Svallerup Kirke Traditional Cache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Svallerup Kirke
Kirkens ydre
Du får et godt overblik over Svallerup Kirke, når du står ved hovedindgangen ved den store låge ud til Svallerup Bygade.
Kirken ligger som de fleste gamle kirker med tårnet mod vest og koret mod øst.
Oprindelig har der været et mindre romansk kor, som dog i tiden 1500 – 1525 er erstattet af et langhuskor af munkesten og genanvendte marksten.
Øverst ses brynede takker, der er yndet i Vestsjælland frem til midten af år 1500.
Langhuskoret har altid fået lys fra syd gennem to store vinduer. Den bagerste del af koret er indrettet til sakristi.
På kirkens sydmur ser man, at det ældre skib og det nyere kor er bygget sammen. Den oprindelige romanske kirke er opført i 1100 tallet af rå kløvede marksten, groft pudset og hvidtet. På nordsiden ses kun det østlige af de to vinduer. Af det oprindeligt slankere romanske tårn ses en rest over skibets tagryg. Det har været 2,25 m bredt. Man ved ikke, hvornår det nuværende tårn blev opført.
Det søndre våbenhus er middelalderligt. Der ses omrids af et fladbuet vindue mod øst.
Spidsbuen og det store jernvindue mod vest er fra 1858. Skibets sydkor er ombygget, da våbenhuset blev opført i middelalderen.
Det nordvestlige våbenhus er ligeledes fra middelalderen og er ombygget. Der ses levn af et spidsbuet vindue mod vest og en dør mod nord. Omkring 1600 udvides våbenhuset mod øst til et dobbeltkapel. I 1862 er det gamle våbenhus skilt fra og brugt til materielhus. I 1963 – 1966 genskabtes dobbeltkapellet. Der var sadeltage på begge kapeller. Dette medførte tidligere en utæt skotrende. I 1999 blev der foretaget en hovedreparation og der blev lagt kobbertag over skotrenden. De spidsbuede døre, hvoraf den ene er en branddør mod vest, er fra 1858. Nordportalen fra 1600 blev blændet i perioden 1863-1966. I 1858 fik tårn og nordkapel nye gavle i gotisk stil, og der blev opsat nye vinduer i støbejern tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede.
I 1963-1966 blev kirkens tagværk og tegl fornyet.
Kirkens indre
I det søndre våbenhus ses et voluminøst og plumpt krucifiks fra 1650. Pengeblokken er fra 1850, medens bordet er fra 2003.
Kirkens indre optræder lyst og venligt.
Oprindeligt har kirken haft bjælkeloft, men i 1300-tallet er der opsat hvælvinger, som hviler på vægpiller. Flankemurene blev ved den lejlighed forhøjet med 6 skifter. De to hvælv i sakristiet er oprindelige, dvs. fra 1500 – 1525.
Ved restaureringen i 1963 – 1966 blev sakristiets oprindelige dør genåbnet, og alterets senmiddelalderlige fundament fundet, så alteret blev rykket frem hertil. Man havde i 1500-tallet rykket alteret tilbage og brudt en ny dør til venstre for alteret. Denne dør er dog nu blændet.
Mod nordvest i sakristiet ses en tilmuret niche.
På overgangen mellem kor og skib ses en granitsten på 130 cm. Den er oprindelig og har markeret bredden af det ældre romanske kor.
Inden restaureringen i 1963 -1966 lå korgulvet 50 cm højere, men er nu sænket til det oprindelige niveau.
Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont, udhugget i granit med to fremspringende hoveder. Tilsvarende døbefonte ses bl. a. i Fraugde og i Ørsted kirker på Fyn.
På reformationstiden gik man væk fra dåb ved neddykning og indførte dåb ved overøsning.
Alterbordet er sengotisk og i munkesten. Det står nu tilbage på den oprindelige plads.
Forsiden er fra begyndelsen af 1600-tallet. Øverst ses der en inskription: Hvo som æder mit kød og drikker mit blod, han haver det evige liv (Joh. 6.54).
De tre dyder er afbildet som 3 kvinder og symboliserer henholdsvis kærligheden, troen og retfærdigheden.
Altertavlen
Altertavlen er fra slutningen af 1500-tallet. I midterfelterne har der været skriftsteder, som det ses på katekismus altertavler.
Evangelisterne er malet omkring 1850 og er kopier af Thorvaldsens skulpturer i Københavns Domkirke. De ses med hvert sit kendte symbol: Mattæus med et menneske, Lukas med en okse, Markus med en løve og Johannes med en ørn. Der er sat vinger på altertavlen i 1737, ligesom stafferingen er fra denne tid.
Altertavlen er restaureret af Nationalmuseet i 2005.
Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen og fra samme værksted som altertavlen. Prædikestolen er skåret med grove frugtbundter, medaljoner og rosetter, sol og månemotiver, æggestav og tandsnit.
Prædikestolen er restaureret af Nationalmuseet i 2007.
Additional Hints
(Decrypt)
Ont xnoryfxno / Oruvaq ryrpgevpvgl obk