Skip to content

Hasseris Villaby #3 - Flygtningelejren Multi-Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej wendelboe

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen nu arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse eller manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
OBS
* Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
* Denne, og andre logninger af typen "Reviewer note" og "Note to reviewer" bliver automatisk slettet når cachen publiceres.

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl respons)

More
Hidden : 5/15/2011
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne cache blev anbragt på toppen af Hasseris pinsemorgen 2011 - præcis i det øjeblik, solen stod op!
Når du står på den opgivne position og ser dig om, ser du 5 af de 10 dyreste villaer, der er handlet i Aalborgområdet inden for de senste år.

Under den tyske besættelse, var her en samling tyske mandskabsbarakker. Efter krigen blev barakkerne brugt som flygtningelejr for lettiske flygtninge. Og da de forlod landet i 1948, lå stedet øde hen i næsten 10 år som et herligt vildnis og tumleplads for cacheejer og kvarterets øvrige børn.



Dette foto er taget på positionen juni 2011. Alle billederne på denne side er taget fra præcis samme position - nemlig det røde kryds på det tyske luftfoto længere nede på siden.

Det er også her, billedet af de 23 flygtningebørn længere nede på siden er taget - foran én af lejrens barakker. Barakken lå netop ved den sti, der fører op til det, der i dag er blevet til Mølleparken.



Således ser udsigten ud over byen og fjorden ud, når man vender sig om. Man kan se ud over store dele af Vendsyssel på den anden side af fjorden. Det er på grund af denne udsigt, at disse grunde i dag hører til de dyreste i byen. Huset bag træerne i baggrunden på det øverste billede blev for få år siden købt for 13. mill. kr. ... til nedrivning. I stedet blev den villa der, nu knejser til venstre for den lille sti til Mølleparken, bygget for ca. 6 mill. kr. Men så blev der også plads til ejerens to Lambughini'er.



Tysk luftfoto over Aalborg 1945. Alle fotos på denne side er taget fra en position på koordinatet (det røde kryds).

Under krigen var der en tysk forlægning på dette sted (i det firkantede område midt i billedet). Mandskabsbarakkerne ses som sorte firkanter i områdets sydvestlige hjørne. Mod øst blev der gravet et enormt hul. Det var meningen, at her skulle opføres en kommunikations- og telefonbunker.

Men den blev ikke færdig, før tyskerne i maj 1945 i al hast måtte forlade området.

I stedet blev bygningerne overtaget af Røde Kors, som indrettede dem til en "flygtningelejer" for lettiske flygtninge.

Ordet "flygtningelejer" er sat i anførelsestegn, fordi letterne pr. definition ikke var "flygtninge". Den korrekte betegnelse er "displaced persons".



Der var 101 personer i lejren, heraf 23 børn, som ses herover med deres lærerinde.

De var drevet hertil fra Letland i krigens sidste år - først mod vest på flugt fra russerne og derfra mod nord på flugt for tyskerne, indtil de under tysk bevogtning blev ført ombord på fragtskibe i Danzig og sammen med tusinder af tyske civike flygtninge sejlet til København. Derfra blev en gruppe kørt med kreaturvogne og godstog til Aalborg banegård, hvor de blev sat af en bidende kold februarnat i 1945.

Efter en forfrossen ventetid blev de kørt på lastbiler til den gamle restaurant Bellevue i Blokhus, hvor tyske statsborgere blev skilt fra ikke-tyske statsborgere.

De lettiske statsborgere gyste ved tanken, for de vidste jo godt, hvad der var hændt efter tilsvarede udvælgelser i de tyske og polske konzentrationslejre.

Efter befrielsen kom de lettiske statsboprgere her til Hasseris og blev inkvarteret i de tidligere soldaterbarakker. De havde jo ikke meget tøj med sig, så de blev iklædt nogle efterladte tyske uniformer, hvor distinktionerne (knapper og andre tyske ikoner) var pillet af.

I modsætning til de tyske statsborgere i byens øvrige flygtningelejer, var disse tidligere lettiske statsborgere ikke spærret inde. Deres hjemland var jo nu taget af Sovjetunionen - og dermed var deres land jo allieret med os. Så de kunne frit gå ud og ind af lejren, og vi børn kunne leje med de 23 lettiske børn i lejren.

Men jeg kan godt love for, at de voksne ikke var trygge ved det. Dels gik de jo altså i "tyske uniformer" og dels talte de jo et fremmed sprog. Og så "måtte de jo være befængt med alverdens smitsomme sygdomme" (!)

Det var de nu ikke! Der var dansk sundhedspersonale i lejren - og de fik - i modsætning til lejrene for de tyske statsborgere - god behandling og fin lægehjælp.

De dyrkede deres lands traditioner med bl.a. valborgbål med sang, folkedans, blomsterkranse i håret og optræden. Og de ville IKKE hjem til det land, de havde forladt, og som nu var under Sovjetrussisk herredømme. Reelt var de blevet statsløde.

Russiske officerer forsøgte i fire år at overtale dem til at komme tilbage til Letland. Men det lykkedes ikke.

I 1948 blev de spredt ud over hele kloden. Men cacheejer har fundet dem - og deres efterkommere - i bl.a. USA, Canada og Australien.

Kun én ung pige blev i Aalborg. Hun blev kæreste med Købmand Schöns søn på Vestre Alle. Og da sønnen overtog forretningen, blev parret gift og den lettiske pige endte sine dage som købmandskone i lejligheden over den nu nedlagte forretning på hjørnet af Kornbomstvej.

Billederne øverst på denne side er taget på koordinatet - og altså præcist fra samme position, som fotoet af flygtningelejrens børn.

Det eneste, der i dag er tilbage fra den tid, er nogle cementpæle, der dengang bar hegnet omkring flygtningelejren. Dem kan du se til højre for dig, når du går op ad den lille sti. Der var ikke pigtråd, og der var fri ud- og indgang både op mod bakken (nu Mølleparken) og ned mod de gamle villaer i Hassris.

For at finde cachen skal du stille dig på koordinat og betragte detaljerne på den midterste villa i baggrunden på det øverste billede (til højre for stien til Mølleparken).

Hvor mange garager har villaen = B
Hvor mange sektioner ses på længste side af altan over garage (ud mod vejen ... og dig) = A
Hvor mange brostensbelagte trin har den lille trappe på den offentlige sti langs villaen op mod Mølleparken = C

Nu kan du også finde cachen ikke langt derfra:

N 57° 02.(A+B)((C*7)-B)
E 009° 53.(A+A+A-B)(A+B+B)B

Cachen er en 3/4 liters glaskrukke med skruelåg. Den indeholder fra starten logbog, blyant og bytteting.

Men den er godt skjult, så du skal have øjnene og fantasien med dig for at finde den. Se spoiler foto!

OBS:
Cachen ligger IKKE på privat grund.

Stien og trappen er offentlig vej.
Den private grund går til de gamle hegnspæle.
Cachen er UDEN FOR hegnspælene!
LAD VÆRE MED AT GÅ IND PÅ PRIVAT GRUND - ELLER AT ØDELÆGGE NOGET!


HVIS du finder cachen, bedes du være omhyggelig med at genplacere den lige så "usynlig", som du fandt den - uden tydelige spor af din eftersøgning!

Hvis du står på positionen og ikke kan finde cachen, kan du ringe til 98-12 00 80 og få et hint.

Der er FIRST FINDER BEVIS til førstefinderen, hvis han/hun sender sin email-adresse til peter@wendelboe.dk

Additional Hints (Decrypt)

Irq fvqra ns qra fvqfgr erfg ns Syltgavatryrwera. Cnf cå qh vxxr geæqre cå qra!

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)