På vej ned ad Kongeallèen .
KONGEALLÉN
som folkegaven til Kronprins Frederik og Mary Donaldson i anledning af deres bryllup d. 14. maj 2004 hurtigt til at hedde.
Den nye Kongeallé blev den 4. maj 2004 tilplantet med 271 lindetræer - 1 træ pr. kommune i Danmark - samt derudover 14 træer - et træ for hvert amt i Danmark. Beplantningen på begge sider af landevejen skulle dække ruten fra Christiansfeld og næsten op til Taps (forbi Genforenings- og Grænsemuseet). Initiativtager hertil var Organisationen PLANT-ET-TRÆ, som ville genplante alléen langs den rute ved Christiansfeld, som H.M. Kong Christian d. X. red på den hvide hest ved Genforeningen i 1920. Organisationen samarbejdede med Sønderjyllands Amt om projektet - og amtet udarbejdede tegninger til, hvordan alléen på den ca. to kilometer lange strækning kunne komme til se ud. På plantedagen blev der inviteret repræsentanter fra alle danske kommuner til at plante.
Gaven blev på vegne af det royale brudepar modtaget af H.K.H. Prinsesse Benedikte.
KONGESTENEN I SYD
Opsat og afsløret 15. maj 1921, kl. 0900 til minde om, at det var her landrådsmand P.J. Refshauge - på sønderjydernes vegne - bød Kong Chr. X. velkommen ved genforeningen 10. juli 1920. Det var her Christian d. X red igennem den store æresport - kendt fra utallige fotografier.
DEN GAMLE GRÆNSEKRO
lå i tidligere tid fra ca. 1660 til 1854 ved den gamle kongevej. Flyttet til nuværende plads i 1854.
Kongelig Privilegeret 1660.
Kroen hed tidligere - da den lå ved kongevejen - Høkelbjerg kro . Efter flytningen 1854 kom den til athedde - Frederikshøj Gjæstgiveri -opkaldt efter Frederik III - og efter at være blevet grænsekro 1864 kom så det nuværende navn: Den Gamle Grænsekro. ( Spændende historie om kroen som fås på Genforenings- og Grænsemuseet).
Kroen fungerede fra 1864 - 1920 som dansk toldsted på grænsen mellem Danmark og Prøjsen.
Da Grænsedragningskommissionen, bestående af den danske kaptajn Schøller, en østrigsk oberstløjtnant og en prøjsisk major i 1864 skulle fastlægge grænseforløbet nord for Christiansfeld, mødte de bl.a. op på Frederikshøj Kro.
Kromanden, Jens Wilson, som godt vidste, at grænsen skulle drages NORD for kroen, var grumme ked af det. For det betød, at hans kro og hans familie blev indlemmet i Prøjsen.
Om det nu var på beregning forbliver ubesvaret, men fakta er, at han serverede en flot og meget våd frokost for kommissionen. Efterfølgende overbeviste han Grænse-dragningskommissionen om, at grænsen burde ligge SYD for kroen.
Derfor blev grænsen mellem Danmark og Prøjsen netop her - som det ses på kortet over grænsens forløb - fastlagt i et knæk SYD om kroen i hegnet, indtil den igen - i et knæk - blev ført op og fortsat i den oprindelige grænselinie......
Sådan blev 1864-grænsen altså fastlagt......
GENFORENINGS- OG GRÆNSEMUSEET
Det lille museum fortæller en meget stor historie.
Nemlig historien om en af de vigtigste begivenheder i danmarkshistorien - Genforeningen og tiden omkring denne.
Det skete alt sammen lige uden for museets vinduer den 10. juli i 1920 - det berømte Kongeridt over den slettede grænse, som vi kender så godt fra illustrationerne i historiebøgerne. Det var her Kong Christian d. X blev tiljublet. Det var her, han løftede en lille hvidklædt pige op på sin hest.
.
I 56 år havde man levet under fremmed herredømme. Kongens ridetur over den slettede grænse symboliserede, at den nordlige del af Slesvig - det nuværende Sønderjylland - igen tilhørte Danmark.
Når man i dag går en tur fra museet ned til den gamle grænse, er det er svært at forestille sig at man her med koldt blod skød de mennesker, som forsøgte at flygte over grænsen. Mange gjorde forsøget. - For de fleste lykkedes det. Man smuglede i stor stil varer over grænsen. Og her var grænsehandel i små træskure på begge sider af grænsen. Skulle man ud af Danmark, måtte man en tur igennem den danske toldstue, som lå i det sydøstlige hjørne af Den gamle Grænsekro, inden man kunne begive sig mod syd - igennem "ingenmandsland" - indtil man et par hundrede meter sydligere skulle kontrolleres af prøjserne ved deres grænsebygning. Denne eksisterer fortsat, men er indrettet til privatbolig. Overfor denne ligger i øvrigt to tidligere prøjsiske gendarmhuse. Genforenings- og Grænsemuseet´s gamle "hovedhus" - lå nord for den gamle grænse - og tjente dengang til privatbeboelse - men med en klausul om, at der stedse skulle stå en opredt seng til rådighed for overnattende gendarmer i et værelse på 1. sal….
Jo, området omkring museet er et virkelig historisk smørhul for den, som har sans for historiens vingesus.På museet forsøges det at anskueliggøre hvad der skete omkring Genforeningen. Hvad Genforeningen er for en "størrelse" - samt formidle, hvad denne betød for de mennesker, som i 1920 formåede at stemme den nordlige del af Slesvig "hjem" til Danmark. Museet har mange ting at vise frem og har netop i 2006 udvidet med en ny udstillingsfløj på 127 kvm. I 2008 udvidede man igen. Denne gang med en 27 kvm. stor glasindgang, som forbinder den gamle og den nye bygning. Og i 2011 sker der igen en mindre udvidelse….
Hold øje med kalenderen - og nyhedssiden på museets hjemmeside - www.genforeningsmuseet.dk - for der afholdes også lejlighedsvis kulturelle indslag på museet - såsom Sang- og oplæsningsaften, Åbent-hus-dage m.m.
Museet blev indviet d. 10. juli 1995 af H.M. Dronning Margrethe II og H.M. Dronning Ingrid. Også H.K.H. Kronprins Frederik, H.K.H Prins Joachim, H.E. Ingolf, Greve af Rosenborg og cirka 5000 mennesker deltog i den glade begivenhed. Den daglige drift er siden da blevet forestået af ildsjæle - ulønnede bestyrelsesmedlemmer - 7 i alt - og 16 kustoder. Museet understøttes fra 2011 med et driftstilskud på 70.000 kr. fra Kolding kommune - samt friholdelse for ejendomsskat. Resten arbejder bestyrelsen selv hjem til drift og udvidelser. 45.000 gæster har besøgt museet siden indvielsen i 1995.
Cachen indeholder logbog og blyant samt bytteting.
Tekst og billeder til denne serie er lavet i samarbejde med
Genforenings-ogGrænsemuseet.