Antonio Costa Traditional Cache

ANTONIO COSTA PÅ LILLENÆS 11/8 1808

En lokal beretning:
Det var den 11. august 1808.

Om morgenen kl. 4, endnu før solen var stået op, kørte Michel Nielsen med sine sønner, Niels og Peder, og sine høstarbejdere ud på en af gårdens marker, der hvor Javnsgård nu ligger (Javnsgård nedrevet 2009), for at binde og hjemkøre et skifte byg. Vejret var godt, og de tog straks fat på arbejdet. Men det blev snart afbrudt, idet de med et hørte hovslag af gallopperende heste og så en støvsky på landevejen, der løb tæt forbi marken. I en fart fik Niels og Peder deres fire heste trukket hen i et krat i et hjørne af marken. De var nemlig bange for, hvis en af rytternes heste styrtede under det stærke ridt, at de så skulle tage en hest, hvor de fandt den. Sligt var tidligere sket. Troppen kom nærmere, og det viste sig snart at være spanske ryttere af kavaleriregimentet Algarbe, der havde ligget i kvarter på Horsensegnen, og deres mening var at tiltvinge sig overfart ved Snoghøj. En dansk dragon havde de tvunget til at tage med som vejviser, og hans danske hest havde ondt ved at følge med spaniernes fyrige hingste, hvorfor spanierne stadig tildelte dragonens hest slag af deres flade klinger. Dyret hvæste af anstrengelse, og tungen hang den ud af halsen.
Da spanierne var kommet til Snoghøj, opdagede de, at alle fartøjer var ført bort. Aftenen i forvejen var der givet ordre til, at de skulle bringes om under Vejermose batteri vest for Snoghøj. Der opstod nu forvirring og rådvildhed. Deraf benyttede den danske dragon sig. Han gik ind på Snoghøjgård og fik et par stykker rugbrød og lidt vand til sin udasede hest. Da den derved var kommet lidt til hægterne, sneg han sig med den ud af gården, sprang op på den og red i fuldt firspring, forfulgt af nogle spanske ryttere ind mod Erritsø, hvor han blev optaget af en afdeling fremrykkende danske dragoner.
Spanierne opdagede nu fiskerjollerne omme under Vejermose batteri og skyndte sig derhen imod. Da batteriet imidlertid med en kanon affyrede et skud løst krudt imod dem vendte de straks om og red tilbage forbi Snoghøj. Et lille stykke nord derfor mødte de gamle Jens Kjær fra Erritsø, der havde været ude på en af sine marker at flytte sine kreaturer. Den spanske anfører, hvis navn var Antonio Costa, tog da sin børs (pung) frem, viste manden, at den var fyldt med guldstykker, og sagde, at den var hans, blot han kunne skaffe dem over bæltet. Jens Kjær rystede på hovedet. Det var han jo ikke i stand til, selv om han havde villet. Spanierne rykkede da ud imod Lyng.
Imidlertid rykkede en afdeling danske dragoner, som lå i Erritsø by, ud ad Snoghøjvejen, mødte den danske dragon, som flygtede for spanierne, og fik af ham rigtig besked om, hvad der var på færde. Snart kom to franske afdelinger og fransk artilleri i ilmarch fra fredericiakanten. Og danskerne og franskmændene omringede nu størsteparten af spanierne. Kun godt 30 mand af disse havde fundet et par gamle ilandtrukne fiskerjoller og var under ilden fra Vejermoses batteri og fra Vasnæs batteri på Fyn sluppet over bæltet, men blev på Fyn straks afvæbnet af danske tropper. Ritmester Costa spurgte nu sit mandskab, om de ville slås med den langt overlegne dansk-franske styrke og dø. Hertil svarede spanierne nej. Derpå overgav ritmesteren sig tillige med sit mandskab. Franskmændenes fører søgte at berolige spanierne. Costa erklærede, at han alene var skyldig. Men hans folk svarede, at de alle var lige skyldige.
Ritmesteren bød nu den franske oberst sin kårde og sit ur. Men denne afslog at modtage det og søgte at berolige ham med forsikringen om, at de fremdeles skulle være venner. Da rækker Costa sit ur og sin børs til sin tjener, river sin pistol op og skyder sig selv. Han segnede ned af hesten med et roligt udtryk i sit ansigt.
Af franske skansegravere blev der nu i hast kastet en grav på stedet. Deri blev ritmester Antonio Costa lagt ned, i sin pragtfulde uniform, uden nogen ceremoni, og tildækket med så tyndt et lag jord, at det næppe kunne skjule ham. En dansk officer, som havde været til stede, lod dog samme dags eftermiddag liget tage op og føre til Fredericia, hvor det blev lagt i en kiste og jordet ved den katolske kirkegård.
Rytternes afvæbning og anførerens fald foregik på en mark, der hed Næs, (nu Lillenæs) et lille stykke fra Snoghøj, og det hele gik så roligt til, at af en stor fåreflok, som stod tøjret lige ved siden af, havde ikke et eneste rykket sig løs.
Den dag i dag er der i Erritsø et par minder fra begivenheden den 11. August 1808. På gården Balle (Overballegaard) findes en gammel kårde, og på Baungård er der en pistol med stenlås, som begge formodes at have tilhørt den faldne anfører. En fisker fra Lyng fandt pistolen på det sted, hvor afvæbningen foregik. Af ham købte Søren Baungårds fader, gamle Hans Sørensen, den. I de 100 år, (nu 203 år) den har været i familiens eje, har den hvert år været brugt til at skyde nytår ind med, og den er pudset og blank som den gang, den faldt af Costas hånd.

Finder du den rigtige geosti, får du ikke problemer med stikkende buske og brombær.