REGLER FOR SUDOKU:
Hver sudoku består af 81 felter, som er opdelt i 9 rækker, 9 kolonner samt 9 blokke, der er markeret med fed streg.
Alle tal fra 1 - 9 skal være i samtlige rækker (vandret).
Alle tal fra 1 - 9 skal være i samtlige kolonner (lodret).
Alle tal fra 1 - 9 skal også være i samtlige blokkene (de store, tykt optrukne firkanter med 9 felter).
Et tal må kun forekomme én gang i hver række, kolonne eller blok.
En sudoku er lavet, så man i princippet kan regne sig frem til alle tallene, uden at skulle gætte eller prøve sig frem.
HJÆLP TIL BEGYNDERE:
Prøv at starte med at udfylde den skraverede kolonne til venstre.
Dernæst den skraverede blok nederst til højre.
Dernæst de tre skraverede blokke nedad i midten (prøv fx at lave dem i rækkefølge: 1’erne først, så 2’erne osv).
Udfyld resten i den rækkefølge du selv vil.
De tal, hvor der var bogstaver i sudoku'en, indsættes i følgende formel:
N 56 09.ABC
Ø 10 09.DEF
Denne cache er en del af en serie på tre cacher med sudoku i forskellige sværhedsgrader:
GC2PH51 - Sudoku 1* - med en meget let begynder-sudoku.
GC2PH53 - Sudoku 3*** - med en middelsvær 3-stjernet sudoku.
GC2PH56 - Sudoku 6****** - med en svær 6-stjernet sudoku.
Gemmestederne bliver også tilsvarende sværere.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om der er andre geocachere, som kan lide at løse sudoku'er.
Men jeg håber da, at nogle bliver interesseret i at løse én eller flere af dem.
Jeg løser selv en sudoku hver dag.
Jeg er godt klar over, at de fleste vil få et netprogram til at løse sudoku'en; men jeg håber (måske naivt), at mange eller nogle vil tage udfordringen op og løse den selv.
Jeg vil gerne vide, om I har løst sudoku'en selv.
Jeg har altid troet, at sudoku stammer fra Japan; men prøv lige at læse denne historie, som jeg fandt på nettet:
HISTORIEN OM SUDOKU
Selvom navnet på spillet er japansk, er manden bag ideen faktisk fra Schweitz, nemlig Leonhard Euler, en berømt matematiker fra 1700-tallet. Euler introducerede i 1783 sine latinske kvadrater("Latin Squares") som "nouveau espece de carres magiques", dvs. "en ny slags magiske firkanter".
Latinske kvadrater var et gitter med samme højde og bredde, hvor hvert tal eller symbol forekom een gang i hver række eller søjle. Navnet kommer af, at man plejede at bruge latinske bogstaver i stedet for tal. Sukodu-spillet adskiller sig fra dette ved at være inddelt i mindre blokke med ni felter, hvor der også er krav om, at tallene eller symbolerne kun må forekomme een gang. Desuden blev de latinske kvadrater ikke præsenteret som et spil af Euler, sådan som Sudoku er blevet det.
Nutidens udbredelse af Sudoku kan spores tilbage til Howard Garnes, som lavede den første Sudoku i 1979. Han var med stor sandsynlighed inspireret af Eulers latinske kvadrater, men lavede to tilføjelser til dem. Han indførte inddelen i blokke og han præsenterede det som et spil, hvor nogle af felterne på forhånd var udfyldt og hvor det så var op til løseren at bestemme resten af tallene. Herefter kunne man finde spillet i et amerikansk puslespilsblad, Math Puzzles and Logic Problems fra Dell Magazines, under navnet "Number Place".
Det japanske puslespilsblad Nikoli kopierede ideen og læserne af dette blad kunne fra 1984 løse disse puslespil under navnet "Suuji wa dokushin ni kagiru". Det kan oversættes til "tallene må kun forekomme én gang". Navnet blev senere forkortet til Sudoku. Det blev et stort hit fra 1986 og frem, efter at de lave to ændringer i forhold til det originale puslespil. De satte en øvre grænse på antallet af på forhånd givne tal på 32 og de lavede puslespillene symmetriske, dvs. at de givne tal blev fordelt i celler, der var symmetriske, når de blev roteret. Der bliver nu udgivet 5 Sudoku-blade i Japan hver måned, men kun i Nikolis blade hedder de Sudoku, idet Nikoli har varemærket Sudoku.
I 1989 kom spillet DigitHunt til Commodore 64, og det har sandsynligvis været det første Sudoku-computerspil.
I 1997 begyndte Wayne Gould at lave en computerprogram, der kunne lave Sudoku-puslespil. Det tog ham over seks år. Han vidste, at engelske aviser har en tradition, der går langt tilbage, for at bringe krydsord og andre puslespil, så han kontaktede The Times i Storbritannien, som begyndte at bringe Sudoku-puslespil i deres aviser 12. november 2004. Flere britiske aviser fulgte efter og Sudoku begyndte at blive populært i Storbritannien i starten af 2005. Aviserrundt omkring i verden begyndte også at have Sudoku-puslespil og Wayne Goulds firma Pappodom leverer nu Sudoku-puslespil til mange aviser.
I Danmark begyndte det efterhånden også at blive populært og fra d. 12. juni 2005 kunne man i Politiken hver dag løse en Sudoku. Jyllands-Posten var med dagen efter og tre dage senere kunne man i Ekstra Bladet også løse Sudoku-puslespil.
Sudoku'ens store popularitet har gjort, at spillet er blevet omtalt som "the Rubik's cube of the 21st century" og "fastest growing puzzle in the world".
perwaldi 30.