Vandtårnet ved jernbanen
På Næstved Station står et
ottekantet vandtårn. Det blev opført i midten af 1920’erne og
er blevet restaureret i 2002.
Vandtårnet er ca. 16 meter
højt og kunne rumme 125 m3 vand.
Den ottekantede tårntype, som
vandtårnet på Næstved Station repræsenterer, kan blandt andet også
opleves i Odense, Esbjerg og Sorø.
Det er arkitekten Knud
Tanggaard Seest, der har bygget vandtårnet på Næstved
Station.
K.T. Seest arbejdede fra 1906
til 1949 for DSB, hvor han i 1922 blev udnævnt til overarkitekt.
K.T. Seests arkitektoniske fingeraftryk kan blandt andet genfindes
på Nørrebro Station og Aarhus Banegård.
Vandtårne på stationerne var
en nødvendighed i damplokomotivernes tid. De første damplokomotiver
i Danmark blev taget i brug i midten af 1800-tallet.
I 1950’erne begyndte
brugen af diesellokomotiver, og de kom i stigende grad til at
afløse damplokomotiverne. På den måde var der ikke længere det
samme behov for vandtårnenes evne til at fylde de tørstige
damplokomotiver.
Næstved Station blev åbnet for
drift i 1870. På det tidspunkt var der allerede et vandtårn på
stationen. Vandtårnet var rundt i sin form og lå i den nordlige
ende af stationen. I midten af 1920’erne blev det gamle
vandtårn revet ned og erstattet af det ottekantede tårn, som ses i
dag.
Cachen indeholder FFC log Husk
blyant