Skip to content

Årets BMX - klub 2009 og 2010 Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Onua: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

Husk at indsamle cachen eller resterne af den, så den ikke ligger i naturen som skrald.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Onua
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
eller via min profil på www.geocaching.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 5/22/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Kalundborg BMX-klub er 2 år i træk valgt til årets BMX-klub. Derfor fortjener den en cache,så geocachere kan komme forbi og se banen og på de rigtige tidspunkter se aktive BMX-kørere på banen.

BMX står for Bicycle Moto Cross, X er bare en smart amerikansk måde at skrive Cross på.
BMX-racing er en sjov, spændende og meget seriøs sport, hvor der er god plads til
individualisten – både på et meget højt konkurrenceniveau, og på den mere socialt
interesserede kører.
Der er i alle klubber et rigt klubliv, hvor både gamle og nye, små og store kørere har et
godt sammenhold. I de fleste klubber er der samlet træning, hvilket er med til at styrke
kørernes sociale sammenhold, trods den spredning der er i kørernes alder, evner og
erfaring.
Du kan begynde at køre BMX, så snart du kan køre på cykel uden støttehjul.
De yngste er 3-4 år og den største gruppe er 11-13 årige. Der er ikke nogen øvre
aldersgrænse, og flere forældre kører for motionen og hyggens skyld sammen med deres
børn.
BMX-racing er en intens slags motocross på cykel. Banen man kører på er en terrænbane
med forhindringer i form af hop og sving af forskellige typer.
Banerne er lavet af jord eller grus med et lille lag stampet lergrus ovenpå, ofte med fast
asfaltbelægning i sving. Banerne skal være 300-400 meter lange.
Man starter 8 af gangen fra en startrampe (gate), og så går det ellers over stok og sten
mod mål. Det er vigtigt at få en god start, så man kan få inderbanen i første sving. For at
komme først i mål skal man flyve over hop og skærme godt af i svingene.
Det kræver mod, styrke, taktisk overblik og kørerteknisk kunnen at kunne forcere banens
forhindringer hurtigst. Farten på de bedste kørere kan nå op på 40-50 km/t og de
fuldfører typisk et Moto (heat) på 30-40 sekunder.
Selv om det ser vildt og til tider måske farligt ud, så er det sjældent at vi i sporten ser de
store skader. Kørerne har sikkerhedsudstyr på, såsom fullface styrthjelm, tykke benklæder
(eller kørerbukser), langærmet trøje og sko med en solid gummisål, så man står fast i
pedalerne. Hertil supplerer de fleste kørere med skinnebens-, knæ- og albuebeskyttere og
flere tillige med en brynje til beskyttelse af overkroppen.

Konkurrenceformen
Kørerne kæmper i pige- og expertklasser (expert = drenge), inddelt i årgange (eller 2
årgange i en gruppe), så alle sikres et spændende ræs.
Løbene typisk over 3 Moto (heat), og de 4 hurtigste kørere går videre til en knald eller fald
finale.
Der arrangeres hvert år mange løb, fra små træningsløb til store nationale og
internationale løb. De fleste løb er åbne for alle og man bestemmer selv hvilke løb man vil
deltage i. Det er således muligt at sammensætte sin egen personlige stævnekalender,
tilpasset efter evne, muligheder og kørerlyst.
Løbstilmelding går gennem klubben, via lister bestyrelsen hænger op på opslagstavlen.
Der køres om titler lige fra Sjællandsmesterskab, Dansk, Nordisk, Europæisk samt
Verdensmesterskab. Sporten er fra 2008 anerkendt som Olympisk disciplin.

BMX Historie
BMX kom til Danmark først i firserne, godt hjulpet på vej af filmen ET, hvori der indgik
BMX cykler. BMX opstod i 60´erne i Californien, hvor børnene byggede deres egne baner
på åbne arealer og kørte på ombyggede cykler. Som udgangspunkt anvendte de gamle
cykler, som allerede var blevet for små. De små og robuste cykler gjorde at de kunne lave
stunts og køre ræs på en ujævn bane.
Efter filmen ET spredte BMX sporten sig med stor hast til resten af verden, og i dag køres
der BMX i mere end 30 lande. De største BMX nationer er USA, Frankrig og Holland.
Da BMX kom til Danmark i starten af firserne søgte man i første omgang optagelse i Dansk
Cykel Union. Men her ønskede man ikke BMX som sport, da det blev vurderet at det
snarere var en slags Motorcross – bare uden motor. Resultatet blev at i 1982 blev BMX
optaget under Dansk Motor Union (DMU) – hvor også Motorcross er organiseret.

Kalundborg BMX-klub
Kalundborg BMX-klub blev stiftet i 1985 af en repræsentant for Kalundborg Lyngs
Beboerforening, med henblik på at skabe fritidsaktiviteter for børn og unge.
Dette har udviklet sig til at vi i dag har en driftig klub med ca. 90 licensryttere samt en
masse børn der kommer til klubben for at afprøve denne sportsgren.

Klubben afholder, - så vidt det er muligt, hvert år, træningsløb i samarbejde med de andre
sjællandske klubber. Derudover har vi hvert år som oftest et af de nationale løb, såsom
Sjællandsmesterskab eller Landspokal.

Additional Hints (No hints available.)