Skip to content

Fandens til kirkeklokker! Multi-Cache

Hidden : 3/8/2011
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
3 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

For at finde frem til cachen i området ved den sagnomspundne troldesten i Munkebo, skal du besøge kirken og nogle af oldtidsminderne. En rask multitur på cirka tre kilometer. Kan sagtens klares til fods eller på cykel.

I tiden da trolde og jætter blev fordrevet fra Munkebo mellem Odense fjord og Kertinge nor har det regnet med sten over byen. Især kirkeklokkerne og kristendommens indtog har betydet stor irritation for de hedenske væsner, og sagnsten blev ofte kylet af bæsterne i irritation over kirkeklokkernes kimen, men også en jomfru, en særlig rasende en af slagsen, på den anden side af fjorden kastede efter sigende sten efter Munkebo banke i frustration over at hendes forlovede var hende utro med en troldkvinde på Låddenhøj.

Troldestenen i Munkebo


Stenkastcacheturen starter ved en smuk, velbevaret runddysse med en bemærkelsesværdig dæksten (topsten). I følge folkeoverleveringen skulle stenen være kastet fra Sletten på Nordfyn over fjorden mod Munkebo kirke af en jætte eller trold, der ikke kunne holde lyden af kirkeklokkerne ud. Og måske er der noget af snakken, for det siges at de mange dybe og uregelmæssige huller i stenen skulle stamme fra troldens fingre og lange, grimme negle.

Sagnene fortæller, at mange af de nærliggende store sten også skulle være kastet af jætter, og der mener folketroen sandsynligvis de dysser, du besøger på cacheturen. Højenes sten har tidligere ligget halvt begravet i jorden, men med tiden er jorden sunket omkring dem eller blevet gravet væk og de menneskeskabte gravkamre kommet tilsyne.

Munkebo kirke


Historien om troldestenkastet mod Munkebo kirke er slet ikke unik. Stenkast mod kirker er en fortælling, der kendes i mange varianter fra alle afkroge af landet og mange sogn har en eller flere sagnsten kastet af rasende trolde i de nærliggende høje og bakker. Desværre er disse sagnsten, dysser og fortidshøje efterhånden ved at være sjældne i landskabet. Enten er stenene blevet sprængt og brugt til stendiger eller kløvet som brug til fundament- og grundsten rundt omkring på gårdene.

Fanden eller trold?

Et andet sagn fortæller, at de mange sten på skråningerne til Munkebo bakke slet ikke stammer fra trolde, men er Fandens værk. Det siges, at Fanden ville have lagt gulv i Helvede, så han havde samlet sten i Jylland og da han passerede Fyn, stødte sækken mod Munkebo bakke og stenene faldt ud og trillede til alle sider.

Man ved ikke med sikkerhed hvor mange jættestuer og oldtidshøje, der har eksisteret i det, der i dag er det danske område, men arkæologerne vurderer, at ni ud af ti sten og gravhøje er blevet fjernet eller overpløjede. Men stenen, med spor af troldefingrene, kan man altså stadig besøge i Munkebo, der er mere rig på fortidsminder end man lige skulle tro.

Turen er på cirka tre kilometer. Pas på trafikken undervejs.

Kilder: August F. Schmidt, Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen; Mads Lidegaard; Danske sten fra sagn og tro.

Seværdighed Cachen ligger nær et fredet fortidsminde. Vis hensyn til stedet og naturen, når du færdes i området. Beholderen indeholder fra starten logbog, blyant, ftf-certifikater og lidt bytteting. Byt fair eller lad vær.

Additional Hints (Decrypt)

Syrefgnzzrg / Ubyr va znal gehaxf

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)