A geocache as a greeting for my prison pen pal José. I was taking a walk here with my dog when I got an unexpected phonecall from José. He tells that he can allmost smell end sense the nature from the pictures I send him. So stand still here and send him (or somebody else who need it) a friendly thought!
I 2010 besluttede jeg mig for at få en fængselspenneven. Der eksisterer ikke nogen dansk ordning, men jeg fandt en amerikansk organisation: Write a prisoner, som formidler kontakt til indsatte.
Jeg måtte først læse en del sider igennem på engelsk med en masse regler og krav før jeg kunne komme videre. Og nu kom det svære: jeg skulle nemlig selv vælge min nye penneven blandt tusindvis af indsatte. Man kunne vælge mellem køn, etnicitet, sexualitet, religion, om det skulle være en livstidfange eller evt. en fange, der sidder på dødsgangen. Der var et foto eller to af de enkelte indsatte sammen med en kort tekst, de selv har skrevet. Desuden stod der hvilken form for kriminalitet, de sidder inde for, men det opdagede jeg først langt senere.
jeg synes, de allesammen lignede nogle mennesker, der kunne have glæde af et venskab og lidt kærlig opmærksomhed, så det var et svært valg. Men pludselig dukkede José op. Og jeg var faktisk ikke længe om at beslutte mig for at skrive til ham. På trods af hans meget tatoverede arme og nakke (jeg er ikke den store tatoverings fan) fandt jeg ham sympatisk, og jeg havde jo kun udseende og den korte tekst at bedømme ham ud fra. Han skrev ganske lidt om sig selv og jeg blev nysgerrig. Så jeg skrev en kort mail, vedhæftede et foto af mig selv og sendte det ind via hjemmesiden. Alle breve bliver så printet ud 2 gange om måneden og fordelt til de indsatte. Efterfølgende skriver man pr. gammeldags "snail-mail".
Ca. en måned senere lå det første rigtige brev i min postkase. jeg var meget spændt på at lukke det op. Nu godt et halvt år senere er jeg et varmt venskab rigere! José er en ung mand med Mexicansk baggrund, selvom han dog kun taler ganske lidt spansk. Han har en flot håndskrift (meget pænere end min) og er også en rigtig dygtig tegner. Han interesserer sig for tatoveringsmotiver, som han også selv tegner. (så skulle jeg ombestemme mig og en dag få lyst til en tatovering, får han lov til at designe den!)
Han er også optaget af åndelige spørgsmål, mediterer, dyrker yoga og læser mange bøger.
Han har siddet isolationsfængslet i den tid, vi har skrevet sammen. Det betyder at han opholder sig alene sin lille bitte celle stort set døgnet rundt, når han ikke er på gårdtur. Han spiser også alene i cellen. Også juleaften! Han har ikke adgang til TV eller internet men har en radio, dog uden CD-afspiller.
Han har udsigt til i løbet af de næste par måneder at blive overflyttet til et mere åbent fængsel, hvor han blandt andet får mulighed for at arbejde i et værksted. Han har ikke haft besøg af familie eller venner de sidste 6 år. Han vil blive løsladt mellem 2015 og 2022.
Jeg skriver et langt brev til ham ca. en gang om måneden. José spørger ofte til danske forhold. Det kan være alt fra klima, landbrug, styreform, mad, om vi har et Legoland? råstoffer, energiudvinding etc. Så jeg får også udvidet min horisont, for det er langt fra alle spørgsmål, jeg kan besvare på stående fod. Jeg plejer at sætte forskellige fotos ind i mine breve.
Jeg sender ham en del bøger via Amazon. De er billige på engelsk, udvalget er enormt og portoen ofte gratis. Jeg sender romaner af danske/skandinaviske forfattere, som jeg selv sætter pris på og ellers forsøger jeg at ramme det, jeg tror, er hans smag. Han har f.eks. fået en bog om den nordiske mytologi, som han var ret vild med. Vores yngste datter Klara på 11 laver ofte tegninger til ham, som han bliver meget glad for. Han har ikke selv børn og har mistet kontakten med sin familie og venner.
Det er svært at beskrive hvad jeg "får ud af" dette. Men det er en stor glæde at læse hans breve og fornemme hvor stor betydning, det at have kontakt til et andet menneske, har for ham. Desuden er det faktisk udfordrende og dejligt at skrive gammeldags breve!
Hvis du efter at have læst dette selv skulle være blevet inspireret til at få en fængselspenneven så gå ind påwww.writeaprisoner.com
og gør en kæmpe og meget meningsfyldt forskel for et andet menneske. Et lille stille bidrag til verdensfreden?
Du må gerne skrive logningen på engelsk, så vil jeg sende kopier til ham af og til.
English: In 2010 I decided to have a pen pal in prison. I found the webpage write a prisoner and then came the difficult part: I had to choose among thousands of inmates. They all looked as someone who could need a little extra attention. I had to choose between: sex, colour, sexuality, religion etc. When I saw the picture of José I became curious. Even though he has pretty many tatoos (and I'm not the tatoo kind of woman!) I decided to write him. I mailed a letter and one month later I got an answer.
Now I have a warm frinedship with José. He is a young mexican guy. He has a handwriting which is much more pretty than mine, he makes beautiful drawings. He is interested in spirituality, meditation and yoga. He asks a lot of questions about Denmark. What the weather and food is like. Farming, politics etc. I like to do this "old fashioned" letter writing. What do I "get out of this"? I am touched when I read his letters and realize how much the letters mean to him.
If you have become inspired by this you can visit www.writeaprisoner.com. Do a big difference for somebody who really needs it.