Dette er den fjerde cache i en serie langs en af Aalborgs mest
kendte åer - Østerå.
Østerå, som også er kendt under navnet Kjærs Mølleå, er et
vandløb med en meget lang historie. Åmundingen i Limfjorden var
stedet for Aalborgs første havn, hvor der også var en toldbod fra
midten af 1500-tallet. At havnen blev placeret ved udmundingen af
Østerå skyldes blandt andet at åen var den bredeste og dybeste af
åerne omkring Aalborg.
Op gennem 1600-tallet og 1700-tallet var åen vigtig for byen
Aalborg af mange grunde – Østerå blev blandt andet brugt
til:
- Forsyning af vand til byen beboere
- Som energikilde for de møller, der lå langs åen
- Transportvej for varer til og fra byen
På grund af den megen transport som foregik på åen opstod der
naturligt en del handel langs åen. Det bestod både i almindelig
torvehandel med basale fornødenheder men også datidens købmænd slog
sig ned langs åen og byggede gårde og opmagasineringsfaciliteter
langs åen.
Frem til slutningen af 1800-tallet løb Østerå igennem byen, men
herefter blev åen ledt uden om bymidten og overdækket på
strækningen fra Kjærs Mølle til udmundingen i Limfjorden.
Gadenavnene Østerå, Aagade og Mølleplads i Aalborg midtby vidner
om, hvor åen løb gennem Aalborg før overdækningen.
Langs Østerå #4
Nu til cachen:
Der er anlagt en cykel- og gangsti langs åen, som forbinder Aalborg
centrum med oplandet mod syd. Cachen findes i nærheden af stien, så
det kan anbefales at tage turen til fods eller på cykel.
En medbragt bil kan parkeres på: N57 01.970 E009 55.345