med dagen efter og tre dage senere kunne man i Ekstra Bladet også løse Sudoku-puslespil.
Sudoku'ens store popularitet har gjort, at spillet er blevet omtalt som "the Rubik's cube of the 21st century" og "fastest growing puzzle in the world".
Steno Museet:
MENNESKE - NATUR - VIDENSKAB
De kulturhistoriske samlinger i museet beskriver natur- og lægevidenskabens udvikling. Ud over udstillingerne kan du besøge planetariet og den medicinhistoriske urtehave.
Steno Museets udstillinger beskriver, hvordan videnskaben har fået en stadig mere fremtrædende rolle i vores kultur. Bl.a. viser vi, at det gang på gang har været nødvendigt at ændre eller helt forkaste hævdvundne forestillinger om verdens indretning.
https://sciencemuseerne.dk/steno-museet/
perwaldi 35.
Additional Hints
(Decrypt)
... Syli bc gvy Ibeureer bt orq bz tbqg irw ...
V øwrauøwqr irq nggevohggrear.
- - RATYVFU: Va urvtug bs gur rlr bs gur nggevohgrf.
Pbppvaéyyn frcgrzchapgágn