Rundt om Fredericia Fæstning Wherigo Cache

Turen er opdelt i tre etaper med hver sin whereigo. De skal alle gennemføres i rækkefølge for at finde caschen.
Man får et kode ved afslutningen af de første 2 etaper som skal bruges for at starte på næste etape. Man får tre forsøg til at indtaste det rigtige kode. Hvis alle er forkerte lukkes turen ned.
Turen går hele vejen omkring fæstningen Fredericia og er ialt på 5,6 km.
Undervejs får man noget at vide om det man kommer forbi og kan samle points ved at svare på nogle spørgsmål der relaterer til det, man forhåbentlig har læst.

Fredericia er beliggende ved et af Lillebælts smalleste steder på 55° 33' 82'' nordlig bredde, 9° 45' 87'' østlig længde. Den oprindelige fæstningsby er omkranset af det imponerende, velbevarede og stort set intakte voldanlæg. At byens volde og gader er projekteret på et tegnebord, giver sig udslag i byens geometriske opbygning med de snorlige gader skærende hinanden i rette vinkler, der går hhv. nord-syd og øst-vest. De længste gader er ca. 1 km. lange. Nogle af gaderne er særlig brede for at give plads til opmarch af tropper. Ingen bygninger måtte rage op over volden så de kunne bruges som sigtepunkter af fjenden, og bortset fra Sct. Knuds kirke, der på et sent tidspunkt blev forsynet med tårn og spir, har kirkerne i byen ingen høje kirketårne eller -spir.

I 1625 gik Christian IV ind i den europæiske 30-årskrig led i 1926 et sviende nederlag ved Lutter am Barenberg til Tilly. Kongens hær blev drevet ud af Tyskland af feltmarskal Wallenstein og han måtte lade den Jyske landsdel ligge ubeskyttet og åben for Wallensteins hærgen og plyndring. Han indså derfor det nødvendige i at opføre et stærkt fæstningsanlæg på den jyske halvø, der både kunne beskytte den korteste overfart til Fyn og true en sydfra indtrængende fjende.
Christian IV, der var vant til at tænke stort, havde planer om en jysk storby, som han kaldte Jyllands By. Han udtænkte sig først Houens Odde som en mulig placering, og havde endog i tankerne at flytte Koldinghus slot derud. Tanken blev dog opgivet og i stedet koncentrerede man sig om Lyngs Odde. Man startede på at anlægge en befæstet soldaterlejr, og fik også opbygget et skanseanlæg, der strakte sig i en halvbue fra kyst til kyst omkring odden. Dette anlæg skulle være starten på Jyllands By, men da Thorstenson trængte op i landet, blev skansen let løbet over ende, og det lykkedes med nød og næppe Anders Bille at slippe til Fyn med den danske hær, og kun den danske flåde forhindrede svenskerne i at følge efter. I 1648 døde Chr. IV og sønnen Fr. III kom på tronen, og det blev ham der kom til at føre planerne ud i livet.
På rigsmarsk Anders Billes anbefaling, enedes man til slut om, at anlægge en stor flankefæstning på den øde Bers Odde, hvor svenskerne under Torstensonkrigen havde anlagt en skanse, som det dog var lykkedes Anders Bille at tilbageerobre, men han fandt stedet velegnet til et større fæstningsanlæg.
Der blev udarbejdet storstilede planer. Kongen havde planer om at skabe en ny hovedstad, bedre beskyttet end København. Derfor omfattede byplanerne også både slotsplads, børsplads og et stort havneanlæg med kanaler. Ingeniør Jørgen Hofmann blev sat til at tegne det store fæstningsanlæg og Ebbe Gyldenstjerne fik til opgave at sørge for, at arealet hvor byen skulle ligge blev ryddet for bevoksning og at der blev opsat en teglovn, der kunne producere mursten til den nye by. Bønderne fik tilladelse til at omhugge de omkringliggende skove på betingelse af, at alt der kunne bruges til tømmer blev brugt til husbyggeri og skibbroer. Resten måtte de selv beholde.
I året 1650, den 15. december, satte kongen sin underskrift på det dokument, der gav byen sine første privilegier, og anlægget af fæstningsbyen kunne tage fart. 1650 regnes dermed for byens grundlæggelsesår og 15. december for byens fødselsdag. Året efter fik anlægget navnet Frederiksodde efter kongen. Først 22 april 1664 fik byen og fæstningen sit nuværende latiniserede navn Fredericia.

Første gang den nye fæstning kom i krig, var den langt fra færdigbygget, og blev forholdsvis let løbet over ende af svenskerne i 1657.
Da det slesvig-holstensk oprør brød ud i 1848, blev fæstningen i første omgang rømmet, så anden gang kanonerne på volden kom i aktion, var i 1849. Da var fæstningen gjort kampklar da den blev belejret af slesvig-holstenerne, støttet af det tyske forbund. Resultatet blev det sejrrige udfald fra fæstningen 6. juli, hvor belejrene blev drevet på vild flugt. Denne dato og dagen før markeres stadig med en blanding af højtidelighed og fest hvert år og samler i tusindvis af mennesker.
Sidste gang voldens kanoner kom i brug, var i 1864, hvor slesvig-holstenerne igen fik hjælp af det tyske forbund. Det blev til en kort belejring uden nævneværdige tab af menneskeliv, for efter danskernes nederlag på Dybbøl, blev det politisk besluttet at rømme fæstningen, til stor overraskelse for de belejrende styrker, og til stor ærgelse for byens kommandant oberst Lunding og fæstningen besattes af østrigske tropper.
Da fæstningen blev nedlagt kunne byen begynde at brede sig uden for de begrænsende volde og store arealer inden for voldene (Kastellets forterræn esplanaden) blev frigivet til bebyggelse. Befolkningen:
Fæstningen blev nedlagt i 1910 og voldarealet blev 1914 overtaget af kommunen. I 1916-17 var der stærke kræfter i gang for at sløjfe voldene, men takket være en stor indsats fra Hugo Matthiessens og byens borgmester, blev de fredet for eftertiden, og bortset fra de yderste bastioner ved havnen og Søbjerg, står de i dag som de så ud ved udfaldet i 1849. På privat initiativ arbejdes der i dag på at indsamle midler til retablering af Prinsessens bastion med det artilleri, der stod her i 1849.

For at få den kunstigt anlagte by befolket, måtte kongen udstede udstrakte til dens indbyggere, og 3 de nærliggende landsbyer Ullerup, Hannerup og Hyby, blev jævnet med jorden og beboere og bygninger tvangsforflyttet ind i fæstningen.
Senere kom de reformerte, indvandrere til byen, lokket af kongen med løfter om jord skattefrihed mm., og de lærte bl.a. befolkningen at dyrke tobak og kartofler. Desuden befolkedes byen af mange fallenter der var på flugt for deres kreditorer og kunne få asylbeskyttelse i byen og leve nogle år, uden kreditorerne kunne røre dem. De var ikke alle guds bedste børn og var med til at give den et blakket ry, især da også udenlandske mordere kunne få asyl i byen, hvor også jøder fik lov til at bosætte sig, hvad de ikke kunne andre steder. "Fri os for at komme til Frederits" lød det over hele landet.
Senere blev byen udpræget tjenestemandsby på grund af jernbane-, post-, telegraf- og færgedrift. I dag udgør tjenestemændende kun en lille del af den samlede befolkning.
Senere fik byen et blakket ry som forurenende industriby, bl.a. på grund af den store gødningsfabrik ved havnen der sendte giftige røgskyer ud i luften fra de mange høje skorstene der kunne ses på lang afstand. Nu er der stort set ingen industri tilbage indenfor voldene.
Befolkningstallet i hele kommunen var i 1999 på ca. 48.000. Byen havde en periode både en jødisk synagoge, en katolsk- og en reformert kirke og to protestantiske kirker, hvoraf der i den ene holdtes prædikener på tysk af hensyn til de mange tysksprogede slesvig-holstenere der som soldater boede i byen. Den tyske kirke, Sct. Michaelis, var også garnisonskirke.
Da jøderne fik lov til at bosætte sig over hele landet, forsvandt de og synagogen blev revet ned. Kirkerne fungerer stadig.
Linkene til de tre cartridges på whereigo.com finder du her:

ETAPE 1

ETAPE2

ETAPE 3

Vent med at hente cartidgene til du skal ud på turen. Så er du sikker på at få den seneste opdatering!

Cartridgene er senest opdateret 17/7 2012 21:30

Cache efterset og i orden 11/9 2011