Hobro Nordre Skole Multi-Cache
TeamSolbakken: Nu er det slut, skolen er dømt til nedrivning og området afspærret. Tak for besøgene til dem der kom forbi.
More
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size:
 (small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne cache er lagt ud ved Hobro Nordre Skole for at udbrede kendskabet til skolens spændende historie inden den lukkes med udgangen af skoleåret 2011-12.
NB UPDATE: selvom skolen nu ER lukket består cachen stadig og vil forblive åben så længe opgaven kan løses
Turen udgår fra skolens centrum på koordinaterne N 56 38.670 E 009 47.423. Vi tager historien bagfra idet stedet her er den nyeste del af skolerne i området. Pavillonerne mod vest er fra sommeren 2010 og bygningen mod nord, kaldet Thyges Bygning efter arkitekten Thyge Thygesen er fra 1976. Fløjen mod øst er fra 1965 og ”tårnet” mod syd er fra 1952. Under besættelsen brugte tyskerne skolen til indkvartering og Lindetræet i skolegårdens centrum er plantet på Kong Christian den 10. fødselsdag i 1940. De oprindelige bygninger er fra 1906 hvor den gamle skole på Solbakken var blevet for lille til den voksende forstad Hostruphuse, som området kaldtes den gang. Arealet hvor skolen blev bygget på blev købt i 1905. Arealet blev udbudt til salg til en pris af 50 øre pr. kvadrat alen, hvilket sognerådsformand Garver Wilhelm Jensen fandt aldeles for meget og han fik prisen handlet ned til 3500kr for hele arealet på omkring en tønde land. Byggeriet varede i 7 måneder og stod klart 12. december 1906.
For at kunne få overblik over alle skolerne i Nord Hobro er det nødvendigt at gå gennem ”tunnellen” der ses mod øst. Læg mærke til lamperne i tunnelen og især antallet, det kunne blive gavnligt senere.
Vel ude i det fri igen drejes mod nord, op ad trapperne. Tæl trinene på jeres vej, det kunne igen være gavnligt at kunne huske senere.
Vel fremme på toppen får man overblik over hele skoleområdet. Ned til venstre ses et rødt murstenshus med sort tag. Denne bygning ligger på Solbakken 2 og er den oprindelige Hostruphuse skole. Hvornår den er opført og startet som skole er lidt usikkert, men de første optegnelser er fra 1880. Ved at studere lidt slægsforskning ses at en vis Harald Madsen, senere kendt som Bivognen har gået på skolen på Solbakken i 1890’erne. I 1901 blev bygningen for lille til det voksende børnetal og nabogrunden Solbakken 4 blev inddraget som den nye skole. Solbakken 2 forblev i skoletjenesten som lærerbolig. Solbakken 4 blev udbygget i flere omgange og brugt som skole frem til 1906 hvor den eksisterende Nordre Skole som tidligere nævnt blev bygget.
Nu vi er heroppe, så kig et øjeblik mod vest, - man kan i det fjerne se både museet Fyrkat og motorvejen helt i horisonten.
Og så til cachen som ligger på:
N 56 38.176 gange antallet af lamper i tunnelen
E 009 47.5 gange antallet af trappetrin fra tunnel til toppen
Additional Hints
(Decrypt)
Cnf cå cvtgeåqra / jngpu bhg sbe gur oneorq jver
Treasures
You'll collect a digital Treasure from one of these collections when you find and log this geocache:

Loading Treasures