-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Stensøen (Hundesøen) (Albertslund, Hovedstaden)
Husk bytte ting....
Dansk:
Stensøen (Hundesøen) (Albertslund, København)
Her har vi tit gået tur med hunden, den elsker bare at løbe frit rund her ude.
Områdebeskrivelse
Stensøen har et vandareal på et par ha, når vandstanden er højest vinter/forår. Den ligger i et område - en såkaldt hundeskov - hvor man må lade hundene løbe uden snor. Den er meget brugt til hundeluftning og har det folkelige navne "Hundesøen".
Vandstanden er meget varierende og vanddybden er størst, i østenden måske 2,5-3 meter ved højeste vandstand. Ved laveste vandstand har søen en enkelt gang været ved at tørre ud, og har næppe været mere end ca. 1/2 meter dyb dybeste sted i østenden.
Stensøen ligger i sydkanten af Vestskoven i Albertslund vest for København og omgives af Vestskoven. - Vestskoven blev i hovedsagen plantet fra 1967 og frem. Området havde meget få vandhuller, kun ganske enkelte gamle mergelgrave o.l., og af ældre vådområder af en vis størrelse egentlig kun Harrestrup Mose mod nord mod Ballerup. - Man har derfor siden anlagt en række nye søer og vådområder i Vestskoven.
I 1973-74 besluttede man at anlægge Stensøen på bar mark, hvor der havde været landbrugsland for. Der var svage landskabskonturer, ved østenden af søen var der et svagt markeret højdedrag, der dog ikke afveg mere end et par meter fra de lavest liggende områder mod vest.
Kridtet ligger på egnen i 7-14 meters dybde. Under mulden og moræneleret, som udgør et ikke særlig tykt lag - mod øst i området var disse lag kun 1-2 meter tykke - vist der sig ved udgravningen at være nydelige lagdelte smeltevandsaflejringer varierende fra grove afslebne sten af knytnævestørrelse over groft grus til fint sand - selvfølgelig afspejlende strømhastighed, vandmængde og afstand fra gletcherranden dengang i istiden. Det er muligt man i østenden af Stensøen faktisk nåede ned at skrabe i kalklaget (vel danienkalk som i Hedeland 15-17 km. vestligere). Jeg er i besiddelse af gode fotos fra udgravningen, der viser disse forhold.
Meget af den opgravede jord fra Stensøen blev brugt til at opbygge Herstedhøje ca. 1 km. mod nord, som stadig er Danmarks største kunstige bakke.
Da Stensøen blev gravet, kom man hurtigt ned i meget porøse smeltevandsaflejringer. Derfor var man nødt til at udlægge en lermembran for at søen kunne holde vand. Senere har det vist sig, at denne lermembran er utæt; utætheden ligger sandsynligvis ved søens østende. Det har betydet, at statsskovvæsenet har været nødt til at pumpe vand over i søen i perioder for at holde vandstanden så nogenlunde. Vandet pumpes fra et lille vandløb ved Mønterne ca. 1 km. mod nordvest; dette vandløb - Robækken - kan betragtes som Harrestrup Ås øvre løb; den løber mod nord gennem Harrestrup Mose - hvorefter den kaldes Harrestrup Å - og videre ind forbi Damhussøen og ud i Kalveboderne ved Valbyparken.
Naturtype
Stensøen er en næringsrig, til dels stærkt eutrofieret, sø med svagt brakvandspræg, hvilket skyldes tilførsel af næringsrigt og saltholdigt vejvand samt de mange hunde, der leger i søen og hvirvler bundlaget op.
P.g.a. det stærke vandstandssvingninger og den hyppige tilpumpning af vand har flora og fauna en forbløffende ustabil karakter. Der er kun i beskedent omfang udviklet rørsump og busk- og træbevoksninger ved søbredden.
Man kan finde saltbetingede arter som Strandkogleaks og Blågrøn Kogleaks, men kun i beskedent omfang. Hist og her kan man finde lidt eng- og moseplanter som Eng-Ærenpris, Nikkende Star, Krans-Mynte m.v. Søens submerse vegetation har skiftet en del. I en periode var der meget Liden Vandaks og også f.eks. Børstebladet, Kruset og Spinkel Vandaks. De sidste år har undervandsvegetationen mest bestået af Vand-Ranunkel sp. og Aks-Tusindblad.
Ved den lavvandede vestende er der et stort område, der er tørlagt meget af året. Her kunne man forvente udviklingen af en slags engvegetation, men det er kun sket i begrænset omfang. I stedet er der flere steder en ustabil vegetation, hvor man undertiden kan møde "meteoriske" arter som Kær-Guldkarse, Rød Gåsefod, Blågrøn Gåsefod og Vej-Pileurt coll.
Dyr og planter
De stadige forstyrrelser sammenholdt med den ringe udvikling af rørsump gør, at der kun er få ynglende fugle - i reglen kun nogle blishøns og evt. gråænder.
Men søen er en ret god rastelokalitet for vandfugle forår, efterår og i frostfrie perioder om vinteren. Man kan her ofte opleve bl.a. Pibeand,Taffeland, Troldand, Lille Lappedykker, Toppet Lappedykker, Grågås m.v. - Forår/efterår ser man ofte f.eks. Mudderklire og Svaleklire.
Her kan tilføjes, at der er mange fisk i søen; de må alle være udsat eller ufrivilligt indslæbt. - Ifølge lokale lystfiskere, som der er mange af, er der i alt fald både Gedde, Aborre, Skalle i store mængder.
Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø er fundet sparsomt ynglende i den lavvandede vestlige del af søen. Skrubtudse yngler ofte meget talrigt.
Adgangsforhold
Der er offentlig adgang til søen. Man kan parkere et par 100er meter mod syd ved Gammellandevej eller ved en større parkeringsplads et par 100er meter sydøst for søen lidt inde i Vestskoven og nord for kollegiet Morbærhaven og Herstedøster Skole.
Observationssteder
Søen ligger ret lavt i terræn, er omgivet af åbne græsarealer - og overskues fint fra omgivelserne.
Andre oplysninger
Historik:
1967: Opkøb af arealer til Vestskoven begynder. Øst for Stensøen tilplantes med Skov-Fyr og blandskov omkring 1970.
1972: Området, hvor Stensøen ligger,er stadig intensivt dyrket agerland. Der graves en "test-sø" ved vestenden af Stensøen, for at man kan se, om der vil løbe vand sammen i en sø. Forsøget er relativ vellykket.
1973-74: Stensøen (Hundesøen) anlægges på bar mark og bliver den største af Vestskovens kunstige søer.
1975-: Især i tørre somre har Stensøen svært ved at holde vand. Man etablerer pumpeanlæg for at kunne holde vandstanden i søen.
Additional Hints
(Decrypt)
Xaæxxrg geæ / Oebxra gerr