-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er udlagt i forbindelse med FDF Landslejr 2011.
Den vil blive lukket i løbet af foråret 2016, således der kan blive plads til nye caches på landslejr 2016
Familielejren bor på landslejren under navnet Lindgren
Familielejren er et boområde for familier med børn fra 0 år og opefter - altså en familielejr. Det kan være far-mor-børn familier i traditionel forstand, enlige forældre med børn eller bedsteforældre med børnebørn. Det er ikke en forudsætning at man er medlem af FDF for at bo i familielejren.
Historien om Astrid Lindgren
Den 14. november 1907 fødes et enestående pigebarn på Näs i Småland. Astrid Emilie Ericsson bliver hun døbt og hun skal siden hen berige alle jordens børn og barnlige sjæle med eventyr om børn og deres oplevelser med livet og døden.
Det er datteren Karin, som i febertåger beder sin mor fortælle om Pippi Langstrømpe - et navn pigen, finder på ud af det blå. Det bliver til en serie mundtlige fortællinger, der måske ikke ville være andet end en svag erindring hos mor og datter, hvis det ikke var for en forstuvet fod.
En dag i 1944 falder Astrid nemlig i parken og forstuver foden. Tvunget til sengen begynder hun at skrive. Det er historien om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krysemynta Efraimsdatter Langstrømpe. Pippi, den måske mest kendte af Astrid Lindgrens figurer, er født. Den første bog udgives i 1945 på Rabén & Sjøgren. Og selvom Pippi Langstrømpe skabte furore i opdragelsesdebatten og Bonnier afviste at udgive bogen, er Pippi i dag oversat til over 90 sprog.
I 1946 ansættes Astrid på forlaget Raben og Sjögren som børnebogsredaktør. Det er også dette år 'Mesterdetektiven Blomkvist' udkommer på samme forlag. Astrid arbejder på forlaget i 24 år på deltid, samtidig med at hun skriver sine fantastiske bøger.
I 1947 udkommer ’Alle vi børn i Bulderby’. Det er barndomsmiljøet fra hjemstavnen, der hives frem fra erindringerne og nedfældes. F.eks. er Lasse fra Bulderby hendes storebror Gunnar. Der er også et helt specielt lege– og klatretræ i alle smålandsfortællingerne, der som i 'Alle vi børn i Bulderby' har frihed og leg som hovedtema. I 'Alle vi børn i Bulderby' er det det magiske lindetræ, som bliver landgangsbro for drengene på Mellemgården og Sydgården.
I 1960 indspilles de første film om Bulderby.
I 1963 udkommer den første 'Emil fra Lønneberg'. Emil-bøgerne er hovedværket i 'hjemstavns-forfatterskabet', vel at mærke fra Astrid fars tidsepoke i det 1900-århundredetal. Inspirationen fra faderens og hendes egen hjemstavn Vimmerby vil ingen ende tage. Astrid genkalder sig farver, dufte og stemninger fra Vimmerby-markedet, fra køkkenet på Näs og blandt tyendet på gården og nedskriver stemningerne og erindringerne i Emil historierne. Desuden brugte hun alle de tossede historier til inspiration som hendes far, Samuel August, fortalte hende og hendes søskende som børn.
Samme år skriver hun historien til TV-serien 'Vi på Krageøen'.
I 1971 tildeles Astrid Svenska Akademiens store guldmedalje. Mange kan undre sig over, at Astrid aldrig modtog nobelprisen i litteratur, men Astrid selv var godt tilfreds og sagde: ’sådan som jeg allerede bliver forfulgt af journalister, kan jeg med gru forestille mig, hvordan det ville være, hvis hele verdenpressen kom styrtende’. Og styrtende kom de, alle journalisterne og postbudene. Op af trappen til Astrids elskede hjem i Dalagatan i Stockholm, for at få en chance for et interview, eller for at aflevere al den post Astrid fik tilsendt i løbet af sit virke. Omkring 50 breve om dagen bliver det til, som Astrid samvittighedsfuldt svarer på, indtil en dag hvor Astrid trygler svenske skolelærere om ikke at opfordre eleverne til at sende breve til hende. Til sidst ansætter hun en sekretær til at læse og svare på brevene.
På Astrids femogfirs års fødselsdag kommer der 9 sække og på halvfemsårsdagen seksten sække post.
Det blev til ca. 75.000 breve i alt, hvoraf halvdelen er fra børn, som nu bliver opbevaret på Kungliga Biblioteket. Astrid siger træt en dag, hvor hun har haft et TV-hold ude: 'Jeg vil ikke være populær mere, jeg vil ikke sidde hver morgen og svare på, hvad jeg mener med 'Mio, min Mio'. Jeg vil være flink, og jeg vil ikke i ugebladene'.
I 1973 udgives bogen 'Brødrene Løvehjerte'. Denne fantastiske fortælling om Jonathan og Tvebak tager sit udgangspunkt i livet og døden. En ubarmhjertelig fortælling vil nogen mene; om to brødres død og ankomst til det hinsides og deres kamp mod det onde. Mange og især voksne har opponeret mod historien, som de mener er for voldsom. Astrid mener dog, at det er vigtigt at fortælle børn om døden og mange børn har da også skrevet til hende: 'Nu er jeg ikke bange for døden længere.' Historien er direkte inspireret af Astrids kirkegårdsvandringer. Hun kiggede på gravstenenes indskriptioner og undredes over, hvad der lå af historier før døden indtraf.
Astrid Lindgren dør den 28. januar 2002 efter kort tids sygdom i hjemmet på Dalagatan, 95 år gammel. Helt ind til sin død bevarer hun sin humor og skarpsindighed. Til sin 94 års fødselsdag ønsker hun sig ’fred på jorden og noget pænt tøj’. Det var nemlig også en af Astrids mærkesager at deltage i samfundsdebatten. Hun kæmpede for fred og børn og dyrs rettigheder.
Allerede i 1988 havde hun truffet aftale med en kvindelig præst om sin begravelse. Astrid Lindgren blev begravet på kvindedagen den 8. marts 2002 fra Storkyrkan, domkirken i Stockholm. Regeringen stiftede herefter en litteraturpris til Astrid Lindgrens minde.
Additional Hints
(Decrypt)
fgra