XY
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi.
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er en struktur, der findes i alle celler, men som kun er synlig ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er bærere af organismens gener, og de forekommer i et konstant antal hos hver art. I eukaryoter er der med enkelte undtagelser et sæt kromosomer i hver eneste celle. Den ene halvdel af sættet stammer fra moderen, og den anden fra faderen. I menneskets celler er der 23 par, i alt 46 kromosomer. To næsten ens kromosomer kaldes for homologe kromosomer. De arveegenskaber de bærer er dog ikke de samme! Kromosom betyder "farvet legeme" De består af DNA-strenge, som er rullet op omkring særlige proteiner kaldet histoner.
Replikation
Inden den almindelige celledeling (mitosen) er fuldendt, er hvert kromosom blevet replikeret og segregeret til to kromatider, der således ved celledelingen bliver til et selvstændigt kromosom. På denne måde overføres alle vore arveanlæg, generne, fra celle til celle. Ved kønscelledannelsen (meiosen) forholder det sig noget anderledes, idet kønscellerne kun modtager halve kromosomsæt. Menneskets ægceller og sædceller indeholder således kun 23 kromosomer. I ægcellen vil det 23. altid være et X-kromosom, mens sædceller enten har et X- eller et Y-kromosom - der bestemmer barnets køn.
Et menneske kan dermed tilsyneladende danne 223 = 8.388.608 kombinationer af kromosomer i kønscellen, men på grund af krydsninger mellem kromatiderne i kromosomparret, sådan at generne fra det oprindelige faderkromatid og moderkromatid blandes, er kombinationerne uendelige.
Kromosomer hos bakterier og mennesket
Bakteriers kromosom er normalt et enkelt, ringformet DNA-stykke i cytoplasmaet, da prokaryote organismer ikke har en cellekerne. Hos mennesket har kvinder kønskromosomerne XX, mens mænd har XY. På Y-kromosomet sidder et gen, der tidligt i fosterudviklingen fremmer udviklingen af mandlige kønsorganer og undertrykker udviklingen af kvindelige kønsorganer; men dog først efter anlæg til brysterne er dannet, hvilket ses som brystvorter hos mænd. Hos andre dyregrupper kan det forholde sig anderledes. Mennesket har 46 kromosomer (22 almindelige par + 2 kønskromosomer). Menneskets kromosomer ligger i cellekernen ligesom hos alle andre eukaryote organismer.
Kromosommutationer
Ved iagttagelse af kromosomerne i mikroskopet, kan man se, om der er sket større ændringer af kromosomerne (kromosommutationer), f.eks. kan der bortfalde dele af kromosomerne (tabsmutation/deletion), eller dele kan flyttes fra et kromosom til et andet (translokation). I nogle tilfælde vil der ske fejl ved celledelingerne (meiosen) og der kan mistes eller tilføres et helt kromosom til den dannede ægcelle eller sædcelle. Disse såkaldte kromosomtalsmutationer hos mennesket medfører derfor, at man enten har for få eller for mange kromosomer: Turner-pige (X0), Klinefelter-mand (XXY) og Downs syndrom/Mongolisme (3 stk. kromosom nr. 21) er eksempler på sådanne mutationer. De fleste kromosomtalsmutationer er dødelige på det tidlige fosterstadie; ovennævnte er eksempler på de få undtagelser der eksisterer.
Cachen
For at finde cachen skal du bruge disse tal:
N 56 1,2 4,5 6,2 6,5 13,5 3,1 1,3 5,5 10,4 12,3 14,5 16,1 15,5 5,3 2,5 3,3 3,5 8,4 4,3 11,5 16,4 3,4 6,4 9,3 16,2 13,4 10,5 13,1 4,4 6,1 2,1 8,3 11,3 16,5 3,5 3,2 1,1 13,3 1,4 8,5 11,4 10,1 16,3 10,2 1,5 6,3 7,1 10,3 13,2
E 009 20,1 23,3 30,3 31,3 27,5 26,5 21,5 18,2 29,3 22,3 27,4 19,5 28,1 31,5 18,1 25,3 19,3 29,4 27,2 25,5 26,3 18,5 30,5 20,5 29,2 23,1 28,4 23,2 22,5 31,1 23,4 20,4 27,3 21,4 29,1 29,5 28,3 28,5 21,3 18,3 31,2 19,1 23,5 30,1 27,1 28,2 25,4 20,3 24,1
*** HUSK AT NOTERE BOGSTAVET UNDER LÅGET ***