Skip to content

Aloha #6 Roum Kirke Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej Villa Aloha

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen nu arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse eller manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS
* Hvis du skriver en email til reviewerne om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
* Denne, og andre logninger af typen "Reviewer note" og "Note to reviewer" bliver automatisk slettet når cachen publiceres.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 3/1/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   not chosen (not chosen)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Der er et FFC ved cachen.

Roum Kirke er en af de mange kvadrestenskirker, der i 1200-tallet blev bygget i Danmark. Præcis hvornår eller af hvem vides ikke.

Kirkens kor og skib og den nederste del af tårnet er bygget af smukke granitkvadre, som er firkantede, tilhuggede natursten.

Resten af tårnet og våbenhuset er opført i munkesten, der er store middelaldermursten. "Kvindedøren" mod nord er tilmuret.

Udenfor har stenhuggeren kælet for detaljerne. På sydmuren lige til højre for våbenhuset er indsat en kvadersten, udhugget som et skakbræt.

Til venstre for våbenhuset ses et flot mandshoved, der kigger frem. Læs mere herom i månedens Tanker om tro.

På tårnets vestvendte mur kan man se en sten med en udhugget fisk, og til højre på samme sten ser man den korsfæstede Kristus.

Muligvis er fisken her det oldkirkelige Kristus-symbol (fisk på græsk: icthys = forkortelse for Jesus Kristus, Guds søn og vor frelser).

Kirkeklokken i det ret snævre tårn mod vest er omstøbt i 1899 og har indskriften: "Kalder på gammel og på ung og på sjælen træt og tung før den evige hvile."

Indgangsdøren inde i våbenhuset er lavet af tre brede, tykke egeplanker. Årstallet 1704 angiver formentlig et reparationsår.

Rundbuen, som er et romansk stiltræk, ser vi i vinduernes form i koret og i korbuen, der forbinder kor og skib. Korbuen har en meget smuk profileret gesims.

Omkring reformationen (1530'erne) blev den store døbefont nok rykket fra sin oprindelige plads ved indgangen til den nuværende og bedre placering i korbuen. Den er uden de store ornamenter, men vældig, rund og moderlig som godt udtryk for den genfødsel ved vand og Helligånden, som finder sted i dåben.

Prædikestolen er et pænt snedkerarbejde, hvorpå der står "Chresten Ibsens AS 1592".

Den og altertavlen har været genstand - eller offer - for talrige "forbedringer", alt efter hvordan tidens smag nu var udi farver og staffering (= pynt), men en restaurering i 1944 afdækkede de oprindelige farver, som vi ser nu.

Prædikestolen har i de store felter de fire evangelister: Mattæus, Markus, Lukas og Johannes med deres tilhørende symboler: henholdsvis engel, løve, okse og ørn.

Foroven læser vi ordet fra Lukas 11,28: "Salige er de, som hører Guds Ord og bevarer det." En løfterig formaning!

Under evangelist-billederne står der på latin "Jeg er den gode hyrde" (Johannes 10,11) og "Guds Ord [for]bliver evindelig" (Esajas 40,8), foruden en tredje indskrift, som er uoversættelig på grund af den dårlige latin.

Den smukke, barokke altertavle er formentlig også fra 1592, skænket af samme glade giver. Den har været udsat for en grovhændet "forbedring" i 1849, hvor den daværende ejer fra Naundrup mølle Jens Jensen lod de gamle billeder overmale.

I stedet blev indsat et lærredsmaleri fra 1849 af en ensom Kristus ved nadverbordet. I øvrigt et hyppigt brugt kopi-udsnit af Leonardo da Vincis berømte nadver-billede. Dette billede hænger nu i skibet.

I 1944 blev den gamle altertavle med Kristus i selskab med disciplene afdækket.

Topfelternes oprindelige billeder af Jesu korsfæstelse og af hans opstandelse er ligeledes kommet til hæder og ære.

Altertavlen er en såkaldt katekismus-tavle, der meddeler de 10 bud og trosbekendelsen.

Det trøsterige løfte lyder fra Jesus: "Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støde bort" (Johannes 6,37).

Alterbordet er dækket af et panelværk med portalfelter.

I 1964 fik kirken sit orgel skiftet. Det gamle fra 1929 kunne ikke mere, og i stedet blev det Frobenius-orgel.

De to gamle bænke i koret er fra 1665. Kirkens interiøre er meget smukt og her er 80 siddepladser.

Roum er også historien om et specielt missionshus
Missionshuset Bethesdag, der tilhørte "De gamle stier" er i dag hjemsted og klubhus for motorcykelklubben MC Bethesda. Det er dog ikke rockere eller vilde unge mennesker, der kommer her, men derimod voksne, der elsker at hygge om deres tohjulede maskiner.

Klubben er i dag en stor social del af Roum, også for mennesker, der slet ikke interesserer sig for motorcykler.
Hvert år afholdes der blandt andet en Bethesda-dag, hvor børn og voksne i alle aldre er med til at feste ved klubhuset.

Og som sidste krølle på denne måneds kirkepræsentation skal der peges på Roum Kirkes våbenhus. Det er lyst og yderst børnevenligt. Her er børnetegninger på informationstavlen og som noget helt nyt, jeg aldrig har set tidligere, er der en opgave, hvor man skal finde sognepræsten 5 forskellige steder. Og man må gerne dyste med sin bedstemor!

Additional Hints (Decrypt)

V rg tnzzryg geæ, qre uibe terarar fnzyrf.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)