Skip to content

Mosede Landsby Multi-Cache

This cache has been archived.

nevepetersen: Vi flytter nu fra Mosede Landsby og vælger derfor at arkivere cachen. Tak til dem, der kom forbi

More
Hidden : 7/16/2011
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Mosede Landsby
En kort multi rundt i landsbyen og omkring den nærliggende mose.
NB!! Cachen er den 17. december 2012 flyttet til nyt skjulested. Se tilrettet formel.


Mosede Landsby ligger som en lille minilandsby midt mellem store parcelhuskvarterer, og består af en enkelt gade, Mosede Bygade. I landsbyen er der flere gamle gårde og husmandssteder bygget i 1800-tallet eller tidligere, men også nyere huse er bygget på ledige arealer, så gaden er en blanding af nyt og gammelt. De omkringliggende parcelhuskvarterer (herunder også den sidste del af Mosede Bygade med etplans parcelhusene) og mange andre i Mosede er udstykket fra jordene tilhørende gårde i Mosede Landsby.

Billedet er Mosede Landsby set fra fly omkring 1967. Billedet er taget fra sydlig retning mod nord. Nederst i midten af billedet er bygget 2 parcelhuse, der i dag ligger på Vibemosen og nord for landsbyen kan man se starten på Gadesvinget, Damager Vænge og Tofteager-kvarteret.

Luftfoto 1967

Og sådan ser her ud i dag:

Mosede Landsby i dag

Mosede Landsby ligger i dag omkring 1 kilometer fra Køge Bugt, men ligger modsat landsbyerne Karlslunde, Greve og Kildebrønde m.fl. væsentligt tættere på Køge Bugt. Mosede Landsby omtales første gang i de skriftlige kilder i Roskildebispens Jordebog i 1376, men der har højst sandsynligt boet mennesker helt tilbage i Oldtiden, på hvilket tidspunkt det sikkert var muligt at sejle herind via en havarm. På et tidspunkt sandede åbningen til, og i dag er der lavninger og moseområder på det meste af strækningen fra landsbyen til bugten. Det fortælles, at Absalon lagde til ved Mosede for derfra at ride til Roskilde, og det er også tydeligt i dag at se, at havarmen har været bred nok til selv store både.

Gårdene i landsbyen blev bygget på nord- og sydsiden af lavningen (også kaldt forten) og bestod på hver side af 3 firelængede gårde. På sydsiden eksisterer stadig 2 af gårdene, og derudover er der på arealet for den tredje gård bygget et mere moderne hovedhus med længer. På nordsiden er der 1 gård tilbage samt stuehuset fra en anden af gårdene. Den sidste gård er revet ned for mange år siden, og i dag ligger Greve Frikirke på arealet.

Beboerne på sydsiden af lavningen hørte til Karlslunde sogn, og beboerne på nordsiden hørte til Kildebrønde sogn, hvilket betød, at børnene afhængig af deres tilhørsforhold gik i 2 forskellige skoler. Det skabte gennem tiderne en del utilfredshed, og i 1874 skænkede en af gårdejerne noget af sin jord til en skole, som blev indfriet den 8. september 1875 med et årligt tilskud fra kommunen på 300 kr. og ellers finansieret ved tilskud fra de skolesøgende børn. Skolen lukkede, da den store Greve-Kildebrønde Centralskole, i dag Hedelyskolen, åbnede i 1950’erne. Skolen ligger som den lyse bygning øverst i midten af billedet.

Nærfoto 1967

Før udbygningen af parcelhusområderne og de store gennemkørselsveje gik vejen fra Køge Bugt gennem Mosede Landsby og videre mod Greve, Kildebrønde, Karlslunde og Roskilde. I landsbyen lå købmanden i nr. 16 i de lave lokaler ud mod vejen, og denne lukkede først flere år efter opførelsen af Mosede centret.

Til Mosede Landsby hører også en historie om Mosede Hans, men ham vil I høre mere om i en anden cache.

Cachen findes ved at gå en tur i landsbyen for at indsamle oplysninger. Der kan parkeres på cachens startkoordinater, og turen rundt i landsbyen kan sagtens foretages af kørestolsbrugere, men det sidste stykke hen til cachen er mere besværlig og vil sandsynligvis kræve en hjælper. Husk, at man ikke må parkere på den del af vejen, der er afmærket som ”2 minus 1-vej”.

Cachen befinder sig på:
N 55 34.A(B+3)C
E 12 16.D(E+3)F


Stråtækte bygninger
En stor del af de gamle huse og gårde er helt eller delvist stråtækte. Du skal tælle hvor mange gårde, huse eller udhuse, der helt eller delvis har stråtag. Et hus eller en gård tæller kun som én i antal, såfremt det er bygget sammen med en anden bygning (f.eks. de firelængede gårde), men tæller som 2, hvis der er 2 separate bygninger med stråtag på samme grund. Det er ikke nødvendigt at gå ind på privat område, men øjnene skal holdes åbne.

Hvis antallet af bygninger med stråtag er 7 er A = 6
Hvis antallet af bygninger med stråtag er 8 er A = 5
Hvis antallet af bygninger med stråtag er 9 er A = 4

Mosede Landsbyskole
Nr. 2 er den gamle skole i Mosede Landsby. Der var skolestuer til venstre i bygningen, og skolens lærer boede til højre i bygningen. På huset er opsat en mindeplade, der viser, hvornår skolen blev indviet og hvornår den lukkede. Det er muligt at læse årstallene fra vejen.

Hvis skolen lukkede i 1954 er B = 0
Hvis skolen lukkede i 1956 er B = 2
Hvis skolen lukkede i 1958 er B = 5

Plantekummer
Før vejene uden om landsbyen blev bygget, kørte al trafik gennem den snoede gade, og da købmanden stadig var her i landsbyen, var der megen trafik. Dengang var der ikke fartdæmpende foranstaltninger, men efter mere end 20 års diskussioner i Bylauget (Landsbyens ”grundejerforening”) er der nu opstillet nogle plantekummer 2 og 2, og der er lavet en såkaldt ”2-minus-1 vej”, hvor bilerne skal køre i midten (undtagen, hvis de møder modkørende trafik) og de bløde trafikanter har pladsen ude til siderne. Hvor mange plantekummer er der på vejen (opdatering den 13. juni 2021: Nu mangler der 2 plantekummer, så læg 2 til din optælling):

Hvis antallet er 8 er C = 0
Hvis antallet er 10 er C = 8
Hvis antallet er 12 er C = 4

De firelængede gårde
De 3 gårde, der fortsat findes i landsbyen, har husnumrene 6, 35 og 51. Ud for hver gård står en sten, der viser navnet på gården (stenen ved nr. 6 er lidt svær at se)

Hvis de 3 gårde hedder: Lundemosegård, Revsmosegård og Bækagergård er D = 6
Hvis de 3 gårde hedder: Lundemosegård, Hovgården og Bækagergård er D = 2
Hvis de 3 gårde hedder: Hovgården, Revsmosegård og Bækagergård er D = 3

Nr. 15A
Første gang vi så huset i nr. 15A, var det malet lyserødt, men i dag er det hvidt. Huset har sin egen navnesten, som er udhugget af en af de andre beboere i bygaden.

Hvis navnet er Knarken er E = 0
Hvis navnet er Knirken er E = 5
Hvis navnet er Knørken er E = 2

Kunstnerkoloni
I en årrække boede der en del kunstnere i landsbyen og der tales om, der var en hel kunstnerkoloni. Den ene af disse kunstnere boede i det gamle hus i nr. 15A, men byggede i slutningen af 1960’erne huset i nr. 21, der dengang var med fladt tag. Foran indgangen står en sten med fornavnet på kunstneren.

Hvis efternavnet er Winckler er F = 8
Hvis efternavnet er Kaas er F = 6
Hvis efternavnet er Tidmand er F = 3

Selve cachen:
Det er vort forslag, at I går ad stien, der starter efter nr. 21 og følger den hen mod cachen. Når I har logget cachen, kan I fortsætte videre rundt mod uret tilbage til startkoordinaterne.

HUSK at skjule cachen godt igen efter logningen.

NB! Cachen indeholder First To Find Micro Geo-Award, som forpligter first finder til at lave en ny cache.

Cachen indeholder fra start:
Logbog
Blyant (skal blive i cachen)
Blyantspidser (skal blive i cachen)
FFC
First To Find Micro Ceo-Award, der skal tages af FTF
Rundetårns Coin, der starter her
Dannebrog sticker
Diddl Viskelæder
Fisk
Hoppebold

Additional Hints (Decrypt)

Pnpur: Haqre Bctnir: Aefrxfunefgenngnt

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)